Vince

Her i sommerferien har jeg fået en ny hvalp. Han hedder Vince og er nu knap 4. måneder gammel. Jeg er fuldstændig vild med ham, så nu er du advaret☺  Jeg blev helt blød i knæene, da jeg i foråret så, at norske Harry Pepper skulle være far til et kuld hvalpe. Han er mit ideal af en hanhund, super godt temperament, masser af energi, og samtidig har han hovedet med sig, når han arbejder. Tæven, som Harry Pepper skulle parres med hedder Dålli. Det virkede som det helt rigtige valg, og jeg var så heldig, at jeg midt i sommerferien kunne hente en hanhvalp fra dette kuld. Da jeg tog til Norge for at kigge på hvalpene, så jeg med det samme Vince i kuldet på seks hvalpe. Jeg vælger hund med hjertet og vidste med det samme, at der var HAN! Han hedder Vince, og han er alt det jeg håbede på. Intelligent, lærenem, kærlig og fantastisk med alle andre hunde og mennesker.

 

Vince-3-mdr

 

For mig at se, er det der kræver mest, når vi vil træne en hund til konkurrencer, at få hunden til at performe med den perfekte motivation og intensitet. Det at lære hunden de forskellige øvelser i eliteklassen, synes jeg ikke er den vanskeligste del af hundetræningen. Det der kræver mest er, at skabe den rette balance i træningen, så hunden kan udføre øvelserne med den intensitet der er optimal for hver enkelt øvelse, og samtidig skifte mellem aktivet og passivet.  At uddanne en hund der har det rette mode til træning og til konkurrencer i alle øvelser – det er en kunst. Når man ser en hund, hvor denne opgave er lykkes, som det f.eks. er for Vince’s halvsøster Kylie eller far Harry Pepper, så er lydighed jo fuldstændig fantastisk. Det er det mål jeg stræber efter i min træning.

Balance kan bruges som kodeord både for hvalpens træning, men er også for hundens træning set i hele hundens livsperspektiv. Jeg er ikke interesseret i at lave den yngste elitechampion. Jeg er interesseret i at min hund kan holde længe. Hunde udvikler sig mht. power og intensitet, og er for de mindre og mellemstore hunde ofte på toppen mellem 5 – 7 års alderen. Jeg ser nogle, som har for travlt med at træne øvelser for tidligt i hundens liv, men får problemer der er svære at løse senere, fordi det grundlægende handler om at regulere hundens intensitetsniveau, og ikke bare lige fikse en øvelse her og nu. Hvis man ikke har en grundtræning at gå tilbage til, er det langt mere kævende at putte ind i hunden senere.

 

Vince-bro

 

Miljøtræning og socialisering

Miljøtræning og socialisering er jo som bekendt en uundværlig del af hvalpens uddannelse. Jeg mener, at hvalpen skal have oplevet alle de miljøer, den senere skal færdes i, mens den er i socialiseringsfasen. Derfor bruger jeg meget tid på, i et afbalanceret tempo at sørge for at Vince oplever mange forskellige miljøer. Han er med, når jeg holder kursus, og han har allerede sovet en del forskellige steder. Han har også gået på mange forskellige underlag, som f.eks. jernplader, græs, badebroer, asfalt, kunstgræs, glatte gulve, tæpper, gummiunderlag osv. Han har oplevet mange forskellige lyde, og han har lige siden jeg fik ham være meget tryg og miljøsikker. Han er en af de mest stabile og miljøsikre hvalpe, jeg nogensinde har haft. Border collie, er en race der indimellem kan blive nærtagende overfor andre hunde, derfor sætter jeg oplevelser med andre hunde meget højt på min socialiseringsliste. Her er Vince fantastisk, han aflæser lynhurtigt den anden hund og hilser stille og fornuftigt inden, han eventuelt begynder at lege, hvis den anden hund er med på det. Han er nu næsten fire måneder og ovre den udviklingsfase man kan kalde selvstændighedsfasen. Han har haft nogle ganske få reaktioner, i denne fase, men egentlig utrolig lidt synes jeg.

 

Vince-fransk-b

 

Basis for træning – samarbejde

Når jeg får en ny hvalp, der skal trænes til konkurrencer, er det allervigtigste at etablere et samarbejde med hvalpen, og samtidig gøre hvalpen motiveret for træningen. Jeg vil, at min hund skal have en meget høj motivation for at samarbejde med mig. Uden samarbejde ingen træning, og her er det vigtigste at skabe en god relation til sin hund. Derfor tager jeg udgangspunkt i KLIK-konceptet, som er de fire indsatsområder som min grundtræning består af. K står for kontakt – dvs. frivillig tilbudt kontakt, L står for leg, I står for initiativ og K står for kontrol, som i kropskontrol, selvkontrol og belønningskontrol.

