Fundamentet skal være i orden!

Der er mange måder at træne hund og mange måder at starte hundetræningen på. Hos Hund & Træning følger vi KLIK konceptet på konkurrencehvalpene samtidig med at kursisterne bliver introduceret til de fleste nøglekompetencer. Jeg har nu haft endnu et konkurrencehvalpehold gennem vores system, de har lige afsluttet anden sæson, og jeg må sige at jeg er virkelig godt tilfreds. Hvalpene tilbyder selv en frivillig plads, de er startet på fremsending, indkald og stop, næseprøve apport og meget mere. Det er simpelthen en fornøjelse at følge deres fremskridt uge for uge! På mine to andre konkurrencehold går det også rigtig godt – vi er jo indendørs på Hasselgård, der er ikke helt plads nok til eliteklassen men så får vi heldigvis trænet grundigt på alle de ting der ikke kræver den helt store plads. Glæder mig til en ny sæson efter jul med mine dejlige kursister.

Min egen konkurrencesæson sluttede på en rigtig god måde i lørdags ved Border Collie Klubbens indendørsstævne i Sorø. Jeg havde diskuteret meget med mig selv om jeg skulle gå op en sidste gang i klasse 3. Jeg havde faktisk afskrevet det, men blev så alligevel enig med mig selv om, at det var en god chance til at teste nogle af de ting, vi har gået og arbejdet med i de sidste måneder. Jeg ville egentlig også gerne se hvordan Senna reagerede på at gå op indendørs.
Som sagt så gjort, Louisa og jeg tog afsted og sagde forvel til klasse 3 med maner!  Klasse 3 lå til sidst og blev dømt af Erling med kold lungebetændelse, super flot af ham at møde op. Jeg var allersidste hund i klassen, så vi havde god tid til at vænne os til omgivelserne og Senna kunne blive luftet godt af udendørs. Inden vi kom havde jeg egentlig ikke nogle særligt store forventninger til vores indsats, jeg har trænet meget på fjernkontrol, jeg har lavet om på håndsignalerne og træningen af sit fra stå, så jeg håbede at det ville gå bedre end sidste gang. (Der skulle heller ikke meget til, da Senna hoppede 2 meter frem ved første skift sidst jeg var til konkurrence) Jeg vidste, at alle deltagere ville have haft problemer med at få trænet pga af al sneen, så på den måde var det jo ens for alle. Jeg havde trænet seriøst tirsdag, hvor Senna var som en sæk lopper og torsdag hvor det gik lidt bedre. Så det gjaldt bare om at slappe af og se hvad der skete. Louisa var oppe med Lukka før mig. Lukka var i et stjernehumør og lavede et rigtig flot program!

Så endelig ved 3 – tiden blev det min og Sennas tur. Fri ved fod gik fint – Senna havde en ganske lille flagren, hun fulgte super pænt i alle gangarter og gik to skridt bagud ligesom vi havde aftalt 🙂 9½ point sagde Erling, nå super – det gik jo fint tænkte jeg. Næste øvelse var fjernkontrol, Senna var super koncentreret og tog alle kommandoer og lå præcist på stregen da jeg kom tilbage – 10 points. Skøøøønt, tænkte jeg, så kører det. Resten af øvelserne gik super godt og vi fik sammenlagt  270  points. Vi havde en stå-dæk i feltet, som vi ikke har haft mulighed for at træne ret meget på og en ekstra pladskommando efter stå, sit og dækøvelsen. Der altid ting der kan forbedres, men det vigtigste var den følelse af flow og lethed jeg følte igennem hele programmet. Den følelse er helt fantastisk og afhængighedsskabende….

Her er et par små smagsprøver fra programmet:

Nu ser jeg frem mod eliteklassen og glæder mig utroligt meget til jeg skal i konkurrence næste år. Det vi træner allermest på i øjeblikket, er at stoppe ved keglen, når man kan se 3 apporter ligge bag den. Senna har fået et godt udløb til keglen, men stopknappen virker ikke når der ligger noget bag keglen. Det går vi lige så stille og arbejder med her vinteren over, plus nogle andre ting der skal pudses af.

Jeg er meget glad for, at jeg har ventet med at stille op i eliteklassen med Senna, da jeg synes at hun skulle modne mere, inden vi var klar til denne klasse. Hun har for godt en måned siden været i sin anden løbetid og hendes fine præstation i Sorø, hvor hun koncentrerede sig SUPER godt, lover rigtig godt for fremtiden.

