Forestil dig en dygtig atlet som du ser i fjernsynet. Han får penge for at dyrke sin sport og han er god til det han gør. Der er mange konkurrenter, men han er den bedste i sin sport. Tror du han holder styr på sin træning ved at skrive træningsnotater? Tror du han planlægger, evaluerer sig selv og holder styr på om han forbedrer sig? Eller tror du bare han går ud og træner og retter sig efter hukommelsen og sin mavefornemmelse? Hvis du synes at jeg spørger for dumt, så kan jeg godt forstå det. Derimod kan jeg ikke forstå, hvorfor så mange hundeførere ikke benytter sig af muligheden for at forbedre sig gennem at skrive træningsnotater.

At dokumentere træningen
Det er faktisk let at blive en bedre hundetræner, hvis man begynder at føre træningsdagbøger. Desværre er de fleste hundefører efter min erfaring ikke særligt motiverede for at skrive ned. Det er for besværligt synes mange. Jeg kender godt selv fornemmelsen, derfor varierer det kraftigt, hvor meget jeg skriver ned. Generelt synes jeg det at skrive en daglig træningslogbog er en hjælp ved nye ting, jeg ikke før har prøvet at træne, eller hvis der er noget, jeg ved min hund og jeg vil have svært ved. Planlægning af hvad jeg vil træne og status på hvor langt jeg er kommet i træningen er dog noget, jeg altid har gjort, efterhånden i en mere systematiseret form.

Det at skrive noget ned fra sin træning handler simpelthen bare om at holde styr på fakta. Det er ikke en falliterklæring, sådan som nogle hundeførere giver udtryk for, jo de ved da godt hvordan man skal gøre. Jeg ved f.eks. godt hvordan man køber ind, men alligevel laver jeg altid en indkøbsliste, inden jeg tager af sted, så jeg er sikker på at komme hjem med de ting, jeg skal bruge. Mange mennesker jeg kender, laver også huskelister når de skal på ferie for simpelthen at huske alt det, de skal have med og nå at gøre inden de skal af sted.

På samme måde er træningsnotater også ment som huskelister, så man slipper for at holde styr på alt i sit hoved. Mange hundetrænere inklusiv mig selv synes vi har rigtig godt styr på træningen, men spørgsmålet er, hvor godt vi husker bare nogle få dage tilbage. Hvor lang tid lå hunden i dæk sidst vi trænede? Hvilke forhindringskombinationer trænede jeg sidst og hvilke udførte hunden rigtigt? Når man begynder at skrive ned opdager man, hvor utroligt lidt man husker, selv fra den ene dag til den anden.

Hvis man endelig får taget sig sammen til at skrive ned, venter der en stor belønning når man finder ud af, hvor meget tiden med papir og blyant kan forbedre træningen. Træningen bliver utroligt meget mere effektiv. Tænk på at en dygtig hundetræner kan gøre træningen meget mere effektiv og kan nå meget mere på kortere tid, fordi de ved præcist hvad de skal gøre, og holder fokus på hvad de skal hvert sekund de træner. Jo højere mål man har med træningen, jo mere presserende bliver behovet for at holde styr på, hvad det er man skal og at gøre status over træningen. Det er klart, at hvis man ikke bekymrer sig om, om hunden gør tingene på den ene eller den anden måde, så er træningsnotater ikke særlig relevante.

Træningsprocessen
Hvilke træningsnotater der er relevante afhænger helt af, hvor man er henne i træningsprocessen. Man kan opstille træningsprocessen frem mod det endelige mål som en cirkel, hvor målformulering og planlægningen kun foretages og revideres nogle få gange, mens træningsnotater og evaluering foregår løbende. Der findes mange forskellige træningsjournaler man kan føre, som passer til de enkelte trin i træningsprocessen. Vi gennemgår træningsprocessen og kommer med forslag til træningsjournaler.

