Konceptgeneralisering

Når vi taler om generalisering i forbindelse med hundetræning, tænker vi som regel enten på generalisering i forhold til miljøet, hvor hunden lærer at udføre en given adfærd i mange forskellige miljøer, eller på generalisering i forhold vores signaler, hvor hunden lærer at forstå, at selvom vores signaler kan variere lidt i form og intensitet, så betyder de det samme.

Ud over disse former for generalisering, er der endnu et element i vores træning, hvor generalisering har stor betydning, hvis vi vil have mest muligt ud af træningen. Det drejer sig om konceptgeneralisering. Når vi bygger hundens træning op på systematisk vis, er træningen et langt stykke hen ad vejen baseret på koncepter, dvs. øvelser hvor hunden lærer et grundlæggende princip. Vi lærer hunden konceptet ved at træne øvelser, hvis centrale element netop indeholder det ønskede koncept. Vi kan f.eks. lære hunden at tilbyde adfærd og at variere sin adfærd ved at træne initiativøvelser som ”101 ting med en papkasse” eller ”frit initiativ”. Eller vi kan lære hunden konceptet i belønningskontrol ved at træne fristeøvelser, hvor hunden giver mentalt slip på belønningen og samarbejder for at få adgang til belønningen.

Indlæringen af selve konceptet foregår således ved, at vi træner en række øvelser, der er centreret omkring det samme centrale koncept, f.eks. at hunden tilbyder adfærd og varierer sin adfærd, når vi giver den mulighed for at prøve sig frem. Men hvis vi stopper træningen her, kan vi ende med, at hunden kun har forstået konceptet i en smal kontekst, nemlig i de øvelser vi har trænet. Hvis vi skal have fuld effekt af koncepttræningen, skal vi have generaliseret konceptet, så hunden kan anvende den centrale færdighed i mange forskellige situationer. Målet med de koncepter, der udgør hundens grundtræning, er netop, at de kan anvendes bredt i hundens uddannelse.

Når vi lærer hunden at vise initiativ og prøve sig frem, er målet ikke i sig selv, at vi kan lave øvelserne ”101 ting med en papkasse” eller ”frit initiativ”. Målet er, at hunden kan udvise initiativ og prøve sig frem, når vi arbejder med alle de øvelser, der indgår i hundens uddannelse. Det at tilbyde adfærd og prøve sig frem, når vi tilbageholder markørsignalet, er en helt central færdighed, når vi arbejder med shaping. Hvis hunden ikke har lært konceptet at vise initiativ, og hvis konceptet ikke er generaliseret, så det kan anvendes udenfor de oprindelige øvelser, mangler vi den helt centrale præmis for at kunne arbejde med frivillighed i træningen.

På samme måde kan vi se på andre koncepter i hundens grundtræning. Når vi først træner kontakt, træner vi øvelser som ”tjek ind”, ”slip belønningen” (også kendt som yogaøvelsen) og ”godbids return to sender”. Med generalisering bliver disse øvelser en helt central forudsætning for, at hunden tilbyder kontakt, at den kan abstrahere fra forstyrrelser i omgivelserne, og at den kan vende tilbage til træningen, efter den har spist en kastet godbid. Uden generalisering mangler vi den første forudsætning for træning, nemlig at hunden vælger os til og fravælger forstyrrelser i omgivelserne.

Når vi træner fristeøvelser, lærer vi hunden konceptet at give mentalt slip på en belønning for at få adgang til den. Igen er det primære mål ikke, at vi kan lave de forskellige fristeøvelser. Målet i det store perspektiv er, at vi kan overføre hundens forståelse af konceptet i fristeøvelserne, der går ud på, at hunden har selvkontrol og kan tilbyde adfærd for at få adgang til belønningerne, til alle aspekter af vores træning. Når konceptet er generaliseret, er det ikke kun de enkelte fristeøvelser i den smalle kontekst, hunden kan udføre, men vi kan arbejde med fristeøvelser som et redskab til indlæring af nye øvelser, vi kan arbejde med udlagte belønninger og med synlige belønninger, alt afhængigt af hvad der er mest konstruktivt i den enkelte situation. Vi kan også bruge konceptet selvkontrol i de mange situationer i hverdagen, hvor vi gerne vil have hunden til at forholde sig i ro, før den får adgang til en attraktiv aktivitet, f.eks. at løbe løs, hilse på mennesker eller hunde, komme ud ad døren for at gå tur osv.