God jul og godt nytår til jer alle fra Christina!

Because learning never ends!

Jeg har været på seminar i Roskilde i den forgangne weekend og det var en fornøjelse!

I weekenden 14.-15. august afholdt Canis et weekendseminar i Roskilde med de tre amerikanske trænere Ken Ramirez, Kathy Sdao og Michele Pouliot. Som entusiast (nørd ville nogen nok sige) på hundeområdet, var det helt sikkert, at jeg skulle med på dette seminar. Jeg elsker at være i den modtagende ende på den slags kurser og har også den holdning, at man som underviser har en pligt til fortløbende at holde sig opdateret i forhold til viden om træning i teori og praksis. Træning af dyr er et dynamisk fagområde, der er i konstant udvikling og jeg oplever altid at få ny inspiration med hjem fra den slags kurser. En kursist jeg havde på et hold sidste år citerede en anden træner med ordene: “den træner, der tror sig færdiguddannet, er mere færdig end uddannet” – en sjov sætning men også vise ord, der kan hjælpe til at minde os om, at vi aldrig bliver færdiguddannede indenfor for vores fagområde og at det er arrogant at tro, at man ved det hele og har fået det store forkromede overblik. Min egen erfaring – som jeg også har hørt andre udtrykke – er, at jo mere jeg lærer, desto mere bliver jeg klar over, hvor lidt jeg ved. Jeg elsker at lære nyt og at høre dygtige folk øse af deres viden og erfaringer – og weekenden med Ramirez, Sdao og Pouliot var ingen undtagelse. Når man som hundeentusiast går til kurser og seminarer, kan det ikke undgås, at der vil være emner, man har mødt før og har hørt om før. Det er, ifølge min mening, ikke ensbetydende med, at der ikke kan være ny og interessant information at hente, selv for de mere garvede deltagere.

Hver forelæser havde i alt fire oplæg på seminaret – to hver hver dag – hvilket gav tre oplæg formiddag og tre eftermiddag begge dage. Et fuldt program og man var godt stegt i øverste etage, når dagen var omme, men sikken en fornøjelse at få nyt input og lytte til dygtige træneres erfaringer og betragtninger over de udvalgte emner. Emnerne for de 12 oplæg fulgte ikke noget fælles tema, hvilket er almindelig praksis ifølge min erfaring fra større konferencer i Nordamerika. Både Ramirez og Sdao har en baggrund i træning af havpattedyr og andre arter i fangenskab og har begge skiftet til også at træne hunde. Pouliot har en baggrund som træner af førerhunde og er nu aktiv i HTM og freestyle med sine egne hunde. Oplæggene fra de tre forelæsere dækkede emner af både teoretisk og praktisk karakter. Andre oplæg antog en mere overordnet vinkel som f.eks. Ramirez’ fremragende oplæg, der gennemgik hans egen model til at uddanne trænere.

Emnerne for de forskellige oplæg var følgende:

Ken Ramirez:

  • Concept training – træning på et mere abstrakt niveau, hvor hunde lærer at arbejde ud fra overordnede koncepter som det at kopiere adfærd, genkende og identificere stimuli, reagere på sammensatte signaler mm. – med primært fokus på træning af hunde til at kopiere adfærd udvist af en artsfælle
  • Recipe for becoming af top trainer – gennemgang af Ramirez’ eget system til uddannelse af dyretrænere
  • Problem solving – systematisk tilgang til håndtering af adfærdsproblemer/træningsproblemer
  • Evolution of a zoo trainer – beskrivelse af Ramirez’ egen uddannelse og erfaringer igennem et liv som dyretræner

Kathy Sdao

  • The consequence of mixing consequences: reinforcers and punishers don’t mix – diskussion af hvordan forstærkende og straffende stimuli ikke er faste og entydige størrelser men tværtimod kan ændres og manipuleres af træneren selv
  • A critical look at “nothing in life is free” protocols – filosofisk og kritisk gennemgang af noget-for-noget strategien – hvor hundens adfærd tolkes med afsæt i den traditionelle (og forældede) hierarkimodel
  • So many choices – for trainers and for dogs – diskussion af de mange valg trænere og hunde træffer dagligt med fokus på at sætte sig selv og hunden op til succes og være opmærksom på at kommunikere præcist til hunden i enhver læringssituation
  • What’s that I fear? – gennemgang af årsager til at hunde udviser angst/aggressiv adfærd og behandlingsmetoder til at håndtere disse problemer

