Vintertræning

Vi er efterhånden midt i årets mørkeste tid. Dagslyset svinder hastigt dag for dag, mens vi nærmer os årets korteste dag. Det giver ikke meget tid til udendørstræning med de søde pelsvenner. Dagens gåture er i forvejen udfordrede af mørket. På denne årstid ligger meget af min træning derfor inden døre, men jeg prøver alligevel jævnligt at finde tid til lidt træning ude, hvor der er bedre mulighed for at lave øvelser, der kræver mere plads.

På en vintermorgen, kan der indimellem godt blive tid til lidt sjov med hundene efter morgenturen. Ved skoven, hvor jeg går tur, er der en stor parkeringsplads, hvor vi kan fjolle og fare rundt, når vi hygger med forskellige øvelser. I disse sessioner leger vi ofte med løbeøvelser og øvelser, hvor brug af legetøj som belønning giver mulighed for at sætte tempoet og intensiteten lidt op. Det er der ikke plads til inden døre.

Ingen af mine hunde er på nuværende tidspunkt aktive i konkurrencetræning, så vores øvelsesrepertoire er mest dikteret af, hvad der er sjovt med dem hver især. Jeg opfinder jævnligt nye opgaver til Joey, så jeg kan holde hans skarpe hoved beskæftiget, selvom jeg skal passe på hans ben. Lille T har sit eget repertoire af øvelser, der passer godt til ham, som han er glad for og god til.

Gråt vejr og et lidt smattet og mudret underlag afskrækker ikke hundene. De hygger sig gevaldigt, når vi tager en omgang træning efter morgenturen, inden jeg kører hjem igen for at gå i gang med dagens arbejde.

Her er et par sammenklip af lidt vores træning på en grumset decembermorgen 😊.

 

Joey er i gang med et nyt projekt, der handler om at lære konceptet ”drej 180 grader rundt og tag derefter signal til den opgave, der er bag dig”. Jeg starter ham med front mod mig og på nogle meters afstand. På signalet ”snur”, drejer han 180 grader rundt. Derefter giver jeg signal til den opgave, der er bag ham. I videoen viser han udløb til target, apportering og release-signal til en udlagt belønning. Jeg arbejder også en del med forskellige former for apportering med Joey. I videoen har jeg et opstartssignal, hvor jeg viser retning lige ud, som er optakt til apportering af en genstand, som ikke er synlig for Joey. Samtidig har jeg en udlagt belønning, som Joey får release-signal til at tage, efter opgaven er udført.

 

Lille T har en forkærlighed for kastede bolde som belønning, hvilket får ham op i det høje gear. Han synes, at det er svært at slippe bolden igen, så vi har lavet en overenskomst, hvor han på signalet ”byt” enten får en ny bold kastet eller en godbid. I videoen bruger jeg denne belønningsform til løbe rundt om kegle og udløb til target. En mere rolig øvelse i dagens program er ottetal rundt om to kegler. Øvelsen er rigtig god til at fastholde koncentration, samtidig med at det er en god øvelse til at styrke koordination og kropskontrol.

God fornøjelse med din egen vintertræning 😊.

 

Tag en (jule)selfie med din hund

Når det er vinter og mørkt udenfor, kniber det måske med at kunne finde tid til træning med hunden. I stedet for træning af øvelser, der kræver mere plads og ofte foregår udendørs eller i en stor træningshal, kan de mørke vinteraftener bruges til hyggelig træning hjemme i stuen, hvor vi f.eks. leger med indlæring af et nyt trick. Et sjovt trick, som du kan lære din hund, er at posere, så du kan tage en selfie af jer sammen. Du lærer hunden at lægge hovedet på din skulder, mens den sidder bag dig, så du kan tage en sød selfie.

Indlæringen af tricket har tre trin. Trin 1 – hagetarget på hånd og på klud på hånd

  • Hold din håndflade under hundens hage, så der er en let kontakt mellem din hånd og hundens hage. Marker og beløn for berøringen.
  • Gentag indtil hunden virker komfortabel med, at du placerer hånden under hagen.
  • Hold nu hånden lige under hundens hage og afvent, at hunden selv sænker hovedet lidt, så den selv skaber kontakten mellem hånden og hagen. Marker og beløn hver gang hunden sænker hovedet og tilbyder hagetarget på din hånd.
  • Gentag over flere sessioner, indtil hunden sikkert tilbyder hagetarget på din hånd.
  • Når dette fungerer, tilføjer du en klud på hånden og lader hunden lave hagetarget på kluden på din hånd. Gentag et par gange, indtil hunden er blevet dus med kluden.

