Mål og forudsætninger

Hund & Trænings instruktøruddannelse er både teoretisk og praktisk orienteret. Det er vores overbevisning, at den bedste forudsætning for at undervise andre er gode praktiske træningskompetencer og en grundig viden om de læringsteoretiske principper. Forløbet på instruktøruddannelsen har derfor som mål at give dig solide teoretiske og praktiske kompetencer på et højt fagligt niveau, som du både kan anvende i undervisning af andre og i høj grad også i træningen af din egen hund.

Forudsætningen for deltagelse på instruktøruddannelsen er, at du har en stor interesse for at lære mere om træning af hunde i teori og praksis og om formidling af disse færdigheder til andre. Det er en fordel, at du har noget erfaring med at træne hund, men der er ikke krav om, at du har fulgt bestemte kurser eller har bestået bestemte prøver. Du skal mindst være 20 år gammel ved uddannelsens begyndelse.

Der er meget praktisk træning i forløbet, og du skal derfor have adgang til en hund, du kan have med på alle kursusdage, og som du kan træne med mindst et par gange om ugen. Hunden behøver ikke at være din egen. Der er ingen specifikke krav til race, alder eller træningsniveau for hunden, men den skal være trænbar og normalt fungerende adfærdsmæssigt og selvfølgelig sund og rask.

Efter endt uddannelse vil du have viden, systematik og træningsmæssige færdigheder til både at tilrettelægge og udføre træning af din egen hund og til at undervise andre på hold og i enetimer.

Undervisere

Afhængigt af den aktuelle holdstørrelse vil der være en eller to undervisere til stede pr. gang.

Christrina Ingerslev

Mobil: 40 46 46 86
Mail: ci@hundogtraening.dk

Læs mere

Karen S. Ulrich

Mobil: 23 65 93 22
Mail:  ku@hundogtraening.dk

Læs mere

Karen Frost

Mobil: 40 97 26 86
Mail: karen@hundogtraening.dk

Læs mere