Hilsetræning – workshop

kr. 950,00

Workshop 7. april kl 9.30 – 16.00

Underviser: Christina Ingerslev

 

Beskrivelse

Sig hej – hilsetræning for alle – heldagsworkshop 

For mange hunde er det uproblematisk at hilse på kendte og nye mennesker, men for mange hunde er det en svær situation. Nogle hunde kan ikke være i sig selv af bare glæde, uanset om de kender personen eller ej. Mens andre hunde er mere eller mindre frygtsomme og virkelig ikke bryder sig om fremmede. Helt slemt kan det blive for begge kategorier, hvis der kommer gæster i huset.

De samme kan vi sige om de situationer, hvor hunden hilser på andre hunde. Her er der mange hensyn at tage, alt efter hvilken hundetype der er tale om.

Uanset om din hund er lidt usikker over for mennesker og andre hunde, eller den den er ellevild af glæde, så får du på workshoppen en større forståelse for din hunds motivation og bevæggrunde. Mange mennesker tænker, at den forsigtige hund bare skal ud og hilse på alle mulige nye mennesker og hunde, så lærer den det helt sikkert. Men det er en virkelig dårlig ide, som i mange tilfælde giver bagslag.

For de meget begejstrede hilsere, er det nogle andre forhold, der gør sig gældende, da de oftest ikke er bange. De er faktisk lettere at arbejde med, når bare man har de rigtige redskaber. I nogle tilfælde dækker en overgearet hilseadfærd dog over en lille utryghed. På workshoppen lærer du at se forskel på de to situationer, ligesom Christina kommer med en række bud på, hvad du kan gøre, for at din hund bliver en høflig hilser, uanset om den er usikker eller lidt for glad.

På workshoppen kan du deltage både med og uden hund. Der er et begrænset antal pladser med hund, så skriv en mail til ci@dogtraining.dk eller send en PB og beskriv din hunds problemstillinger, inden du tilmelder dig. Udfarende hunde er ikke relevante på denne workshop.

Undervisningen vil veksle mellem teori og praksis. I de praktiske træningssessioner arbejder vi med de tilmeldte demohunde, indenfor de forskellige problemstillinger.

Vi skal på workshoppen se på følgende emner:

  • Gennemgang af de 6 forskellige hilsetyper
  • Hvad er en god hilsesituation?
  • Hvordan opstår de problematiske hilsesituationer?
  • De handler om følelser – hvordan opstår problemerne?
  • Hvad skal du undgå med både de bekymrede og de glade hilsere?
  • Hvilke øvelser kan du træne for at styrke hundens hilseadfærd?
  • Hvordan undgår vi at overskride hundens grænser ved kontakt til andre mennesker eller andre hunde?
  • Løsninger tilpasset de forskellige hilsetyper

Kom med på workshoppen, hvis du har lyst til at få ny inspiration til, hvordan din hund bliver en høflig og tryg hilser.

Workshoppen afholdes den 7. april 2024 kl. 9.30 – 16.00 på Hundevelfærdscentert i Bregnerødvej 125, 3460 Birkerød

Underviser: Christina Ingerslev

Det med småt: Ved tilmelding betaler du kursusgebyret. Når du modtager en mail fra Hund & Træning, der bekræfter, at din plads er reserveret, er din tilmelding bindende og kursusgebyret refunderes ikke herefter.