Trin 2 – hagetarget på klud på hånd mens hunden sidder bag dig

  • Find et sted at sidde, hvor hunden kan være bag dig og vil kunne nå at lægge hovedet på din skulder, når den forstår opgaven.
  • Hvis du har en mellemstor eller stor hund, kan du sidde på gulvet med hunden bag dig. Hvis du har en mindre hund, kan hunden f.eks. sidde i sofaen eller på en skammel, mens du sidder på gulvet. Alternativt kan du sidde på sofaen eller en seng, hvor hunden kan sidde bag dig, evt. på en pude, hvis det er en mindre hund.
  • Beløn hunden for at sidde bag dig.
  • Hold kluden på hånden og hold den over din skulder, så hunden kan lave hagetarget på kluden på din hånd i positionen over din skulder. Det giver hunden et billede af den endelige adfærd. Marker og beløn, hver gang hunden laver hagetarget på kluden på din hånd.
  • Gentag over flere sessioner, indtil hunden sikkert lægger hagen på kluden på din hånd, som du holder over din skulder.

                      Trin 3 – hagetarget på skulder

  • Varm hunden op med et par gentagelser af trin 3.
  • Læg nu kluden på din skulder og giv hunden chancen for at tilbyde at lægge hagen på kluden på din skulder. Marker og beløn, når hunden tilbyder hagetarget på kluden.
  • Hvis hunden tøver med at tilbyde hagetarget, kan du støtte hunden ved at klappe med hånden på kluden, der ligger på din skulder.
  • Gentag over flere sessioner, indtil hunden sikkert tilbyder at lægge hagen på din skulder.
  • Efterfølgende kan du fjerne kluden, hvis du ønsker det, og du kan trække tiden lidt, før du markerer og belønner, så hunden kan holde hagetarget på skulderen, mens du tager din selfie.

God fornøjelse med træningen 🙂

Parallelle virkeligheder

Jeg har lige læst en hundebog. Det er der i sig selv ikke noget sært i. Jeg læser mange bøger om hunde – både om adfærd, træning, hund-menneske relationen, hundes/dyrs følelser, hundes kognitive evner og meget mere. Det, der har fået mig til at reagere specielt på denne bog, er, at mens jeg læste bogen (som har mindre end ti år på bagen), følte jeg mig hensat til en parallel virkelighed i forhold til det univers, jeg er vant til at navigere i. Det var lidt ligesom at høre Donald Trump blive ved og ved med at tale om, at sejren i det amerikanske præsidentvalg var blevet stjålet fra ham pga. omfattende valgsvindel i lige præcis de stater, der blev afgørende for udfaldet af valget. Trump og hans tilhængere lod til at befinde sig i noget, der for mig føltes som en parallel virkelighed. Når jeg læser bøger/artikler eller ser videoklip af hundemennesker, der fortæller om deres tilgang til at få den perfekte familiehund, sidder jeg også indimellem med en følelse af, at der blandt mennesker med stor interesse for hundeadfærd og –træning eksisterer flere parallelle virkeligheder.

Jeg har været med i hundegamet i mange år og har fulgt med i den udvikling, der er sket i forhold til den gængse måde at leve med og træne vores hunde på. Det samme gælder for den underliggende fortolkningsmodel, der ligger til grund for den måde, vi forstår, forklarer og reagerer på vores hundes adfærd. Den almene opfattelse af hund-menneske relationen og den gængse fortolkning af hundens adfærd i socialt samvær med både hunde og mennesker har flyttet sig milevidt, siden jeg trådte mine barnesko i livet med og træningen af hunde.

Jeg voksede op med en forklaringsmodel, der handlede om, at hunden havde en iboende trang til at tilkæmpe sig magt og status i flokken (menneskefamilien), og at det var helt centralt for hundens ejer at lære hunden, at dens plads var nederst i hierarkiet. Denne forståelsesmodel af hundens adfærd førte til, at der var fokus på at korrigere uønsket adfærd og sætte hunden på plads, når den gjorde noget, der blev tolket som et tegn på, at den forsøgte at tilkæmpe sig en højere status i relationen til dens menneskefamilie.

Denne forklaringsmodel siger, at hunden stadig er en ulv, fordi hunde og ulve har et meget stort genfællesskab. Derfor skal man som hundens ejer påtage sig rollen som leder/alfa og anvise hunden dens plads nederst i hierarkiet via diverse teknikker, der menes at kopiere højtrangerende ulves adfærd overfor lavererangerende ulve i en flok. Der findes en række skoler, der stadig baserer deres tilgang til træning og et liv med hunde på denne forklaringsmodel. Præcis hvad teknikkerne til træning af hunden går ud på afhænger af, hvilken skole indenfor denne tankegang, man får sin vejledning fra. Stort set enhver uønsket adfærd fra hundens side forklares med, at den tror, at den er leder, og at løsningen skal findes ved, at ejer overtager lederskabet i relationen. Dette gælder uanset, om hunden udviser frygtsom adfærd i mødet med mennesker, om den er ked af at være alene hjemme, om den udviser tvangsadfærd som at jage skygger eller snappe efter fluer, der ikke er der, trækker på gåturen eller hopper op ad gæsterne, når de kommer på besøg.

 

Ulv eller hund?

