Konkurrencelydighed

Hvis du har ambitioner indenfor konkurrencelydighed, så har vi nogle af Danmarks dygtigste trænere til at undervise dig. Blandt tidligere og nuværende kursister kan tælles adskillige landsholdsdeltagere, Danmarks eneste to danske verdensmestre i lydighed og en sølvvinder ved de nordiske mesterskaber i lydighed. Vi har undervisning i lydighedstræning på alle niveauer, fra begyndere og hvalpe til elitehunde på internationalt topplan. Uanset ambitioner, vil vi gerne hjælpe dig til at få et fantastisk samarbejde med din hund, baseret på grundig teoretisk viden og omfattende praktisk erfaring.

Vi har et efterspurgt hvalpekursus målrettet mod kommende konkurrencehunde, som er baseret på klikkertræning. Vi arbejder med basiskompetencerne: Kontakt, Leg, Initiativ og Kontrol. Derudover arbejder vi med kernekompetencerne: indkald, lineføring/fri ved fod, positionerne sit, stå og dæk som er grundlaget for fællesøvelserne og fjernkontrol. Vi tager også hul på næsearbejdet, targetøvelser, legeindlæring af fremad, apportering osv., alt afhængigt af hvor hurtigt det går på holdet. Der afholdes teoriaften inden kursusstart.

For kursister, der har gået til træning hos Hund & Træning før eller har erfaring med klikkertræning, er der konkurrencehold på alle niveauer. Undervisningen baseres på Hund & Trænings træningssystem, og undervisningen er hovedsageligt målrettet mod DKK’s klasse 1, 2, 3 og eliteprogram.

Tilmelding

Alle vores aktuelle hold finder du i vores webshop, hvor du også tilmelder dig.

Undervisere

Christrina Ingerslev

Mobil: 40 46 46 86
Mail: ci@hundogtraening.dk

Karen Frost

Mobil: 40 97 26 86
Mail: karen@hundogtraening.dk

Louisa Wibroe

Mobil: 40 43 46 35
Mail: louisa@hundogtraening.dk