På samme måde kan targetøvelser, med generalisering, blive fantastiske redskaber i vores videre træning. Targeting er nok et af de mest alsidige hjælpesignaler, vi kan anvende i træningen. Hvis vi vænner hunden til, at vi kan bruge de grundlæggende targetøvelser i mange forskellige situationer, er øvelserne meget værdifulde for vores træning. Hvis hunden kun kan udføres øvelserne i en bestemt og ganske smal kontekst, er de ikke meget værd for træningen i et større perspektiv.

 

Der er meget stor forskel på, hvad vi får ud af grundtræningens koncepter, afhængigt af om vi arbejder med eller uden generalisering af koncepterne. Uden generalisering har vi lært hunden nogle øvelser, der fungerer i en smal kontekst. Med generalisering har vi lært hunden nogle brede koncepter, der fungerer i en langt bredere kontekst, og hvor de fungerer som selve fundamentet i vores videre træning med hunden.

Processen fra træning af de smalle øvelser til den brede konceptgeneralisering foregår, når vi tager færdighederne ud i nye træningsmæssige og øvelsesmæssige sammenhænge. Det foregår bid for bid som en trinvis proces, hvor hunden lærer at genkende og mestre koncepterne i mange forskellige sammenhænge. Konceptgeneralisering er en vigtig del af hundens uddannelse. Processen klæder hunden endnu bedre på til den videre træning og giver større mulighed for, at vi med vores hunde kan opleve de sublime øjeblikke, hvor forståelsen er til stede i kommunikationen mellem menneske og hund, og hvor tingene går op i en højere enhed i samarbejdet med vores skønne pelsvenner.

Min opfordring til dig, der har holdt ud helt til afslutningen af denne nørdede blog, er følgende: Stop op et øjeblik og overvej, om du træner smalt eller bredt, når du arbejder med koncepter i din træning.

Karen Strandbygaard Ulrich

 

”If you can’t get what you love, you (must) learn to love the things you’ve got”

Hunde har været en vigtig og integreret del af det meste af mit liv, både privat, som hobby og i de seneste 20 år som mit arbejde. Jeg elsker mit liv med mine hunde og mit hundeliv. Arbejdsmæssigt føler jeg virkelig, at jeg er landet på den rette hylde. Jeg brænder for mit stof, elsker at fagområdet er dynamisk med fortsat mulighed for ny læring og udvikling, og jeg elsker at formidle til engagerede mennesker, der også er ”bidt af en gal hund”.

På det private plan har mit hundehold altid haft to sider. Den ene del er det at leve med mine hunde i hverdagen. Samværet og nærværet med hundene er noget, jeg slet ikke kan forestille mig at være foruden. Gåture, hygge, sjove aktiviteter og det bare at være sammen. Det giver livskvalitet og er balsam for sjælen. Den anden del er den træningsmæssige side af sagen, som jeg har brændt for, siden jeg som barn begyndte at gå til træning med familiens beagler, lærte dem alverdens tricks derhjemme og også ret hurtigt begyndte at deltage i konkurrencer med dem. Det træningsmæssige samvær med hundene er en central del af mit liv med mine hunde og også vigtigt for mit arbejde, da det for mig er vigtigt hele tiden at have fingrene ”nede i suppen” med den praktiske træning.