I dag tænker vi hund-menneske relationen på en helt anden måde. I de kredse jeg færdes i, tænkes relationen mere som en omsorgsrelation, hvor ejer drager omsorg for hunden og vejleder den, så den får hjælp til at lære at navigere og fungere indenfor de rammer, vi har skabt for dens tilværelse. Vi tænker ikke længere hunden som en socialt opadstræbende størrelse, der for enhver pris vil tage magten, men snarere som et socialt væsen med en stor evne til at tilpasse sig til livet med mennesker – en evne der er udviklet igennem de 15.000+ år igennem domesticeringsprocessen fra det vilde ulveophav til den tamhund, vi lever med i dag.

Siden jeg trådte mine barnesko i hundeverdenen i 1970’erne, har studier af vilde ulves adfærd, adfærden hos ferale hunde (forvildede tamhunde) og tamhunde, sociale relationer mellem hunde og mennesker, udbredelse af viden om læring, forståelse af hundes (og andres dyrs) følelsesmæssige liv og kognitive evner og vigtigheden af empowerment i hundens liv ført til omfattende ændringer i den måde, vi opfatter vores hundes adfærd på. Det påvirker også den måde, vi tilrettelægger vores liv i hverdagen med vores hunde. I min verden er en hund ikke en ulv, og mennesker er ikke hunde. Hunden er en domesticeret art, der er godt tilpasset til et liv med mennesker. Hunde og mennesker tilhører to arter, der igennem tusinder af år har tilpasset sig til et liv, hvor begge parter har haft gensidig glæde og gavn af hinanden. Det betyder, at vi er i stand til at indgå sociale relationer og knytte tætte bånd.

Hyggestund eller en hund, der er ved at overtage magten i hjemmet?

Når vi lever socialt sammen med andre mennesker, vil vi altid udvikle en form for social orden, hvor der er et regelsæt, der angiver, hvordan den sociale interaktion foregår. Det gør vi også med vores hunde. Den gamle forklaringsmodel havde som kernepunkt, at ejer skulle bestemme over hunden med den begrundelse, at hunden ellers ville overtage magten i relationen. En mere moderne forklaringsmodel har den tanke, at vi som hundens ejere har et ansvar for at tage vare på hunden og på venlig og konstruktiv vis igennem belønningsbaseret træning lære hunden, hvordan spillereglerne er i livet sammen med os. Jeg anfægter ikke, at vi som hundeejere bestemmer over vores hunde. Jeg plejer at sige: ”Det handler ikke om, hvorvidt vi bestemmer over vores hunde, men om hvordan vi gør det.”

Samarbejde som kernen i den sociale relation

Den forklaringsmodel, der ligger til grund for den måde, vi vælger at leve med vores hunde på, vil i sidste ende diktere, hvordan vi tolker hundens adfærd i en given situation, og de handlemuligheder vi som ejere har ift. at ændre på forhold, vi ikke bryder os om. Ser vi hunden som en modstander, der skal holdes nede, eller som en ven og kammerat, som vi vejleder til at kunne tilpasse sig til et liv indenfor de rammer, som vi har afstukket for dens tilværelse.

Dominans, omsorg eller socialt fællesskab? Jeg har ondt, og hundene kommer og ligger tæt

Vi lever i en oplyst tidsalder, og når jeg igen og igen støder på den forældede forklaringsmodel blandt både hundeejere, trænere og adfærdsbehandlere, undrer jeg mig over, at der stadig findes de parallelle virkeligheder. Den forældede forklaringsmodel og de værdier, den promoverer, kan i mange tilfælde gøre mere skade end gavn. Modellen er funderet i studier af ulve i fangenskab, som ligger langt tilbage, og som siden har vist sig ikke at have ret meget til fælles med adfærden hos vildtlevende ulve, der lever i familiegrupper, hvor forældredyrene er naturlige ledere, ligesom forældre er det for deres børn. Moderne hundetræning og adfærdsbehandling er baseret på videnskabeligt funderede principper. I dag tænker vi hunden som et tænkende og følende væsen, som vi kan samarbejde med i et socialt fællesskab – ikke en ulv i hundepels, der vil tage magten fra os.

Karen S. Ulrich

 

Bange for fyrværkeri?

I begyndelsen af december holdt jeg et gratis webinar om lydangst, specielt rettet mod nytårsaften. Interessen var overvældende, men hvis du ikke nåede det – eller bare gerne vil have en kondenseret udgave af webinaret, så læs med her, så vil jeg give dig de vigtigste informationer. Jeg beklager – selv i kondenseret udgave er det en lang blog. Grib en kop kaffe, før du læser videre 😊.