Hvad er målet?
I målformuleringsfasen handler det om at bestemme sig for, hvad det er man vil træne. Mange har bevidst eller ubevidst bestemt sig for om hunden skal være hyggehund, eller om man satser på en at blive Danmarksmester eller det der er større. De fleste har også en favoritdisciplin, som de gerne vil træne med hunden. Men det er altid en god ide at sætte sig ned og tænke over, hvilke mål man har med træningen og hvilken konkurrencedisciplin man selv og hunden passer til?

Brug f.eks. følgende spørgsmål:

• Hvad er dit ultimative mål med hunden?
• Hvad er min hunds stærke sider?
• Hvad er mine stærke sider?
• Hvilke ressourcer kan jeg trække på i forbindelse med min træning?
• Hvor meget tid har jeg til træningen?

I denne fase kan alt lade sig gøre, her er det kun ens egen fantasi der sætter grænser og det er jo altid dejligt at forestille sig, at man står øverst på pallen. Nogle mål er mere realistiske end andre, specielt hvis man ønsker at være den bedste i flere forskellige discipliner. Vurder dig selv og din hund realistisk, og var også realistisk med hvor meget tid du har til rådighed til at nå dit mål.

Når du har bestemt sig for et mål, kan planlægningen af hvad du skal gøre for at nå målet begynde. Allerførst skal du have et overblik over hvad hunden skal kunne. Du skal sætte sig ind i, hvilke krav der er i det konkurrenceprogram du ønsker at stille op i. Dernæst skal du danne dig dine egne idealbilleder af din hunds kommende præstationer. Se på de bedste udøvere af sporten og dan derefter dine egne billeder af, hvordan din hund f.eks. gennemfører den perfekte agilitybane, eller går den perfekte fri ved fod. Når du har lavet dette forarbejde, som senere er grundlaget for, at du kan lave den mere detaljerede planlægning, er næste skridt at planlægge din træning.

Den konkrete planlægning af træningen kan ske på flere forskellige niveauer:

• Tidsplanlægning: Hvad skal vi træne i år, i denne måned, i dag?
• Øvelsesplanlægning: Hvordan trænes øvelserne?

Tidsplanlægning
Al træning kan i store træk inddeles i opbygning af øvelser og konkurrenceafpusning. Mens en øvelse bygges op og gøres sikker er det ikke en særlig god ide at gå til prøver.

Det skyldes bl.a.:

• Hvis man melder hunden til en prøve inden den er klar, kommer man til at træne kortsigtet kun mod at hunden skal klare denne næste prøve, og ikke på at øvelsen virkelig sidder solidt fast i hunden.
• Man bliver også lettere irriteret på hunden og tolererer ikke fejl. Kursister der har meldt til en prøve i nær fremtid er et helt særligt folkefærd, som man som instruktør skal lære at takle på en speciel måde.
• Når man går til prøver, sker der noget med nogle af øvelserne som det kan være godt at rette op på udenfor banen, særligt hvis man går til mange prøver på kort tid. Det gælder uanset om man træner så det er så prøvelignende som muligt, eller om man træner så man snyder hunden til prøver.

Året kan derfor inddeles i træningsfaser og konkurrencefaser. Det udelukker jo selvfølgelig ikke, at hunden kan være i konkurrencefase med nogen øvelser og i opbygningsfasen med andre øvelser, der hører til i en sværere klasse, som hunden først senere skal konkurrere i.

I årsplanlægningen får du et overblik over hvordan du disponerer året rent træningsmæssigt. Hvis der er nogle meget vigtige konkurrencer kan du f.eks. også skrive dem ind i din årsplanlægning, så du kan planlægge hvordan du skal få din hund til at toppe til lige netop den konkurrence. Årsplanen skal også afspejle forskellen mellem træningsaktive perioder og konkurrenceintensive perioder.

Årsplanlægningen er let at lave på en oversigtskalender, eller du kan lave dit eget skema på computeren. Årsplanlægningen kræver selvfølgelig, at man har overblik over, hvad hunden kan på nuværende tidspunkt og hvilke ting hunden skal lære for at kunne sætte tid på, hvornår hunden kan meldes til en konkurrence. Årsplanlægningen kan detaljeres så man måned for måned planlægger, hvilke øvelser der skal trænes hvornår. I en almindelig kalender kan man så efterfølgende detaljere sin tidsplanlægning, så man f.eks. planlægger træningen for en uge eller en måned ad gangen.