 

 

Jeg har haft beagler i noget, der nærmer sig en menneskealder, og har altid elsket at arbejde med dem. De fortjener på ingen måde deres ry som dumme, stædige og utrænbare. I en årrække gik jeg dog også med en drøm om at prøve at have en hund af en samarbejdende race, som jeg kunne nørde træning med på mange fronter. Der gik mange år med tanker om en række forskellige racer, før jeg i 2014 endelig gjorde alvor af ønsketænkningen om den nye fantastiske træningshund og føjede working kelpie Joey til min lille hundefamilie, der på det tidspunkt bestod af tre beagler.

Joey var sød og skøn at arbejde med helt fra begyndelsen, og drømmen om en træningshund og konkurrencehund i flere samarbejdende hundesportsgrene så lys og lovende ud. Mange kender allerede min og Joeys historie og ved derfor, at drømmen brast i tusind stykker, da Joey blev diagnosticeret med ledmus i begge albuer som ganske ung. Operation og langvarig genoptræning førte til, at vi med forsigtig træning har kunnet deltage i klasse 1 og 2 i DKK’s lydighedsprogrammer. Vi har også trænet Nose Work, som har været en fin supplerende aktivitet til den samarbejdende træning, som altid har været mit hjertensbarn. Hyrdning og rallylydighed måtte skrottes på grund af den belastning, der er på albuerne i disse aktiviteter.

 

 

Jeg har hele tiden glædet mig specielt til at kunne begynde at arbejde på klasse 3 i lydigheden og har i lang tid tænkt, at det skulle nok gå, når det nu var gået ok med klasse 1 og 2, så længe jeg var forsigtig i min træning i forhold belastning af Joeys albuer. I oktober måned 2017 gik jeg lidt i gang med de første par momenter til klasse 3, som jeg havde skubbet foran mig i min tidligere træning for at undgå unødig belastning af Joeys albuer. Det gav desværre hurtigt bagslag med tilbagefald med smerter, og efter nogle måneder med endeløse kiropraktorbesøg og fysioterapi, blev det klart for mig, at jeg måtte opgive drømmen om en konkurrencehund i klasse 3, som hele tiden har været mit mål og toppen på kransekagen for mig i lydighedstræningen. Det føltes som om, at hele min verden gik i stykker, da jeg tog den endelige beslutning om at opgive lydighedstræningen. Jeg kan kun beskrive min reaktion som en sorgreaktion. Jeg følte mig fuldstændig bombet og forstenet og gennemlevede en periode med følelsesmæssig turbulens, hvor jeg skiftede mellem at være ked af det, frustreret og vred. Sorgen over at miste den aktivitet med Joey, som jeg elsker allermest, er måske endnu større, fordi Joey i den grad er kravlet ind under huden på mig. Han er en soulmatehund af de store, og nogle af mine gladeste øjeblikke i de senere år har netop været i min træning med ham.

I de seneste måneder har jeg prøvet gradvist at finde fred med den situation, jeg nu står i. Joey er 3½ år gammel og er træningsmæssigt en slags invalidepensionist. I hverdagen er han heldigvis stadig i stand til at have glæde af de daglige gåture. Men gåture gør det ikke alene for en ung og aktiv hund, der arbejdsmæssigt er lavet til samarbejde og løbeaktivitet. Træningsmæssigt står jeg tilbage med næsearbejde som den eneste aktivitet, hvor jeg kan arbejde målrettet mod konkurrencer, hvilket er en del af min benzin på motoren, når det gælder min træning. Joey er glad for Nose Work, og vi træner også ret flittigt, men jeg kan mærke, at NW som eneste aktivitet for både ham og mig ikke opfylder behovet for den samarbejdende og fysisk aktive træning, hvor det tætte bånd mellem os giver de magiske øjeblikke, hvor tingene går op i en højere enhed.