Det er vigtigt at vide, at det at føle frygt er fornuftigt. Frygt er den følelse, der har holdt både os og vores hunde i live set med evolutionære briller. Frygt beskytter os mod farer – vi undgår det, vi er bange for. Hos os mennesker er det f.eks. naturligt at være bange for eksempelvis højder, små lukkede rum og krybdyr. Det er alle ting, der potentielt ville kunne slå os ihjel, hvis vi ikke var tilbageholdne overfor dem. For hunde er det naturligt at være bange for bevægelser over hovedet og høje lyde. Søg på Google ”wolf eagle”, og så vil du straks forstå det. Ørne nedlægger gerne meget store byttedyr som bl.a. hjorte, men de angriber også ulve. Det giver derfor mening at være bange for høje lyde og noget, der bevæger sig over hovedet, hvis man er hund – var der nogen der sagde fyrværkeri?

Udover en medført tilbøjelighed til at blive bange for bestemte sanseindtryk, er både vi og vores hunde også i stand til at lære, at bestemte sanseindtryk kan være farlige. Det gælder specielt sanseindtryk, der er til stede, når vi oplever at være bange. Vi kan lære at frygte disse sanseindtryk som farlige i sig selv. Et typisk eksempel er hunde, der er bange for fyrværkeri, også begynder at blive bange for at gå tur, når det er blevet mørkt om eftermiddagen. Mørket bliver i sig selv farligt, fordi det ofte er eftermiddag/aften, der bliver skudt af. Andre lyde kan også ende med at udløse frygt, fordi hundens hjerne kategoriserer lydene som fyrværkerilyde. Når vi, eller vores hund, oplever noget, vil vores hjerne sammenligne det sanseindtryk med tidligere sanseindtryk. Hvis der er noget, der ligner, vil det nye sanseindtryk blive kategoriseret som værende ligesom det tidligere oplevede sanseindtryk. Der er specielt en stor risiko for, at det kan ske, når vi taler om lydangst. Frygten for fyrværkeri har tendens til at sprede sig til også at gælde til andre, specielt høje lyde.

Jo hurtigere vi kan gribe ind, når vores hund bliver bange, jo bedre. Men hvordan ser din hund ud, når den er bange? Der er en række fællestræk, vi kan se efter, men du skal også kende din hund. Hvordan ser den ud, når den er afslappet og glad? Hvordan ser den ud, når den begynder at føle svagt ubehag? Du skal stole på din mavefornemmelse, men noget af det du kan se efter er: Er din hund urolig? Trykker den sig op ad dig? Skanner den omgivelserne, når I er ude at gå tur i stedet for, som den plejer, at snuse? Så kan det alt sammen være tegn på, at din hund er begyndt at føle frygt. Jo højere intensiteten af frygt, jo lettere er det at se. Hunde, der er meget bange, kan være åbenlyst urolige, ryste, klæbe sig til dig, pibe/hyle og kan forsøge at finde et sted, de kan krybe i ly. Det er vigtigt, at vi ser de små tegn, så vi kan hjælpe vores hund hurtigt – giv kosttilskud eller angstdæmpende medicin og skærm hunden/få den ud af situationen.

Der er noget, du kan gøre fra nu og frem til nytår, både hvis det er din hunds første nytår – og den ikke har vist tegn på frygt overfor lyde – eller hvis du allerede ved, at din hund er bange for høje lyde. De første tre tiltag, kan alle gøre, det sidste tiltag er kun til dig, der ved, at din hund ikke er bange. Det er alt for sent at gå i gang med at træne lydtilvænning for en bange hund nu:

  1. Overvej at give kosttilskud fra nu af og frem til et godt stykke efter nytår
  2. Overvej hvornår og hvordan du går tur med din hund
  3. Træn ”dut på noget”
  4. Træn lyd-cd (KUN FOR HUNDE, DER IKKE ALLEREDE ER BANGE!!)

Det kan være et fantastisk tiltag at give kosttilskud – men du skal begynde at give det nu, specielt hvis du ved, at din hund var bange sidste år. Det gælder om at holde hundens stresssystem i ro. Så snart din hund bliver bange, aktiveres stresssystemet, og det er et system, der er utroligt svært at deaktivere igen. Hvis du prøvede kosttilskud sidste år, uden at du synes, der var effekt, så overvej lige hvornår du gik i gang. Det er nu, før din hund begynder at blive bange, du skal gå i gang, hvis kosttilskuddet skal virke. Det kan også være en fordel at give kosttilskud til hunde, der ikke umiddelbart er bange – bare for en sikkerhedsskyld. Begge mine hunde er sat på kosttilskud, selvom ingen af dem er specielt bekymrede for høje lyde. Jeg bor til gengæld i et område, hvor der bliver fyret fyrværkeri af allerede nu. Der findes flere forskellige typer kosttilskud, og jeg kan desværre ikke sige, hvilket der vil virke bedst for lige præcist din hund. Men du kan f.eks. prøve: Aptus Relax, Kalm, Zylkene, Thor Antistress Olie eller Bach Rescue Remedy – for at nævne dem jeg har mest erfaring med.

