Hold op hvor tiden flyver. Jeg har allerede haft min skønne hundehvalp i tre måneder! Jeg er ved at være godt skudt i hende, og hendes plads i mit hjerte vokser dagligt. Men jeg er stadig lidt i konflikt med mig selv mht. træning.

 

Zoe5

 

Dels har jeg haft afsindig travlt i den senere tid, så jeg har ikke haft meget overskud. Og overskud er man nødt til at have, når man træner hund – specielt når man træner med en hundehvalp. Når jeg så endelig har en halv time til overs, vil jeg ofte hellere bare gå en tur i skoven.

Dels lider jeg stadig af dårlig samvittighed overfor min voksne hund Lukka. Jeg bryder mig ikke om at lukke den ene hund væk for at træne med den anden, så det begrænser min træning væsentligt. Den ene hund er nødt til at kunne ligger stille og vente, mens jeg træner med den anden. Så faktisk er der RIGTIG meget af træningen, der ”bare” går med at træne Bliv med Zoe.

Og sidst men bestemt ikke mindst, synes jeg, der er rigtig mange dagligdagsting, sådan en lille hundehvalp skal lære. Som f.eks. IKKE at tygge i ens indbo, IKKE at spise blomsterne i staudebedet, IKKE at grave huller i græsplænen, IKKE at æde kosten når man fejer, IKKE at mase ud af døren, IKKE at trække i snoren, IKKE at gå ud på vejen, IKKE at æde hestepærer i skoven, at heste IKKE er store hunde der vil lege osv. Og alle de her IKKE’er skal man være lidt på forkant med, når man kun træner positivt.

 

Zoe-bliv

 

Forleden mødte jeg en dame i skoven, der kiggede på Zoe og spurgte mig: ”Hvad kan den?”

”Hmm… ikke rigtig noget” måtte jeg skamfuldt erkende. Pinligt tænkte jeg! At jeg, der har en af landets dygtigste lydighedshunde, også har en fem måneder gammel hundehvalp, som ikke kan noget som helst.

I går mødte jeg en anden dame, der spurgte mig: ”Hvad har den lært?”

Hmm… Zoe har faktisk lært rigtig, rigtig meget, når jeg tænker over det:

De fleste af de store IKKE’er er ved at være udryddet. Og den daglige omgang med hende er en sand fornøjelse. Jeg nyder at have en dejlig, velopdragen og harmonisk hundehvalp, og det er hun virkelig. Derudover er vi i gang med forskellige små tricks og den spæde startindlæring på fri ved fod. Zoe har lært håndtarget, hagetarget og potetarget, løbe ”rundt om”, return to sender, fristeøvelser, holde på en apport mm. Alt sammen bittesmå delmomenter, der stille og roligt skal udvides og senere sættes sammen til noget ”rigtigt”.

Men jeg har ikke travlt. Jeg skal ikke nå noget. Zoe skal nok blive en dygtig lydighedshund, når hun bliver voksen.

Som en klog dame engang sagde til mig: Barndommen er meget, meget vigtig – også for en hundehvalp!