Sig hej – hilsetræning for alle

kr. 195,00

Webinar 1. november kl 19.00 – 21.00

Underviser: Christina Ingerslev

 

Beskrivelse

Webinar – Hello – hilsetræning for alle

For mange hunde er det uproblematisk at hilse på kendte og nye mennesker, men for mange hunde er det en svær situation. Nogle hunde kan ikke være i sig selv af bare glæde, uanset om de kender personen eller ej. Mens andre hunde er mere eller mindre frygtsomme og virkelig ikke bryder sig om fremmede. Helt slemt kan det blive for begge kategorier, hvis der kommer gæster i huset.

Uanset om din hund er lidt usikker over for mennesker, eller den den er ellevild af glæde, så får du på webinaret en større forståelse for din hunds motivation og bevæggrunde. Mange mennesker tænker, at den forsigtige hund bare skal ud og hilse på alle mulige nye personer, så lærer den det helt sikkert, men det er en virkelig dårlig ide, som i mange tilfælde giver bagslag.

For de meget begejstrede hilsere er det nogle andre forhold, der gør sig gældende, da de oftest ikke er bange. De er faktisk lettere at arbejde med, når bare man har de rigtige redskaber. I nogle tilfælde dækker en overgearet hilseadfærd over en lille utryghed. På webinaret lærer du at se forskel på de to situationer, ligesom Christina kommer med en række bud på, hvad du kan gøre, for at din hund bliver en høflig hilser, uanset om den er usikker eller lidt for glad.

Aftenens webinar vil se på følgende emner:

  • Hvad er en god hilsesituation?
  • Hvordan opstår de problematiske hilsesituationer?
  • Hvad skal du undgå med både de bekymrede og de glade hilsere?
  • Hvilke øvelser kan du træne for at styrke hundens hilseadfærd?
  • Hvordan undgår vi at overskride hundens grænser ved kontakt til andre mennesker?

Lyt med på webinaret, hvis du har lyst til at få ny inspiration til, hvordan din hund bliver en høflig og tryg hilser.

Webinaret afholdes den 1. november 2023 kl. 19 – 21.00 over Zoom

Underviser: Christina Ingerslev

Du får tilsendt link til Zoom et par dage før foredraget. Webinaret bliver optaget, alle får tilsendt et link, så webinaret kan ses på et tidspunkt, der passer dig.

Det med småt: Ved tilmelding betaler du kursusgebyret. Når du modtager en mail fra Hund & Træning, der bekræfter, at din plads er reserveret, er din tilmelding bindende og kursusgebyret refunderes ikke herefter.