Socks blev født d. 03.12.98 og levede et langt og indholdsrigt liv. Jeg tog afsked med hende i efteråret 2015, efter næsten 17 dejlige år sammen med hende. Socks var, som en klog mand engang sagde, ”ikke træt af livet, men mæt af dage”, da hun gik i forvejen over regnbuebroen. Socks var en fantastisk hund – en rigtig soulmate, og hun er en af de hunde, jeg har været tættest knyttet til i årenes løb. Socks og jeg nåede at arbejde med mange forskellige aktiviteter, og Socks løftede alle opgaver til ug med kryds og slange. Ud over at have en dejlig hverdag sammen, nåede vi omkring alt fra lydighed, schweiss, rallylydighed, dog dancing, tricks, udstilling, tre kuld hvalpe, og en række opvisninger i lydighed, tricks og dog dancing på Show of Winners, Vi med hund messerne og i Beagle Klubben.

På udstilling var Socks en stjerne, og det var hun også i træningen; fokuseret, samarbejdsvillig og hurtig til at lære nye opgaver. Jeg har i mange år været frustreret over, at mange mennesker mener, at beagler ikke kan trænes, og at udstillingshunde ikke også kan trænes i lydighed eller andre sportsaktiviteter. Socks modbevidste til fulde alle disse fordomme. Hun formåede at rumme alle opgaver og gjorde alting med stor værdighed og et fint overblik over, hvad situationen rummede og krævede.

I de sidste par år var Socks pensionist og nød sit otium med gåture på stranden, hyggetræning, en lur under dynen og dejligt samvær med mine andre hunde og gode venner og deres hunde. I det sidste år var hun også en sød og tålmodig ven for min unge working kelpie Joey. De to havde en speciel forbindelse, og i Socks’ sidste måneder lå hun og Joey ofte og sov sammen. I dag savner vi alle sammen hendes søde og kloge væsen.