 

 

Igennem de seneste måneder har jeg tit tænkt på citatet fra Passengers sang ”Things That Stop You Dreaming”, som udgør overskriften til denne blog: ”If you can’t get what you love, you learn to love the things you’ve got”. Jeg har tilføjet et lille ”must” til teksten i overskriften, da det er der, jeg står nu. Jeg prøver at finde fred med min og Joeys situation, men jeg må indrømme, at hver gang facebook flyder over med glade opdateringer efter weekender med lydighedsprøver og rallyprøver, så stikker det i hjertet og gør mig ked af det – hver eneste opdatering er en lille reminder om alt det, jeg har drømt om, og som Joey og jeg aldrig kommer til at opleve sammen. Mit liv med Joey har unægtelig været en slags rollercoaster ride med store op og nedture. På nuværende tidspunkt prøver jeg at genfinde balancen og glæden ved træning med min skønne hund med de aktiviteter, han fysisk kan holde til.

 

 

Nose Work – det nye sort

Der er ingen tvivl om, at Nose Work er det nye sort indenfor hundesport. Sporten, der opstod i USA for godt ti år siden, har spredt sig som løbeild i Danmark i den seneste tid. Nose Work tager afsæt i specialsøg, hvor hunden lærer at søge efter bestemte dufte og påvise fund. I stedet for narko og sprængstof lærer vi Nose Work-hunden at søge efter lavendel, eukalyptus og anis – og de elsker det 🙂

Næsearbejde har altid været noget, der ligger lige til højrebenet for vores hunde, og mange hundeejere har trænet deres hunde i spor, feltsøg og diskriminationstræning. Efter at Nose Work har gjort sit indtog, er der endnu flere hunde og ejere, der har fornøjelse af næsearbejdet, som jo er en sjov og sund måde at stimulere vores firbenede venner på.

 

 

Ud over at være en fantastisk hyggelig aktivitet med vores bedste ven, har Nose Work den fordel, at alle, absolut alle – både hunde og mennesker, kan være med. Der findes flere måder at lære hunden at søge efter duftene, så der er noget for enhver – både for familiehunde uden den store træningserfaring og for hunde med masser af erfaring i forskellige former for hundesport. Store, små, unge og gamle hunde kan have glæde af Nose Work – og det samme gælder for deres mennesker. Nose Work kan trænes næsten alle steder og på lige det niveau, der passer til den enkelte hund og ejer. Og når hund og fører har lært de grundlæggende principper, kan det anvendes som en dejlig aktivitet i hverdagen, hvor både hund og ejer hygger sig. På den måde får hunden super stimulation, og relationen mellem hund og ejer styrkes, når vi laver noget rart sammen.

Nose Work er også en konkurrencesport for dem, der har lyst til at afprøve hundens evne til at finde duften(e) på nye steder og indenfor de formelle rammer, der er ved en konkurrence. Dansk Kennel Klub har netop uddannet det første hold dommere, og de første konkurrencer er løbet af stablen i denne sommer. Der er ingen tvivl om, at sporten kommer til at brede sig og få en stor og bred tilslutning af mange slags hunde og deres ejere.

 

 

Hund & Træning startede i foråret 2017 en Nose Work instruktøruddannelse. Hold 2, der er fuldtegnet, starter midt i august på Sjælland. Hold 3 starter i november i Horsens, og her er der stadig ledige pladser. Brænder du for træning og samarbejde med din hund og for næsearbejde, så har du her muligheden for at selv at lære mere om denne nye spændende hundesport og efterfølgende at tilbyde kurser til nogen af de mange hundeejere, der har opdaget, hvor skøn en aktivitet Nose Work er for både hund og ejer.

Hvis du har spørgsmål til uddannelsen, kan du kontakte Karen Strandbygaard Ulrich på tlf. 23 65 93 22 eller ku@hundogtraening.dk.

Du kan reservere en plads på holdet i Jylland ved at indbetale depositum via shoppen på Hund & Trænings hjemmeside: http://shop.dogtraining.dk/uddannelser-84/nose-work-instruktoeruddannelse-122/

 

sdr

Hvad er en god belønning?