Overvej hvornår du går tur med din hund. Jeg beklager på forhånd. Jeg vil anbefale dig at gå den længste tur med din hund om morgen. Stå tidligt op og gå en lang tur med din hund. Det er på dette tidspunkt, der er mindst risiko for at møde fyrværkeri. Gå en kort tur om eftermiddagen – det er her alle skolebørnene har fri og hygger sig med at fyre fyrværkeri af. Eller sådan plejer det at være. Der er ingen, der ved, hvordan mønsteret vil se ud i år, men mine børn har dog stadig online-undervisning, så måske holder den stadig. Måske bare en tur i haven eller lige ned og tisse og op igen. Du kan evt. gå igen sent om aftenen, omkring kl. 23. Ja, jeg beklager – det er ikke i december, du får meget søvn. Sørg i øvrigt for ALTID at have din hund i snor, når det er blevet mørkt. En hund, der går i panik, fordi den bliver bange, er svær at få fat på, og de klienter jeg har haft, hvor hunden er stukket af i panik, har været de sværeste at hjælpe.

Træn ”dut på noget”. Det at lære din hund, at den kan gøre noget og få noget rart til at ske med sin adfærd, er ikke kun godt for din hunds velfærd helt generelt. Det kan også være med til at styrke din hunds selvtillid – og det er yderst brugbart, specielt når vi taler lydangst. Brug en genstand din hund har set før. Det kan være en kasket, en kasse, en plastikflaske, el.lign.

  • Hvis din hund kan et snudetarget, så kan det være en god opvarmning
  • Vis din hund genstanden på lidt afstand af dens snude og ude til en side
  • Marker (klik eller sig et kort markørsignal som ”fint” el.lign.) idet din hund ser på genstanden. Beløn med en lækker godbid, mens du fjerner genstanden
  • Når din hund er færdig med at spise, viser du genstanden igen – marker og beløn igen for interesse
  • Gentag nogle gange og prøv så at sætte genstanden på gulvet – marker igen og beløn for enhver interesse. Du kan evt. hjælpe din hund ved at give godbidden hen over genstanden efter du har markeret

Er din hund helt ok med høje lyde, så kan du forberede den på nytåret ved at bruge en lyd-cd. Jeg gentager lige mig selv: ER DIN HUND BANGE, SÅ SKAL DU SPRINGE DETTE AFSNIT OVER!!!

Du kan også prøve at finde fyrværkerilyde på nettet, hvis du ikke lige har en cd-afspiller.

  • Afspil fyrværkerilydene ved lav volumen, mens du laver noget, der er sjovt for din hund. Det kan være træning, søgeopgaver, brætspil eller bare, at du fodrer din hund
  • Vær opmærksom på din hunds adfærd – er den afslappet? Opmærksom på lydene? Ligeglad?
  • Ser du det mindste tegn på utryghed, så stop – vent til februar!
  • Er din hund helt upåvirket – vær sikker! Så kan du gradvist øge volumen. MEN vær sikker på, at din hund er ok med lydene og træn kun i korte tidsintervaller – et par minutter ad gangen
  • Træn gerne dagligt frem til d. 27. december, hvor der formodentligt vil blive skudt af i omgivelserne

Der er også tiltag, du kan tage selve nytårsaften – uanset om det er din hunds første nytårsaften, eller om du forventer, at den vil blive bange. Et af de vigtigste tiltag er at sikre, at din hund ikke er understimuleret den dag. Gå en lang tur i skoven, på stranden, eller hvor der er meget, din hund kan opleve og snuse til. Gå om formiddagen, men hav alligevel din hund i en lang line, hvis du ved, at den kan blive bange. Der er desværre altid nogle mennesker, der skyder af i løbet af dagen. Lav gerne noget næsearbejde ellert træning med hunden senere på dagen, så den også er stimuleret optimalt mentalt. Overvej, hvor tidligt du kan give din hund den sidste luftetur. Mine hunde kommer i haven, lige efter Dronningens nytårstale er gået i gang. Din hund skal have tilbuddet om at komme ud – undgå at presse den. Du må leve med, at den ikke kan holde sig, hvis den ikke vil ud (langt de fleste hunde kan holde sig). Ved du, at din hund bliver bange, så sørg for at give den kosttilskud/medicin på de tidspunkter, din dyrlæge har anbefalet dig. Lad være med at tro: nu går det så godt, så jeg kan springe en dosis over. Sæt en timer på din telefon, så du husker at give kosttilskuddet/medicinen. Husk målet er at holde hundens stressniveau nede så længe som muligt.

Forsøg at skærme din hund så meget som muligt, når vi begynder at nærme os kl. 24. Lad din hund være, hvor den er mest tryg. Hav lyset tændt, rul ned for gardiner/persienner og hav radioen/tv’et kørende. Se om du kan lokke din hund til at spise. Mine hunde får noget virkeligt lækkert omkring kl. 23.45, og så tygger de sig gennem nytåret. Du kan f.eks. bruge frosne Kong’er fyldt med dåsemad eller en blanding af ris og kød. Det er ikke alle hunde, der vil spise, men tilbyd din hund noget lækkert ofte – hold ud!