Michele Pouliot

  • Clean training (cure the lure) – diskussion af vigtigheden af at holde sin træning “ren” mht. at fjerne forskellige typer af hjælp og kontekstuelle signaler, der ikke er til stede ved konkurrencer, så træning og konkurrencesituationer kommer til at ligne hinanden så meget som muligt
  • The Leash – the forgotten tool – praktisk træningsoplæg med forslag til brug af negativ forstærkning i form at let pres på halsbånd eller en tynd line, der kan fungere som et hjælpesignal til at igangsætte adfærd i en dirigeret shapingproces
  • Platform training – brug af platforme til indlæring af positioner og anden adfærd som kan være anvendelig i lydighed, dogdancing, rally – og sikkert andre former for hundesport
  • Training litters of puppies – beskrivelse af tidlig træning af to kuld hvalpe fra 4-8 ugers alderen med korte ugentlige træningssessioner med hver hvalp

Der var absolut forskel på, hvor begejstret jeg var for de forskellige oplæg, men der var interessante pointer hele vejen igennem og stof til eftertanke. Hver forelæser har sin egen stil med både plusser og minusser. På plussiden kunne man f.eks. pointere følgende: Ramirez er velstruktureret, veltalende, har styr på både det faglige stof og tekniske finesser i forhold til selve præsentationen af materialet. Kathy Sdao er fantastisk vidende på det teoretiske område, er grundig og korrekt i forhold til de teoretiske begreber og er en underholdende forelæser, der tilsyneladende aldrig løber tør for energi og spunk, når hun står på scenen. Michele Pouliot er praktiker med stor erfaring, der har mange interessante ideer til træning af vores hunde til forskellige discipliner. På minussiden kunne man til gengæld f.eks. pointere: Ramirez har i den praktiske træning en forkærlighed for at ville klappe på hundene efter klik-godbid. Sdao er notorisk dårlig til at disponere sin tid og har altid for tralvt til sidst i sine oplæg og Pouliot viste for lange videoklip med for mange gentagelser og nogle trænerfejl som at levere godbid fra hånden på modsatte side af hundens position.

Jeg kunne give mange og lange beskrivelser af hvert enkelt oplæg men vil i stedet slutte med at konkludere, at det for mig er en stor fornøjelse at opleve sådanne dygtige trænere som forelæsere og selvom jeg selvfølgelig har hørt noget af stoffet før og ikke er enig i alt, hvad de siger og heller ikke synes, at alt hvad de gør i praksis er perfekt, så føler jeg stadig, at jeg får en masse med hjem og at det er inspirerende og givende at deltage. Både de teoretiske, praktiske og mere overordnede indlæg har givet stof til eftertanke, ideer til min egen træning og et par af dem fik nogle brikker til at falde på plads i forhold til nogle tanker jeg har haft om uddannelse af både hunde og trænere.

Ud over det faglige er det også super hyggeligt at være på seminar og få lejlighed til at hygge og tale hundesnak med en masse gode venner, som jeg ofte synes, at jeg ser alt for sjældent.

Nye instruktører og nye kurser

Så er det endelig blevet sommer og vi er nået i mål med det første hold Hund & Træning instruktørkursister, der har gennemgået H&T’s instruktøruddannelse. Kursisterne har i løbet af de sidste 1½ år arbejdet flittigt og har ved de tre afsluttende eksaminer vist, at de har læst rigtig meget og er blevet dygtige til både teori og praksis. Undervejs er der blevet knoklet med svære lærebøger, praktisk træning med egne hunde, opgaver og træningslogs og praktik på hold hos uddannede instruktører.
Fredag d. 18. juni gik de første fem kursister til den afsluttende eksamen i undervisning af hold, som de alle bestod med flotte præstationer.

Stort tillykke fra Hund & Træning til: Maiken Trorup, Regitze Pedersen, Morten Østergaard, Trine Rafn og Christina Borger Nielsen med flot gennemført uddannelsesforløb. I har gjort det så flot og vi er stolte af jer!!