Der er stor forskel fra hund til hund på, hvor meget træning de behøver af de forskellige elementer, der indgår i et konkurrenceprogram. Husk også at indregne hvileperioder, perioder med konditionstræning og at planlægge hvor meget der skal trænes inden hunden skal til konkurrencer.

Øvelsesplanlægning
Efter tidsplanlægningen kommer planlægningen af hvordan de enkelte øvelser skal trænes. Øvelsesplanlægning kan ske efter følgende opskrift:

• Den færdige adfærd – opdeles i delelementer husk dine idealbilleder
• Det besluttes hvordan hvert delelement skal igangsættes, shaping, lokning osv.?
• Hvordan udfases eventuel hjælp?
• Hvilken rækkefølge skal delelementerne trænes i?
• Hvordan skal delelementerne sættes sammen?

For hver øvelse man træner laver man en plan over øvelsen, der omfatter hvordan øvelsen skal trænes og en liste over delmål.

Det er kun nødvendigt at lave denne overordnede planlægning for hver øvelse en gang og så selvfølgelig revidere den, når det bliver relevant, men det behøver ikke være mere end en gang om året. Delelementerne underopdeles i kriterier, før man kan gå ud og træne hunden. Det venter jeg imidlertid med at gøre indtil den konkrete træningssession. Det er min erfaring at mange hundeførere har svært ved at opdele øvelser i mindre bidder. Ved at udfylde skemaet til øvelsesplanlægning, får man på en helt enkel måde overblik over øvelsen. Det tager meget kort tid at lave øvelsesplanlægningen, meget kortere tid end det tager at rette op på de fejl, der kan opstå, når man træner uden plan…

Inden man kan træne en øvelse skal man have styr på hvordan øvelsen opdeles i delelemonter og kriterier.

Træningslog
Når man har lavet den overordnede planlægning for hver øvelse, kan man gå i gang med træningen. For nogle øvelser kan det være en god ide at lave en træningslog, hvor man holder udførligt regnskab med træningen.

Træningslogbøger til de enkelte træningssessioner kan se ud på forskellig måde alt efter hvor lidt eller hvor meget man holder af at skrive. Man kan bruge Morgan Spectors metode, hvor man skriver en streg I for hver rigtig forsøg og et O for hvert forkert forsøg, eller man kan skrive hele romaner om hvad hunden og man selv gjorde under træningen. Uanset hvilken model man anvender, er det en fordel at notere datoen for træningen og hvor det foregik.

Hvis man synes det med at skrive ned er uoverskueligt er der også en anden måde at dokumentere træningen på, nemlig gennem videooptagelser. Det kan dog for mig at se virke meget omfattende at skulle optage alle træningssessioner.

Træningslog til registrering af de enkelte træningssessioner. De blå felter udfyldes inden træningen – de hvide felter udfyldes umiddelbart efter træningen.

Jeg har efterhånden afprøvet mange forskellige træningslogbøger og er kommet frem til den model, der er vist i figur 5. Denne model fokuserer på de enkelte kriterier, på at måle succesraten og på at blive opmærksom på, at der ikke sniger sig fejl ind i træningen. Det er de tre vigtigste ting for at kunne træne succesfuldt. Når man har styr på hvilke kriterier man skal sætte i en træningssession, kan man begynde at træne og når man kender succesraten, kan man gå videre. Når succesraten for de fleste træningssessioner er på 80% er det på tide at hæve kriteriet. Succesraten fremkommer ved at sætte antal rigtige udførte repetitioner i forhold til de repetitioner hvor du eller hunden laver en fejl. Jeg synes selv det er irriterende, at skulle stå og skrive mens jeg arbejder med min hund. Derfor kan det anbefales at tage papir og blyant i lommen og så skrive antal gentagelser og fejl ned lige efter man har trænet på det enkelte delelement. Man kan også tage et bestemt antal godbidder i lommen inden man begynder, hvis hunden laver en fejl tager man godbidden i den anden lomme, mens hunden selvfølgelig får godbidden hvis den gør det rigtige. Så er det bare at tælle bagefter.