I dagene efter nytåret, så vær stadig på vagt. Der er mange, der også skyder af i dagene (ugerne) efter nytår, så fasthold din rutiner med luftning og kosttilskud.

Når vi rammer februar, så er det her, du skal til at lægge en plan! Din hund holder måske op med at udvise frygt, men det skyldes ofte, at folk holder op med at fyre fyrværkeri af – ikke at din hund holder op med at være bange! FRYGT FORSVINDER IKKE AF SIG SELV! Det er i februar, du skal begynde træningen til næste år. Det er ofte flere tiltag, der skal sættes i gang på samme tid, for at afhjælpe frygten for fyrværkeri. Der er flere, der tilbyder kurser eller en til en rådgivning. Du kan evt. søge hjælp hos SEA (Sammenslutningen af Eksaminerede Adfærdsrådgivere), der alle er uddannet af Hund & Træning. Jeg afholder også en online-kursus i ”lydangst – sådan hjælper du din hund”, hvor du også er velkommen. Det er tilgængeligt både i en version med eller uden vejledning.

Lydangst – sådan hjælper du din hund. MED vejledning

Lydangst – sådan hjælper du din hund. UDEN vejledning

Er du nået hele bloggen igennem, så tak fordi du holdt ud! Jeg vil lige efterlade dig med en sidste øvelse. Jeg skrev en blog omkring nytårsaften for en del år siden. I den blog beskrev jeg hvordan du kan træne et sikkerhedssignal. Du kan læse bloggen og se videoen her: https://hundogtraening.dk/karen-frost-knudsen/nytaarsaften/

Jeg håber, at du og dine får en god jul (trods Covid-19) og en fredelig nytårsaften!

Nej, den har ikke ondt

Der kan være mange grunde til, at vores hunde udviser adfærd, vi ikke bryder os om, eller at de ændrer adfærd. Hunden kan ændre adfærd både i træningen, i specifikke situationer i hverdagen, og helt generelt. Det kan handle om, at hunden ikke længere ”vil” udføre en øvelse, som den ellers har været glad for, eller at den udfører øvelsen mere upræcist. Det kan også handle om, at hunden begynder at ændre adfærd overfor andre hunde, den møder på gåture. Hvor hunden tidligere har været afslappet i mødet med andre hunde, begynder den nu at virke stiv og anspændt, og hvis andre hunde kommer tæt på, laver hunden udfald og gør. I hverdagen kan hunden virke mere stille og tilbagetrukket, eller den begynder at brumme eller snappe ud, når familiemedlemmer vil klappe den. I andre tilfælde har hunden svært ved at finde ro. Den vandrer rundt og er ekstra opmærksom på alt, hvad der foregår udenfor huset, eller den er pibende og opmærksomhedssøgende. I alle disse tilfælde kan der være tale om, at hunden har ondt eller er fysisk utilpas. Der kan selvfølgelig også være andre årsager.

Adfærdsproblemer og smerter

I arbejdet med adfærdsbehandling af hunde med adfærdsproblemer, oplever jeg situationer, hvor jeg tænker, at hundens uønskede adfærd kan have underliggende fysiske årsager. Det vil sige, at jeg tænker, at hunden kan have ondt, eller at den er fysisk utilpas, og at det er en medvirkende årsag til de adfærdsmønstre, som har fået ejeren til at reagere og bede om hjælp fra en adfærdsbehandler. Jeg oplever ofte, at den første reaktion på min tanke om, at der kan være en fysisk årsag til hundens adfærd, bliver mødt med et ”nej, den har ikke ondt”. Afvisningen begrundes som regel med, at hunden jo spiser, går tur og også leger eller på anden vis er aktiv. Det betyder imidlertid ikke, at hunden ikke kan have ondt. I nogle tilfælde kommer ændringerne i hundens adfærd snigende over tid, og så kan det være svært at få øje på dem, når man ser hunden hver dag. Det kan f.eks. være, at hunden virker lidt stiv i benene efter en gåtur, eller når den har hvilet. Når jeg har mistanke om underliggende fysiske problemer, tager jeg en grundig snak med hundens ejer og anbefaler, at hunden bliver tjekket grundigt, som regel af en veterinær kiropraktor. I mange tilfælde viser det sig faktisk, at der er nogle fysiske skavanker, som kan være medvirkende årsag til den uønskede adfærd, som hunden har udvist. Når vi får behandlet de fysiske skavanker, vil det være langt mere effektivt at sætte ind med relevante træningsmæssige tiltag, der kan ændre de uønskede adfærdsmønstre.

Joeys historie

Jeg har selv været igennem en udredning af nogle fysiske gener hos min working kelpie Joey, som netop er kommet snigende over tid. I det seneste års tid, har der været tidspunkter, hvor jeg har tænkt, at Joey var mere stiv og spændt i sine bevægelser, når han trissede af sted på de daglige gåture. Men han har også løbet derudaf på gåturene, og han har taget nogle gevaldige fræseture med sin lille buddy Talisker, når vi har været på stranden. Ved trækkeleg og anden legetøjsbelønning, har han også givet den fuld gas. Men alligevel har jeg tænkt, at Joey ikke var helt ok. Han har gået meget pasgang, og han har virket spændt og stiv i lænden. Netop fordi ændringen i Joeys adfærd er kommet snigende, tog det mig noget tid at tænke tanken, at han faktisk ikke var helt ok.

