Sådan træner vi

Formålet med alle vores kurser er, at du bliver i stand til at kommunikere med din hund på den bedst mulige måde. Hundetræning handler nemlig om, at du forstår din hund, og din hund forstår dig. På vores kurser får du redskaberne til at lære din hund alt, hvad du ønsker, den skal lære, selvfølgelig indenfor dens mentale og fysiske formåen.

 

Undervisningen

Vores undervisning er baseret på shaping, som er en indlæringsmetode, hvor hundens færdigheder og forståelse for øvelserne opbygges trin for trin. Vi underviser i hundetræning efter positive metoder, og der undervises i klikkertræning på alle vores hold.

Hunde, der har lært nogle grundlæggende færdigheder, som f.eks. at gå pænt i snor, ikke hoppe op af fremmede, hilse fornuftigt på andre hunde og mennesker osv., er en fornøjelse at være sammen med. Vi gennemgår, hvordan du kan lære din hund disse færdigheder på vores hverdagshold.

For dig, der er bidt af en gal konkurrencehund eller blot ønsker at aktivere din hund på en sjov måde, har vi en lang række tilbud, som opfylder disse behov. Hos os vil du opleve en rar atmosfære, høj faglighed og individuel vejledning. På alle kurser bliver der taget udgangspunkt i den enkelte hund og ejer, således at indlæring, erfaring og udfordring passer til den enkelte.

Tilmelding

Alle vores aktuelle hold finder du i vores webshop, hvor du også tilmelder dig.