Gennem KLIK konceptet arbejder vi med en række små og enkle øvelser, der styrker hundens empowerment og arbejdsglæde. Alt efter hvilken hund det drejer sig om, vurderer jeg, om der skal fokuseres på at gøre hunden mere intens og initiativrig, eller om der skal lægges mest vægt på at udvikle hundens selvkontrol, f.eks. gennem fristeøvelser. For mig er grundtræningen det fundament, hele min øvrige træning skal bygges op om. Det er i grundtræningen, at jeg lærer min hund at lege og det er i grundtræningen, at hunden lærer at den skal gøre noget for at få en belønning. Det er også her jeg opbygger de redskaber og de færdigheder, jeg senere skal bruge i træningen, som f.eks. kan være forskellige former for targetadfærd. Hunden skal også lære min træningssystematik at kende. Når jeg klikker min hund i en bliv-position, så skal den blive i positionen, indtil jeg kommer hen til den med belønningen, mens den i andre øvelser gerne må gå efter belønningen osv. Hunden skal vide hvad jeg forventer, når jeg tilbageholder klikket, og i hvilke situationer jeg vil have mere af det samme, højere intensitet eller noget nyt. De redskaber kan man godt indarbejde senere i hundens liv, det er bare så meget lettere og hurtigere at gøre det i hvalpealderen.

Vince var motiveret for at samarbejde med det samme, men han er ikke særlig interesseret i mad og godbidder, han går tit fra maden, uanset hvad han bliver tilbudt. Jeg kan tydeligt se på hans reaktioner i træningen, at legetøjet tænder ham langt mere. Jeg kunne sagtens vælge at træne ham i alle øvelser med legetøj, men jeg VIL kunne bruge godbidderne som belønning, da der er mange situationer, hvor de er de mest velegnede. Samtidig vil jeg gerne kunne bruge godbiddene til at regulere hans intensitetsniveau med. Jeg arbejder derfor med at variere godbidderne, jeg bruger mange forskellige slags og har fundet ud af, at han bedst kan lide våde godbidder. (Jeg er vegetar og kan bedst lide at bruge tørre godbidder, men det skal vi nok komme frem til ☺) Jeg blander legetøj og godbidder i træningen, og bruger selvfølgelig mig selv til at belønne med også. Det går rigtig meget fremad, og det skal nok blive godt. Det betyder dog samtidig, at jeg har nedprioriteret træningen på nogle af de områder, hvor jeg gerne vil have en høj godbidsinteresse, som f.eks. fri ved fod og target-træningen. Jeg vil, at han skal være topmotiveret, inden vi går i gang med fri ved fod træningen. Indtil videre er han blevet belønnet for at sidde og stå i pladspositionen og for at følge mig baglæns. Træning af elefantøvelsen er vi også i fuld gang med, den skal bruges til at lære bagbenskontrol. Jeg kan se på videoer af tæver fra kuldet, at de er længere fremme end Vince i fokusering og aktivitetsniveau. Jeg har før set denne forskel mellem hanner og tæver, så jeg tager det helt roligt!

Jeg arbejder også på at gøre Vince mere fokuseret og initiativrig, ved at lave forskellige typer af tricks med ham. Vi går til hvalpetræning flere steder bl.a.  hos en af Danmarks dygtigste dog dancere Johanna Allanach. Her arbejder vi med mange sjove ting, f.eks. at gå op i en papkasse eller en hulahopring, at dreje til højre og venstre, at gå rundt om en stang og at stikke hovedet gennem en løkke i linen. Det er en perfekt måde at gøre hunden mere interesseret i samarbejdet på. En anden ting jeg arbejder på er kropskontrol. Her er en lille video med Vince på balancepude. Han elsker at kravle op på den, og jeg er overbevist om, at han nok skal få en god kropskontrol, men lige nu vokser hans ben 5 cm om dagen, og han har fået spagetti-bagben. Bl.a. derfor venter jeg en lille smule med træningen af fjernkontrol. Vi er begyndt med de låste forben, og jeg bruger et aflangt target i træningen.

