Prøver og travlhed

Så er der virkelig forårstravlhed med prøver, træning og undervisning 🙂 Jeg har lige afsluttet fire dages undervisning, først vores adfærdsbehandlere, der nu har afsluttet deres første semester, derefter klikkerinstruktørene der kun har to gange tilbage af deres uddannelse og derefter undervisning for DKK’s instruktører i klikkertræning. Jeg elsker at undervise og er taknemmelig for, at jeg kan få lov til at have et job, hvor jeg beskæftiger mig med det jeg allerbedst kan lide. Ud over undervisningen synes jeg det er en fornøjelse at skrive, og jeg har besluttet at jeg vil have mere tid til det bogprojekt, som Karen Ulrich og jeg er begyndt på i fællesskab. Vi har så meget brug for bogen til undervisningen, og jeg synes jeg har hovedet fuld af så mange ideer, som jeg gerne vil have ned på papiret. Vi har afprøvet nogle af bogens koncepter i undervisningen med utroligt godt resultat og jeg glæder mig vildt meget til at se det på tryk. Jeg har bestemt mig for, at jeg VIL prioritere bogskrivningen i den kommende fremtid.

Træningsmæssigt går det godt. Senna og jeg har være til tre prøver i klasse 2 på godt en uge. Vi fik en vinderplacering i Ølstykke med 215,5 point, en andenvinder placering i Hillerød med 205 point og en vinderplacering med 215 point. Det var rigtigt dejligt, og jeg føler at flere ting i hendes træning nu begynder at falde på plads. Efter hendes løbetid er der kommet en modenhed, der ikke var der før. For en tæve er hun blevet meget sent moden. Hun er også lidt af en drengepige, så måske er det det der er forklaringen. Man kan træne og træne, men hvis biologien vil noget andet, er der ikke så meget at gøre. Inden løbetiden var det ligesom et puslespil der ikke rigtig kunne falde helt på plads. Et stykke tid efter løbetiden var det ligesom alle de små dele vi har gået og trænet på lige pludselig faldt i hak. Specielt er jeg glad for, at hun i alle prøverne blev i fællesdæk, som tidligere var vores svageste øvelse. Andendagen i Hillerød gik den hund der lå ved siden af hende, og en hund en plads længere væk gøede under hele prøven, mens den skiftevis indtog sit og dæk – den var blevet lidt for begejstret ved udsigten til agilitybanen. Senna lå trygt, så nu føler jeg vi er klar til klasse 3.

I den sidste periode har jeg også trænet på, at hun blev lidt mere rolig og afbalanceret under træningen og kørt en hel del godbidstræning, for at få ro på. Hvor det før gik temmelig vildt for sig, er der nu kommet en afbalancerethed som gør, at jeg synes vi er parate til at give den lidt mere gas i flere af øvelserne. Den hund kan simpelthen spæne, så jord og græstotter flyver om ørerne på hende. I indkaldet vil jeg dog stadig arbejde med en tilpas fart – løber hun så hurtigt som hun kan, så bliver det simpelthen for svært for hende at stoppe. Selv jeg må erkende at man kan få for meget fart. Jeg har ikke lyst til at have en hund, der ræser rundt uden, at der er styr på hvad den laver.

Jeg ved ikke hvordan andre konkurrenceudøvere har det, men jeg bruger meget tid på at diskutere med mig selv og især med Louisa, hvordan jeg vil frem i klasserne, hvad jeg vil satse på og hvornår hunden er klar til den ene og den anden klasse. Med Senna har jeg valgt at blive i klasserne, til jeg har fået en tilfredsstillende førstepræmie, dvs. at jeg synes hun kan øvelserne i klassen på en for mig tilfredsstillende måde. Der er altid mere at arbejde med, men så længe jeg føler hun har gjort det godt, er det OK at gå videre. Senna er min syvende konkurrencehund og på nær med min første Beagle tror jeg ikke, at jeg er gået op igen i klasse 2 efter at jeg har fået en førstepræmie i klassen. Det føltes dog godt at gøre det i Hillerød og jeg var meget tilfreds med, at jeg styrede min utålmodighed og ikke liiige prøvede klasse 3, hvor jeg godt ved at hun har styr på det meste, men ikke føler at vi er helt færdige i træningen endnu. Det har vi så tre uger til at færdiggøre, inden vi skal afprøve klasse 3 i Albertslund. Hun kan øvelserne, men der er flere detaljer vi skal have på plads før vi kan få toppoint. Hun er dejlig kreativ og der kommer ind imellem ting ind i træningen, som havde fået væk. Senest er hun begyndt at bodyslamme mig, når hun skal på plads efter springet og i indkaldet. Det var væk inden vi begyndte at træne indendørs i vinter, men efter at vi kom udenfor kom det igen. Jeg afprøver flere metoder og regner med at finde en der virker godt. Vores mål er at deltage i klasse 3 i år og se hvor langt vi kan komme i klassen, samtidig med at vi forbereder os på eliteklassen.

Lige nu og her

Har tilbragt weekenden i samvær med søde og topengagerede DKK instruktører, som jeg underviste i klikkertræning. Jeg er virkelig utrolig glad for, at jeg har fået mulighed for at leve af min hobby og kan gøre det jeg brænder for nemlig at undevise i og skrive om hundetræning og adfærd. Tidligere underviste jeg på miljø og energiområdet på forskellige private virksomheder. Ofte havde dem jeg underviste ikke selv valgt at gå til undervisningen, fordi det var en del af virksomhedens stategi at de skulle opgraderes på energiområdet. Det var en kunst at engagere folk ved denne type undervisning. I dag underviser jeg topengagerede og super dygtige kursister i mange forskellige sammenhænge og det er uden sammenligning meget sjovere at undervise personer, der er interesserede og selv har tilmeldt sig undervisningen. SKØNT!!

Senna og jeg træner til klasse 2 i Border Collie klubben den 13 februar. Her er hendes fremsending fra decemberprøven i Sorø. I Sorø synes hun det var lidt for overvældende at blive liggende i fællesdækken og rejste sig inden jeg havde vendt mig om. Så vi træner selvfølgelig på at blive liggende, men hun er højløbsk og der er som bekendt 10 cm sne udenfor, så det er ikke de bedste forhold. Heldigvis har jeg mulighed for at træne indendørs når Team Sorgenfri træner sammen. Der er en hel masse andre detaljer jeg også går og pusler med, heldigvis kan en del af dem trænes inden døre, som f.eks. fjernkontrol. Senna er helt klart bedst til løbe- og aktivitetsøvelser. Denne type øvelser falder hende utrolig let, så vi lægger træningsfokus på koncentrationsarbejdet. Jeg synes faktisk, at hun er ved at modnes her i forbindelse med hendes første løbetid 16 måneder gammel. De sidste gange vi har været ude at træne sammen med Karen F. og Louisa, har hun kunne opholde sig ved siden af mig og helt roligt se på at Lukka eller Lili – hendes to ubetingede bedste legekammerater – har lavet spændende ting som apport eller fremsending. Det er virkelig dejligt. Jeg har egennem en periode belønnet hende for at være hos mig og for at tie stille. Det har forvandlet hende fra et gøende vildyr til en helt velopdragen hund 🙂 Samtidig har jeg bevidst undgået alle situationer, hvor jeg vidste at hun ville kamme over, ved at sætte hende i buret eller i bilen. Det er altså ved at give pote nu. Dejligt. Christina