Beskrivelse
For hvalpe mellem 8 uger og 5 måneder.
Instruktør: Karen Frost Knudsen
Første træning: onsdag d. 21. oktober, 7 x træning af 1 time pr gang.
På hvalpeholdet får du redskaber til både træningen og hverdagen med din nye hvalp. Målet er ikke bare, at din hvalp skal lære en række øvelser, men at du får et godt grundlag for den videre træning. Noget af det første, vi arbejder med, er at lære din hvalp, at kontakt til dig kan svare sig – også når der sker andre spændende ting omkring jer. Vi arbejder også med, at hvalpen lærer at vente og ikke altid bare kaste sig over det, den gerne vil have. Det er færdigheder, der gør det lettere, når vi senere skal lære hvalpen f.eks. at komme, når vi kalder, og gå pænt i snor.
Vi træner også en række andre færdigheder, der er rare at have i hverdagen, f.eks. håndtering, at kunne vente roligt, sit og dæk. Men hvalpetræning handler ikke kun om, hvad hvalpen skal lære. Undervejs lærer du også, hvordan du kan bygge træningen op i små trin, hvordan du kan se, om en øvelse er blevet for svær, og hvad du kan ændre, hvis træningen ikke går helt som forventet. Vi tager udgangspunkt i den enkelte hvalp, så du får hjælp til den hvalp, du rent faktisk står med.
Træningen foregår dels i en indhegning/hal i Hedehusene, dels forskellige steder i Høje Taastrup. På den måde får vi også arbejdet med miljøtræning og med at kunne træne forskellige steder.
Teorien får du online, så tiden på træningspladsen kan bruges på praktisk træning med din hvalp.
Hvalpen skal være vaccineret og forsikret.
Trænings datoer – alle onsdage: 21/10, 4/11, 11/11, 18/11, 25/11, 2/12 og 9/12
kl. 16.30 – 17.30
Sted: Tostholmvej 7, 2640 Hedehusene med miljøture i Taastrup (bl.a. City 2 og Høje Taastrup Station).
OBS! OBS! OBS!
Oplys venligst din hunds navn, race, alder og køn i kommentarfeltet når du tilmelder. Husk også at skrive hvilket hold du vil tilmeldes.
Har du har nogle spørgsmål er du meget velkommen til at maile til Karen på karen@hundogtraening.dk
Det med småt: Ved tilmelding betaler du kursusgebyret. Når du modtager en mail fra Hund & Træning, der bekræfter at din kursusplads er reserveret, er din tilmelding bindende og kursusgebyret refunderes ikke herefter.




Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.