 

Grundtræning

Legen er en vigtig del af grundtræningen. Her lærer jeg også min hund at komme tilbage med legetøjet i den leg, vi kalder return to sender. Jeg smider et legetøj ud, hunden løber ud og kommer tilbage til mig. I begyndelsen er jeg ligeglad med om hunden har legetøjet med tilbage, det vigtigste er, at den kommer tilbage til mig og vil lave en trækkeleg. Fordelen ved denne leg er, at hunden lærer at komme tilbage med legetøjet som en  boomerang. Det er mest praktisk i forhold til at fortsætte træningen, samtidig lærer hunden et hurtigt returløb, hvilket er en perfekt forberedelse til returløb i indkald og apportøvelser. Vince havde en lille bitte tendens til ikke at ville komme tilbage til mig med legetøjet. Det har vi arbejdet på, og jeg synes det går rigtig godt. Her er en video fra da Vince lige var blevet tre måneder. I denne lille legesession laver vi rigtig mange forskellige ting. Jeg kaster det bedste legetøj ud, og han kommer tilbage til et dårligere – dygtig hund! Vi skifter mellem aktivitet og passivitet, han bliver fristet og han tilbyder selv sit og dæk. Sidst i videoen arbejder vi med at gå på tæppe og blive liggende. Det er en meget vigtig træning at kunne blive på stedet og forholde sig i ro. Det arbejder vi også på, når vi er til træning sammen med de andre hvalpe. Her foregår det uden tæppe. Jeg belønner ham for at ligge i ro, når der er pauser i træningen, og han er begyndt selv at lægge sig ned, når der ikke er aktivitet. Perfekt!

 

Det er også for mig vigtigt, at Vince lærer at koncentrere sig og træne på steder, hvor der er fremmede hunde og mennesker. Det kan man ikke begynde med for tidligt. Her er et lille klip, hvor Vince træner return to sender indimellem mine træningskammerater, der laver mere og mere larm.  De laver også forskellige lyde, mens jeg arbejder lidt med fjernkontrol.

 

Indkald fungerer rigtig godt, Vince har lige fra begyndelsen reageret super fint på sit navn. På videoen her er der først et træningsindkald og derefter træning af at skifte mellem aktivitet og passivitet, det gør han rigtig godt synes jeg. Han er som sagt en rolig og afbalanceret hvalp, som jeg overhovedet ikke er i tvivl om bliver super hurtig som voksen ☺

 

Fungere i dagligdagen

Alle vores konkurrencehunde er også familiehunde, der skal fungere både i hverdagen og i konkurrencesituationer. Derfor er det vigtigt at træne helt basale øvelser som indkald, gå pænt i line, opholde sig i bur, være med på hotelværelser, kende forskel på din og min mad og alle de andre ting, som det er nødvendigt at hunden kan i dagligdagen. Vi har alle sammen vores grænser for, hvad vi kan leve med. En af de ting, der er forbudt hos mig er at grave i haven, og det synes Vince er lidt unfair, da han er meget botanisk interesseret. Foreløbig regner jeg med, at jeg har fået styr på det. Jeg hører indimellem historier om klikkertrænede hunde, der f.eks. går på bordene. Det kommer ikke til at ske hjemme hos mig. Jeg har fodersække stående tilgængelige for hundene, men ingen af mine tre hunde kunne drømme om at tage mad fra dem eller fra andre steder.

Alt i alt føler jeg mig utrolig heldig og meget glad for, at Vince er kommet ind i mit liv. Han er en helt igennem fantastisk hund, og jeg er vildt begejstret for ham. Tusind tak Line og Monika K for at han måtte flytte til Danmark!!!

VM i lydighed 2014

Søndag

Christina og jeg havde valgt at flyve til VM. Vi har tidligere fløjet til og fra Finland med vores hunde. De var ikke vilde med det, men de overlevede ;-). Det gjorde de også denne gang! Men det er stadig meget grænseoverskridende at overlade vores højt elskede hunde til vildt fremmede mennesker. Og tænk nu hvis hundene ikke kom med! Vi var nogle meget emsige passagerer, der spurgte ALLE (stewardesser, piloter, indtjekningspersonale mm.), om hundene var med om bord. Og tanken om, at de skal sidde i et larmende lastrum helt alene er skrækindjagende. Nå, men alt gik godt og vi nåede alle frem i ét stykke.

lufthavnen

 

Hotellet lå få minutter fra lufthavnen og var på alle måder et godt hotel, men der var bare ingen ordentlige luftemuligheder. Små stykker græs her og der, forskellige cykelstier og gruspladser var, hvad vi kunne finde. Både Lukka og Senna er hunde, der løber rigtig meget. Og har brug for at strække ud. Det er deres måde at ”slappe af” på. Give den gas rent fysisk og få ”tømt hovedet” rent mentalt. Så efterhånden som dagene gik, følte vi, at de blev mere og mere anspændte og rastløse.

Det var ikke meget motion det blev til 😉

 

Mandag stod på afslapning

Mandag var vores ”fridag”, hvor hundene kunne slappe af og få rejsen ud af kroppen. Det havde været skønt at kunne gå en laaaang tur med dem, men de måtte nøjes med diverse småture og nogle af dem endda i snor!

 

Tirsdag var der træning

Vi skulle ud i hallen og træne. Hver hund får tildelt nogle få minutter til lige at mærke underlaget og blive komfortabel med ringen. Christina og jeg valgte at gå på banen sammen, så vi fik dobbelt træningstid. Vi har begge været på landsholdet flere gange, så hundene har efterhånden prøvet en del forskellige setups og havde da heller ingen problemer med forholdene.