Når vi taler om træning, har vi som regel fokus på planlægning, kriteriesætning og timing af markørsignalet. Efter markørsignalet følger belønningen, men hvad er egentlig en god belønning?

Mit umiddelbare svar er, ”det kommer an på….” Selvfølgelig er en god belønning noget, hunden godt kan lide, men det er ikke tilstrækkeligt i min optik til at definere, hvad der udgør en god belønning i den enkelte træningssituation. Vi kan blandt andet se på kvalitet, kvantitet og intensitet.

Kvalitet kan vi definere som, hvor godt hunden kan lide belønningen. Kvantitet handler om, hvor meget der er af belønningen. Og intensitet handler om, hvordan belønningen bliver leveret.

 

IMG_4255

 

Det er en fordel at kunne arbejde med forskellige kvaliteter af belønning. Hvis vi altid bruger det bedste, vil det hurtigt blive hverdag og mindre attraktivt for hunden. Hvis vi andre fik lækker lagkage hver dag, ville det også hurtigt holde op med at være så attraktivt. Ved at vænne hunden til, at der er forskel på de belønninger, vi anvender, får vi en højere motivation, da uforudsigelighed netop højner hundens forventning om belønningen. Det kan f.eks. være, at vi vil belønne ekstra godt, hvis hunden har udført en svær opgave, eller når der er et gennembrud i træningen, mens vi anvender en mere jævn kvalitet til vedligehold eller i en serie af gentagelser af en respons, der kører glat.

Ligesom med kvaliteten, kan vi variere kvantiteten af belønningen. I nogle tilfælde giver vi en enkelt godbid eller en kort trækkeleg. I andre tilfælde giver vi hunden en masse godbidder hurtigt efter hinanden eller en lang trækkeleg. Igen afhænger det af, hvad vi vil fremme i den øvelse, vi arbejder med i den aktuelle situation.

Intensitet i belønningen er ofte associeret med brug af legetøjsbelønninger, hvor hunden kommer op i gear med trækkeleg eller andre former for legetøjsbelønning. Betyder det så, at hvis man har en hund, der ikke er vild med legetøj og trækkeleg, at man ikke kan belønne med høj intensitet? Det mener jeg ikke. I min optik, kan godbidder i høj grad også anvendes til at højne intensitetsniveauet i belønningen. Det kan f.eks. gøres ved jagtleg med godbidder eller ved, at fører og hund løber sammen hen til en beholder med godbidder, der efterfølgende leveres under stor festivas.

Hvad og hvordan vi vælger et belønne afhænger i høj grad af, hvad det er i træningen, vi ønsker at fremme. Har vi fokus på at styrke ro og koncentration eller en præcis position, så giver det ofte mening at belønne stilfærdigt og i positionen. Har vi i stedet fokus på fart eller intensitet i hundens adfærd eller en bestemt bevægelse, giver det ofte mening at belønne med højere intensitet. Om opgaven er let eller svær, kan også være afgørende for, hvor høj kvalitet og kvantitet vi vælger at bruge i den enkelte situation.

Jeg synes, at vi får optimal effekt af belønningerne i træningen, hvis vi graduerer og tilpasser dem til den enkelte øvelse og den enkelte repetition af øvelsen. Måden vi belønner på kan sagtens ændre sig hen over indlæringsforløbet af en given øvelse. Det kunne f.eks. handle om, at vi i indlæringen af skift mellem to positioner i første omgang har fokus på at belønne stille og i position. Når adfærden er indlært og kan udføres på afstand af føreren, belønner vi i stedet med højere intensitet og ude af position, så hunden får lov til at bryde positionen og f.eks. løbe bagud efter en kastet belønning. Hvis vi ikke varierer den måde vi belønner på mht. kvalitet, kvantitet og intensitet, kommer vi let til at blive kedelige foderautomater, der med mellemrum spytter en godbid ud. Det bliver til det, jeg med et populært udtryk kalder for havregrød – en ensartet og almindeligt kedelig grå masse.