Joey blev først behandlet hos kiropraktor, og vi lavede strækøvelser hjemme i en periode. Senere har jeg haft ham til udredning og behandling hos en holistisk behandler, der har sat gang i en række tiltag med kostændring, behandling med infrarødt lys, tilskud af præ- og probiotika i kosten samt antiinflammatoriske kosttilskud. Jeg har selv suppleret med proprioceptionstræning og balancetræning. Da jeg gik i gang med alle disse tiltag først på året, var Joey utryg ved at træde op på en platform, der er ca. seks-syv cm høj (selvom han kunne ræse af sted på gåture og i leg). Jeg har arbejdet med ham stille og roligt, og efter en periode med fast behandling kombineret med de øvrige tiltag, har Joey det meget bedre. Han bevæger sig langt mere frit på gåturene, står igen glad på sin platform, og han går også balance på lave bænke og hopper endda helt op på bordet på borde/bænkesæt, der står i skoven.

Fordi Joey stadig løb glad rundt på gåturene, var glad for træning og legede tagfat med Talisker, kunne jeg let have overset, at han også var begyndt at gå stift og spændt i kroppen, når han gik i et langsommere tempo. Der er ingen tvivl om, at han havde ondt, og at den behandling, han har fået i løbet af året, har afhjulpet de spændinger og smerter, han gik rundt med.

Vær opmærksom på de små ændringer

Vores hunde siger ikke altid ”av”, når de har ondt. Nogle gange kommer ændringerne i hundens adfærd snigende over tid, og vi lægger ikke mærke til det. Som hundeejere er det godt at huske på at være opmærksomme på de, ofte små, adfærdsmæssige ændringer, der netop kan være tegn på, at hunden har ondt, også selvom den spiser, går tur og leger.

Hvordan går du tur med din hvalp

Forestil dig, at du lige har fået en hundehvalp – det har du måske også. I så fald tillykke! Forestil dig så, at det er første gang, du får hvalp. Du vil gerne gøre det så godt som muligt og har forsøgt at forberede dig grundigt. Du har søgt information på nettet og lånt bøger på biblioteket. Du har også spurgt din opdrætter og de af dine venner der har hund til råds. Det er ikke let. Du har fået at vide:

  • Du skal være en leder for din hvalp vs. lederskab findes ikke
  • Du skal socialisere og miljøtræne din hvalp vs. du ikke må overstimulere din hvalp
  • Du skal begynde at træne med din hvalp så hurtigt som mulig vs. du skal vente til den er seks måneder før du må træne med din hvalp

Jeg kunne blive ved. Der er så mange meninger og holdninger til, hvordan du giver din hvalp den bedste begyndelse og mange af dem er modsatrettede. I løbet af det sidste halve år har Christina fået hvalp, jeg har opdrættet et kuld hvalpe og har selv beholdt en, og jeg har haft rigtigt mange frustrerede hvalpeejere i telefonen. Fordi Christina og jeg selv har det med hvalp helt inde på livet, vil vi i kommende blogindlæg tage fat i nogle af de myter, der er omkring det at få en hvalp hjem. Jeg vil godt allerede advare – vi kommer ikke med lette løsninger til de udfordringer, det ofte er at få hvalp. En god hund kræver, at du investerer tid i din hvalps uddannelse.

Christinas Lemon hilser på mine labradorhvalpe

Det første emne vi vil tage op handler om de daglige gåture med din hvalp. Jeg havde for mange år siden en kursist, der ikke kunne forstå, at hendes hvalp var så uvillig til at gå tur. Da jeg spurgte lidt ind til, hvad min kursist lavede med hvalpen, viste det sig, at vedkommende gik ca. tre timer om dagen med den – den var 12 uger gammel! Jeg har selv en krudtugle af en hvalp, så jeg har fuld forståelse for, at man kan have lyst til at køre hvalpen træt (og evt. mindre bidende) ved at gå lange ture med den – men motion er ikke løsningen. Det er desværre ikke det eneste eksempel. I weekenden var jeg i skoven og mødte en sød weimaranerhvalp på fire en halv måned. Ejeren var ude at løbe med hvalpen, for at den kunne blive træt. Til ejeres forsvar, så løb han langsomt, hvalpen var løs, og han fortalte, at han kun løb en kort tur. Men det ændrer ikke ved, at det ikke er en hensigtsmæssig måde at beskæftige en hvalp på.

