Empowerment

 

Hunde lærer af deres erfaringer og empowermenttræning handler om at lære hunden, at den selv kan påvirke sine omgivelser. Det giver hunden en følelse af kontrol. Det at have kontrol nedsætter stress og højner velfærden og selvtilliden hos alle arter inklusive hunde.

Kurset henvender sig til dig, der gerne vil have en større grad af empowerment ind i din træning. Det kan være i form af mere fart, større selvstændighed, at hunden er mere deltagende i træningen og mindre påvirket er konkurrencesituationen.

Empowermenttræning øger hundens vedholdenhed, giver øget selvtillid og er en integreret del af vores træningssystematik her hos Hund & Træning. Hunde, der har lært at tage initiativ, har lært, at det er trygt og sikkert at prøve sig frem. De bliver mere vedholdende og kreative i træningssituationen og generelt bedre i stand til at håndtere udfordringer og modgang. På vores kurser og uddannelser ser vi ofte de deltagende hunde blomstre og blive mere glade, motiverede og fokuserede i samarbejdet. Det sker blandt andet, fordi de får en forståelse af, at det er sikkert at eksperimentere, og at de selv har indflydelse på træningsprocessen. Derudover får disse hunde generelt mere selvtillid og har lettere ved at klare situationer, hvor de før har vist tegn på usikkerhed. Hunden bliver bedre til at løse opgaver. Det gælder både de træningsmæssige opgaver og andre udfordringer, den møder i sin hverdag.

Kurset indeholder en teorisk gennemgang af elementerne i empowermenttræning og en stor del praktisk træning med egen hund. Vi arbejder både med konkrete lydighedsøvelser, empowermentstyrkende øvelser, træningsplanlægning, træningsteknik, fejlmeldingsrutiner og meget mere.

 

Holdstørrelse
Der er normalt otte kursister på et hold.

Hvornår
Der er ikke pt. planlagt hold.

Underviser
Chrstrina Ingerslev.