Ud over fokus på kvalitet, kvantitet og intensitet, synes jeg, at nærvær er et helt afgørende forhold for værdien af de belønninger, vi anvender i træningen. Vi har en tæt social relation til vores hunde, og socialt nærvær og anerkendelse er potente størrelser, der kan styrke værdien af vores andre belønninger. Vi forventer fokus, koncentration og nærvær af vores hunde, og det mindste vi kan gøre for dem er at give det samme tilbage. Jeg plejer at sige, at vi skal kunne mærke det i hjertet (eller hvor følelsen nu sidder), når vi belønner vores hunde. Hvis vi er oprigtigt glade og kan føle det selv, når vi belønner hunden, vil belønningen automatisk få en højere værdi for hunden.

Det følelsesmæssige engagement har for mig en stor værdi i træningen, og jeg elsker den følelse af glæde, der følger med, når jeg markerer for korrekt adfærd og efterfølgende belønner min hund, uanset om det er en stille ros sammen med en godbid eller to, eller om det er en vild og intens trækkeleg eller godbidsjagt sammen med hujen og jubel. Vi plejer at sige, at træningen ikke er mere effektiv end den planlægning og systematik, vi lægger i processen. Det samme gælder i høj grad for den måde, vi anvender belønninger på.

 

 

Spændende Nose Work seminar

Jeg har længe arbejdet med forskellige former for diskriminationstræning og har også været nysgerrig i forhold til den nye hundesport Nose Work, der er på vej ind i Danmark og resten af Skandinavien. Derfor slog jeg til, da jeg fik mulighed for at deltage i et seks dage langt kursus med Ron Gaunt fra USA, som er en af grundlæggerne af sporten. Ron har en mangeårig erfaring med træning af hunde til ”detection work”, dvs. narkohunde, bombehunde osv., og det er med afsæt i disse erfaringer, at han og to andre har opfundet Nose Work som en sport, der er målrettet mod almindelige familiehunde, uden at der er krav om specielle forkundskaber i forhold til træning hos hund eller ejer.

Før kurset havde jeg snuset ganske lidt til Nose Work på nettet, men var ellers helt grøn i forhold til sporten. Jeg havde nogle tanker om indlæring og systematik baseret på min egen træning af færtdiskrimination i et kontrolleret setup med en række af glas i en ramme. Det skulle vise sig, at Ron Gaunts tilgang til indlæring af Nose Work er en anden, og at min tanke om indlæring af markeringsadfærd hos hunden slet ikke var det primære i grundtræningen, når man arbejder med Nose Work.

 

Joey nosework 1

 

Grundideen i Nose Work er at lære hunden at søge efter en eller flere forskellige dufte (der anvendes enten æteriske olier eller hydrolater, der er fortyndede versioner af olierne), der er gemt i små beholdere i forskellige miljøer. I konkurrencesammenhænge skal hunden søge i fire forskellige miljøer: beholdersøg (f.eks. kufferter, tasker, kasser o.lign.), indendørssøg, udendørssøg og køretøjssøg. Der anvendes forskellige dufte i forskellige lande. På kurset blev vi introduceret til eukalyptus, som vist er den duft, de fleste begynder med i Nose Work træning i Danmark. I USA anvendes anis, birk og nelliker i konkurrencesammenhænge.

Kurset begyndte med en teoriaften, hvor Ron fortalte om historien bag Nose Work, om systematikken i indlæringen og om sporten, som den udøves i USA. Det var super spændende at høre om tankerne bag denne måde at bruge hundens lugtesans med det fokus, at aktiviteten skulle være tilgængelig for helt almindelige hundeejere og deres familiehunde. Sporten er henvendt til alle – unge såvel som gamle hundeejere med hunde i alle aldre, typer og størrelser.