 

Onsdag – 1. konkurrencedag

Der stiller 100 hunde op til VM i den indledende konkurrence, fordelt over to dage. Lukka og jeg skulle op som nr. 11 og som den første danske hund. Fællesøvelser gik fint, bortset fra at Lukka rykkede en enkelt pote i sit. Selve programmet gik også rigtig fint. Ingen kiks. Ingen nuller. God power. Der var bare liiiige en lille skønhedsfejl i flere af øvelserne. Som f.eks. lidt lyd i fri ved fod, et lille ryk med kroppen i stillingsskift og et poteflyt i indkald. Småting men DYRE småting! Sådan synes jeg ofte det er til de store mesterskaber. Der sker små uforudsete ting, når adrenalinen drøner rundt i kroppen på hund og fører. Og vi så mange af de rigtig dygtige ekvipager miste øvelser.

 

L

 

Lukka var skøn at have med i ringen. Hun var virkelig tændt og i hopla. Noget friskere end jeg havde indstillet mig på. Efter dagens konkurrence lå vi på en delt 12. plads, men da det kun er de 20 bedste, der går videre til finalen, var chancerne ikke så store.

 

Torsdag – 2. konkurrencedag

Torsdag efter frokost skulle Christina og Senna op. Morgenens fællesøvelser gik rigtig godt. Senna var afbalanceret og fokuseret.

Senna er en hund med ufattelig meget energi, og det ville virkelig gøre hende godt, hvis hun kunne få lov til at strække lidt ud. Så vi besluttede at finde en skov, der lå i nærheden af hallen og gå en god tur. På vej derover skulle vi krydse nogle sporvognskinner, og det var så ufattelig uheldigt, at Christinas fod sad fast i den ene skinne, og hun fik sig en voldsom forstuvning. Hun kunne overhovedet ikke støtte på foden. Så var gode råd dyre! Én hentede is hos det nærmeste hotel. Én ringede til dem, der stadig befandt sig i hallen, så Christina kunne blive hentet. Èn gik en hurtig tur i den nærliggende skov med Senna. Og stakkels Christina lå og vred sig af smerte. Kun TRE timer inden hun skulle i ringen. Det var så uheldigt, som noget overhovedet kunne være.

 

busstop

 

Tilbage i hallen tog samaritterne sig godt af Christina. Få timer senere, med en forstuvet fod og en masse smerter, gik Christina og Senna i ringen. Desværre indledte Senna med at tage den forkerte næseprøve, men ellers var hun bare ”på” og gik den bedste fri ved fod længe. Hun var fuld af power som altid, men det var tydeligt at se, at hun tilpassede sig sin haltende fører efter bedste evne, og at hun ind i mellem var lidt desorienteret, fordi Christina på ingen måde var sig selv. Alligevel leverede de et – efter omstændighederne ­– fantastisk flot program!

 

c

 

Efter dagens konkurrence måtte jeg med ærgrelse sande, at Lukkas og mit program ”kun” rakte til en 21. plads (ud af verdens 100 bedste hunde)! Til VM er det de 20 bedst placerede hunde, der går videre til finalen, så det var så tæt på, som det overhovedet kunne være! Øv øv…

 

Fredag – finalen

Da den værste skuffelse havde lagt sig over ikke at være med i finalen, kunne vi i ro og mag sidde (for Christinas vedkommende ligge) og nyde de 20 dygtigste ekvipager i verden. En flot finale med en værdig vinder – liiiige bortset fra at føreren på et tidspunkt midt i fri ved fod giver hunden et lille puf/spark med foden, som INGEN af dommerne så!!!

Holdet

Lørdag

Tidligt lørdag morgen forlod vi Helsinki og fløj hjem igen. Denne gang behøvede vi ikke at være så bekymrede for, om hunden var med om bord, for vi kunne tydeligt høre dem!!! Det var selvfølgelig på sin vis beroligende, men det var også ubehageligt, for det vidnede om, at de var utrygge og utilfredse. De var da også ved at gå ud af deres gode skind af begejstring, da vi fik dem udleveret i Kastrup.

Bortset fra skuffelsen over at være så tæt på og så alligevel så langt fra rent resultatmæssigt, og bortset fra Christinas voldsomme forstuvning og al den smerte det medførte hende, så var det en rigtig god tur. Stemningen var helt i top på holdet, og vi havde mange hyggelige dage og aftener med diverse grineflip og røverhistorier. Tak til hele VM landsholdet 2014 og specielt til Christina & Senna – vores yndlingsrejsekompagnoner – for endnu et dejligt hundeminde til samlingen.