Hvalpe, der motioneres for meget og for tidligt, risikerer skader på både knogler og led. For at undgå, at hvalpe overmotioneres, giver det mening at lave nogle enkle retningslinjer til, hvordan en hvalp bør motioneres. En af disse retningslinjer er, at hvalpe må gå det antal minutter, de er gamle i uger. En hvalp på otte uger må således gå otte minutter og en hvalp på 12 uger, 12 minutter. Reglen er tiltænkt ensformig bevægelse (f.eks. at hvalpen traver i samme tempo ved siden af dig), men bliver meget ofte misforstået til at gælde al bevægelse. Jeg har således set en del understimulerede hvalpe, fordi ejerne tror, at de ikke må gå særligt lang tid med deres hvalp. Det kan have alvorlige adfærdsmæssige konsekvenser at understimulere en hvalp – både i form af undersocialisering, men også i form af udviklingen af uhensigtsmæssig adfærd (f.eks. mere og voldsommere hvalpebid).

Søde Louie vil gerne vide hvad jeg har i min lomme

Der er ingen tvivl om, at vi skal behandle hvalpe som hvalpe og ikke som voksne hunde. Vi skal hverken overmotionere/overstimulere eller undermotionere/understimulere vores hvalpe. Hvalpe vokser, hvilket betyder, at deres knogler, led, sener og muskler er i udvikling, og at vi derfor skal tage hensyn til den udvikling. Det gør de fleste af os i forvejen med vores børn. Selvom børn på tre-fem år kan være meget aktive, så forsøger de fleste af os sjældent gøre dem trætte ved at motionere dem trætte. Det er vigtigt at understrege, at hvalpe skal bevæge sig! Det er vigtigt for bl.a. deres knogle- og ledudvikling, koordination af bevægelser og bevidsthed om deres egen krop. Det skal bare være den rigtige form og mængde af bevægelse.

Problemet med meget enkle retningslinjer er, at de ofte bliver for enkle. I forhold til at gå tur, så er det ikke kun antallet af minutter, der er vigtige. Udover tid bør du også tænke over længde, type af underlag, hvilke oplevelser der er (andre hunde, mennesker, biler, cykler, osv.), hvilken race du har, hvilket temperament din hvalp har, og hvor meget din hvalp har oplevet det seneste døgn.

En kort tur længdemæssigt kan godt tage lang tid, ligesom en kort tur tidsmæssigt godt kan være for lang. For at give et eksempel. Da min hvalp var ca. ni en halv uge gammel, gik jeg en aften en lille tur med både hende og hendes mor. Seven, som min hvalp hedder, gik løs, hvilket hende mor også gjorde. Jeg var ca. ti minutter om at gå ca. 600 meter, MEN Seven galoperede fulde ti minutter i forsøget på at følge med sin mor. Vi kan meget hurtigt blive enige om, at det ikke er en fornuftig måde at bevæge sig på. Dagen efter var jeg ca. en halv time om at gå ca. 500 meter hen til City 2. Her havde Seven mulighed for at se på cykler, mennesker, biler og busser i sit eget tempo. Efter en halv times oplevelser, synes jeg, at hun havde oplevet nok, og Seven blev båret hjem i en rygsæk, jeg havde på maven. Mængden af sanseindtryk er helt klart en af de parametre, der skal tælle højt i vurderingen af, hvor meget din hund kan gå.

Seven på Høje Taastrup station

Har du en meget aktiv race, så har den formodentlig også behov for mere bevægelse, end hvis du har en mindre aktiv race. Forskellen på f.eks. en border collie og en leonberger. Som otte uger kan det være, at deres behov er nogenlunde ens, men allerede efter få uger, vil border collien formodentligt have brug for mere bevægelse end leonbergeren.

Hvordan skal du så gå med din hvalp? Du skal se på din hvalp som det første. Før du begynder at tage den ud at gå tur, så skal den være tryg i hjemmet og i haven. Har du købt en velsocialiseret hvalp, så er det oftest i løbet af et par dage. Hold øje med din hvalp, når du er ude. Gå tur i hvalpens tempo og gå de steder, hvalpen har lyst til at gå. Du kan med fordel køre hen til skoven, stranden, byen osv. Også selvom du kun har fem minutter derhen på gåben. For små hvalpe anbefaler jeg små ture på ca. 10-20 minutter tre gange dagligt – men du skal se på din hvalp. Det kan være, at den sætter sig ned meget hurtigt. Så er det ofte, fordi den er træt eller skal bruge tid på at tage sanseindtryk ind. Gør den det meget, så skal din næste tur være kortere. Det kan også være, at din hvalp ikke sætter eller lægger sig på turen, men er mere træt resten af dagen – så skal du igen gøre din næste tur kortere. Målet er aldrig at få en træt hvalp, men en velstimuleret hvalp! Og så skal du også huske på, at hvis du kommer til at lave for meget med din hvalp – det kan både være tiden du går, men også længden eller mængden af oplevelser – så går den ikke i stykker af det! Så længe du giver den tid til at komme sig, så er det fint. Husk udtrykket alt med måde og er du i tvivl så kontakt f.eks. en træner/adfærdsbehandler, evt. fra www.sea-hund.dk.