 

Joey nosework 2

 

Første praktiske træning på seminaret handlede om at introducere vores hunde til selve søgeopgaven. Ron anvender søg på godbidder i hele den grundlæggende del af træningen, fordi han ønsker at tage udgangspunkt i hundens instinktive søgeadfærd. I første omgang søgte hundene efter godbidder gemt i kasser, derefter blev søget flyttet ud i det omgivende miljø (inkl. på køretøjer), og til sidst fik vi mulighed for at prøve at introducere hundene til duften af eukalyptus parret med godbidsfært. Enkelte af de deltagende hunde var allerede godt i gang med Nose Work træningen før kurset og arbejdede derfor på duft alene. Rons tilgang til indlæringen handler om at få en solid grundtræning i selve søgeadfærden, så hunden lærer at søge selvstændigt og vedholdende og at være kreativ, når det gælder om at finde frem til færten, selvom miljøet indeholder nogle udfordringer, hvor hunden skal anstrenge sig for at nå frem til færtkilden. Derfra introduceres dufte i træningen, og sværhedsgraden kan øges gradvist på alle parametre.

Det var super spændende at deltage i kurset, hvor vi fik rig lejlighed til at arbejde med vores egne hunde i praksis ud fra Rons anvisninger og med feedback fra ham undervejs i processen. Når helt nye strategier blev introduceret, foregik det i samlet forum, så alle fik lejlighed til at se hundene arbejde og til at få Rons anvisninger og kommentarer undervejs. Efterfølgende blev vi delt op i grupper, hvor vi arbejdede sammen og havde en hund på ad gangen. Dette samarbejde fungerede fantastisk godt, og vi lærte en masse af den praktiske træning, både med vores egne hunde, men også i høj grad når vi var hjælpere for hinandens hunde og kunne være observatører og have en dialog om træningen og om hundenes adfærd i træningen. Det var skønt at opleve, hvor hurtigt hundene fangede ideen med søgeopgaverne, og hvordan de gik på med krum hals og god koncentration. Kurset, der var arrangeret af Sanne Andersen, Lorup Hundecenter, blev afholdt i nogle super rammer på et område ejet af en jagtforening, hvor der var rigtig gode muligheder for træningen i en række forskellige miljøer både inde og ude (vi fik sågar en bil og en stor trailer stillet til rådighed for køretøjssøget), og god plads til parkering og udendørs luftearealer for alle de deltagende hunde. De gode rammer og super planlægning fik hele arrangementet til at glide, så vi deltagere kunne suge til os og fordybe os i det spændende næsearbejde med hundene.

Efter kurset er jeg gået i gang med grundtræning af mine egne tre hunde ud fra den systematik, som Ron Gaunt anbefaler. Hundene elsker det, og det er fantastisk at opleve, hvordan de arbejder med fokus, intensitet og målrettethed. Lyden af en hundenæse, der virkelig arbejder, er fantastisk – og jeg kommer helt sikkert til at arbejde videre med denne skønne nye hundesport.

 

Hundens følelsesmæssige tilstand i træningen

I mit sidste blogindlæg skrev jeg om betydningen af grundtræning. Det er et område, jeg aldrig bliver træt af at beskæftige mig med. Ved at give hunden en god og sammenhængende grundtræning, klæder vi den godt på til at kunne indgå i samarbejdsrelationen med os og til efterfølgende at kunne lære de øvelser, vi vælger at arbejde med. Parallelt med at have fokus på grundtræning, synes jeg, at det er vigtigt, at vi altid har for øje, hvordan hundens følelsesmæssige tilstand er, når vi arbejder med den. Her tænker jeg på flere forhold. Både usikkerhed og frygt, frustration, stress og indtryk der distraherer hunden kan være årsag til, at hunden er i en følelsesmæssig tilstand, hvor det er svært at få træningen til at fungere. Hunden har svært ved at koncentrere sig, hvilket giver afbrydelser og dermed et dårligt flow i træningen. Det fører til begrænset indlæring og som regel også frustration og evt. irritation hos træneren.