Du udfylder skemaet til træningsloggen ved at skrive i de blå felter, inden du begynder at træne. Først skal du skrive, hvilket delmoment du arbejder på. Dernæst skal du skrive hvilke kriterier du arbejder på. Det er ikke sikkert, at du når mere end et eller måske to kriterier i en træningssession, men det at udfylde lidt flere felter med kriterier giver dig overblikket over hvad de næste skridt er i øvelsen. Samtidig er der plads til 4 træningssessioner på et skema. For hver træningssession udfylder du punkterne:

• Hvad vil jeg klikke for
• Hvad vil jeg ikke klikke for
• Hvad gør jeg hvis hunden gør noget andet end det jeg ønsker?

Efter hver træningssession udfyldes de hvide felter.

Tjekskema
Igennem træningslogbogen holder man også styr på, hvad man har trænet. Man skal dog være meget dedikeret, hvis man laver detaljerede træningslogbøger for alt hvad man træner med hunden. Derfor kan et simpelt tjekskema være et godt redskab til holde styr på træningsaktiviteterne. Fordelen ved tjekskemaet, hvor man krydser af hvad man har trænet hvornår er, at man kan se mønstre i træningen, der ellers ikke er synlige. Man får styr på, om der er nogle øvelser, der bliver forsømt i træningen. Det kan let ske, hvis man bare træner det man synes er sjovt og som hunden er god til. Det er altså let at se, om man over eller undertræner hunden osv. Tjekskemaet kan man også sammenholde med de konkurrencer, hvor hunden præsterer bedst og dermed finde ud af hvilken mængde træning, der passer til ens hund. Alle hunde er forskellige, og derfor er det helt forskelligt hvordan træningen skal tilrettelægges. Der er mange forhold, der kan have indflydelse på hundens præstation, f.eks. graden af forstyrrelser, temperaturen, stedet man træner, tidspunkt på dagen, hundens hormoncyklus, hvilke forstærkninger man bruger osv. Hvis man også skriver disse data kan man få endnu flere oplysninger, der kan bruges til at finde hundens optimale præstationsforhold.

Tjekskemaet skal altså bruges til at holde styr på, hvad du træner hvornår. Derfor skriver du øverst hvilken måned det er, og så krydser du hver dag af, ud for de øvelser eller delmomenter, du har trænet. Her er skemaet udfyldt med DKK’s eliteklasses momenter, men du kan selvfølgelig selv udfylde med andre momenter alt efter hvad du træner.
Statusskema
For at holde styr på hvor langt man er i forhold til det samlede mål, kan det være en fordel en gang imellem at lave en status ved hjælp af et statusskema. Her kan man bruge opdelingen af øvelserne i delelementer til, at få et samlet oversigt over de færdigheder hunden skal kunne. Når man udfylder skemaet, får man overblik over, hvilke delelementer hunden allerede kan, og hvilke man mangler for at blive konkurrenceklar. Statusskemaet er bygget op på samme måde som tjekskemaet, med alle delelementerne fra den eller de øvelser man træner. Man kan for hvert delelement skrive om det er OK, dvs. klar til konkurrence, om det skal finpudses, eller om det er et indsatsområde, dvs. noget der skal arbejdes mere grundigt på. Statusskemaet hjælper dig også til at planlægge den videre træning.

Her er statusskemaet udfyldt for eliteklassens (Fri ved fod) delmomenter, du kan selvfølgelig selv udfylde med de delmomenter, der er relevante for dig og din hund. Brug status skemaet en gang om måneden, og udfyld det efter at du har trænet med hunden. Træn enten den færdige øvelse eller delmomenter, alt efter hvor langt du er kommet.

Hvis man ikke skriver logbog over alle øvelserne har man indimellem brug for at skrive nogle kommentarer efter træningen om en øvelse. Her kan du også bruge statusskemaet til at holde styr på, hvor du er kommet og skrive små kommentarer til de enkelte delmomenter, som du så kan kigge på, lige inden du går ud og træner.