Freja

Freja blev født den 10. august 2001. Jeg vidste desværre ikke så meget om avl, da jeg købte hende, eller rettere jeg var mere interesseret i socialisering/miljøtræning efter at have passet en flatcoated retriever med alvorlige separationsproblemer. Så det var vigtigt for mig, at hun var fra et sted, hvor de socialiserede hvalpene godt.

En af vores daværende naboer havde en dejlig labrador, og jeg besluttede at få en hvalp samme sted fra. Freja voksede op i et bryggers med lyde og masser af børn og god kontakt til katte, høns, heste og megen menneskelig kontakt. Hun var desværre far–datter afkom, og selvom det ikke nødvendigvis behøver at betyde noget, er det lidt tankevækkende, at hun fik diagnosticeret albueledsdysplasi, da hun var ca. seks måneder. Derudover mangler hun en del tænder, og da hun blev steriliseret i 2006, så hendes livmoder lidt mærkelig ud.

Jeg ville gerne have brugt hende til lydighed, men hun kunne ikke klare træningen. Jeg tog beslutningen om at pensionere hende, da hun i 2004 fik en ledbetændelse i den ene albue, og jeg måtte haste til Københavns Dyrehospital, fordi hun havde så ondt, at hun ikke ville rejse sig. Hun skreg, da jeg bar hende ud til bilen, så hun kunne komme til dyrlægen. Det var en rædselsfuld oplevelse, og jeg besluttede, at det skulle aldrig ske mere – derfor en tidlig pensionering.

Jeg trænede med hende til det sidste men kun på hyggeplan. Jeg forsøgte at finde på nye øvelser, som tog behørigt hensyn til hendes gigt i albuer og forpoter. Jeg trænede også lidt rally med hende og deltog i et par konkurrencer.

Karens hunde

Lilli

Født d. 28.07.07

Abby

Født d. 19.05.13

Freja

2001 – 2015