 

KU-fvf

 

  • Utryghed og frygt kan være forårsaget af en lang række forhold, både her og nu og i hundens baggrund. Det kan f.eks. handle om genetik, manglende socialisering, ubehagelige oplevelser som f.eks. medfører frygt for andre hunde, sygdom, smerter, og hundens hormonelle tilstand. Hundens genetik kan vi ikke ændre på, men der er gode muligheder for at ændre på hundens frygt for f.eks. andre hunde, nye steder eller fremmede mennesker, så den kan blive mere veltilpas f.eks. ved træning sammen med andre.
  • Frustration hos hunden kan også have en række årsager. Det kan f.eks. handle om, at hunden gerne vil hilse på de andre hunde eller mennesker på holdet, eller at den ikke kan finde ud af at løse træningsopgaven og dermed ikke får ret mange belønninger, selvom den prøver og byder ind med adfærd. Begge dele kan vi gøre noget ved. Vi kan både sikre, at hunden får opfyldt sine basale sociale behov og lære den selvkontrol i mødet med andre, så den ikke bliver stresset og frustreret i mødet med hunde og mennesker. I forhold til selve træningen kan vi blive gode til at planlægge træningen og sætte kriterier, så vi hele tiden sikrer en høj succesrate for hunden.

 

h-ser-tilbage

 

  • Hundens generelle stressniveau i træningen kan f.eks. hænge sammen med forhold, som at hunden er understimuleret i hverdagen, at den er fysisk utilpas pga. smerter, at den er blevet belønnet for at plage for opmærksomhed, eller at det grundlæggende stressniveau i træningen er for højt, fordi hunden bliver kørt op i træningen, enten med brug af korrektioner, eller hvis belønningerne bliver brugt til at køre hunden op i et meget højt gear, uden at træningen generelt er balanceret. Alle disse forhold kan vi ændre på, så hunden generelt bliver mere afbalanceret og dermed langt bedre modtagelig for ny læring.
  • Hunden kan f.eks. have svært ved at koncentrere sig i træningen pga. manglende grundtræning, så den ikke reelt har forstået, hvad træningslegen går ud på, eller den kan blive usikker/utryg, frustreret eller stresset over indtryk fra omgivelserne. Igen er der tale om forhold, vi kan ændre på, så vi kan hjælpe hunden til at være i bedre følelsesmæssig balance og dermed have bedre koncentration i træningen.

 

KU-joey-apport

 

Vi taler i mange sammenhænge om, hvilke træningsfilosofier, -strategier og metoder der er de bedste. Det kan f.eks. være forskellen på lokketræning og klikkertræning, brug af markørsignaler, shapingstrategier og kriteriesætning, og metoder til indlæring af plads, apport og fremsending osv. Men hvis hunden ikke er træningsparat rent følelsesmæssigt, har vi ikke meget gavn af selv de bedste filosofier, strategier og metoder. Det første forhold vi altid skal kunne tjekke af på vores mentale tjekliste må derfor være, at hunden følelsesmæssigt er i god balance – på samme måde som den selvfølgelig skal være i god fysisk stand. Fælles for alle de omtalte områder er, at vi kan være proaktive og gøre noget for at hjælpe hunden til at være følelsesmæssigt afbalanceret og veltilpas i træningssituationen og dermed give os selv og hunden bedre forudsætninger for at få det optimale ud af træningen. I nogle tilfælde kræver det en ændring af nogle underliggende forhold eller en træningsmæssig indsats for at ændre på hundens følelsesmæssige tilstand i bestemte typer af situationer. I andre er det tilstrækkeligt at ændre lidt på selve træningssituationen, f.eks. ved at vi holder større afstand til de andre hunde eller selv er fuldt engagerede og nærværende i træningen. God træning derude – nu hvor det skønne forår er lige på trapperne J.