De nyudklækkede instruktører – Maiken, Regitze, Morten, Trine og Christina – på dagen for den afsluttende eksamen med teamet af undervisere i baggrunden: Christina Ingerslev, Karen Frost og Karen Ulrich.

Hund & Træning har endnu et hold instruktørkursister godt på vej i deres uddannelsesforløb og starter et nyt hold i januar 2011, hvor der stadig er mulighed for at melde sig til.
Instruktøruddannelsen lægger vægt på både teoretiske og praktiske færdigheder og instruktørkursisterne arbejder i undervisningen med emner som indlæringsteori, hundens adfærd, racekendskab, formidling i teori og praksis, sundhed, sygdom og førstehjælp og praktisk træning af egen hund. Derudover er der føltjeneste på mindst tre praktiske træningshold hos uddannede instruktører. For at bestå forløbet skal kursisterne ud over deltagelse i undervisningen bestå tre eksaminer: en praktiske træningseksamen med hund, en skriftlig teoretisk eksamen og en praktisk eksamen i undervisning af hold.

Spritnye kurser hos Hund & Træning
Som noget helt nyt tilbyder Hund & Træning et grundkursus i klikkertræning for alle hundeejere, der gerne vil lære mere om klikkertræning. Mange har snuset lidt til klikkertræning uden helt at blive dus med teknikken og er måske derfor lidt usikre på, præcis hvordan man får mest muligt ud af at bruge en klikker i træningen. Klikkertræning er jo langt mere end bare at klikke for ønsket adfærd. Grundkurset i klikkertræning er primært praktisk orienteret og giver mulighed for at få mere viden om, hvad klikkertræning egentlig er og praktisk erfaring i at bruge teknikken med egen hund. Vi kommer til at arbejde med forskellige typer af øvelser, som kan give en god forståelse for, hvordan man kan få mere ud af sin træning. Med dette som udgangspunkt kan klikkertræningen åben vejen for videre træning indenfor alle de mange forskellige typer af hundesport. Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om klikkertræning og få noget praktisk erfaring med brug af teknikken i din egen træning, er grundkurset måske lige noget for dig.

Der er netop kommet nye træningshold på kursusoversigten for Hund & Trænings hold på Sjælland og i Jylland med mulighed for tilmelding på forskellige typer af hold med start i løbet af sommeren.
Et helt nyt tiltag er kurset i konkurrencelydighed i Gørlev i Vestsjælland, hvor kurset begynder med en hel kursusdag efterfulgt af 7 gange aftentræning på hverdagsaftener. Ideen med at begynde med den hel kursusdaag er at få en grundig start og få dannet et overblik over træningsstrategier og mål for hver enkelt kursist på holdet. På den første kursusdag vil vi gennemgå basiskompetencerne kontakt, leg, initiativ og kontrol (KLIK konceptet) i teori og praksis, som danner fundament for al videre træning i det træningssystem, vi arbeder med. Vi vil også bruge dagen på at få lagt en plan for hver enkelt hund/fører team i forhold til mål for træningsforløbet. I løbet af de efterfølgende 7 træningsgange vil vi arbejde med kursisternes individuelle mål.

Læs mere om de nye kurser og grundkurset i klikkertræning på Hund & Trænings hjemmeside: https://www.hundogtraening.dk/ og kontakt os, hvis du har spørgsmål til vores kurser og uddannelser.

En fantastisk weekend

Weekenden 29.-30. maj er én jeg vil huske rigtig længe…

For fem-seks uger siden skulle Lukka og jeg til vores første LP 3 prøve. Jeg havde trænet rigtig meget op til prøven og havde virkelig glædet mig til at prøve hende af til en konkurrence. Aftenen inden konkurrencen stod hun pludselig på tre ben og nægtede at træde ned på det fjerde!!! Næste morgen var det ikke meget bedre så jeg kunne naturligvis ikke stille op. Øv øv… Møg ærgeligt! Nå men afsted til dyrlægen og få Lukka røntgenfotograferet. Der var heldigvis ingen brud på nogle af hendes tæer men en stor øm hævelse. Dyrlægen beordrede total ro. Endnu mere øv, for den kommende weekend skulle DKK afholde årets første int. prøver.

Dagen inden DKK stævnet gik Lukka faktisk fint, og selvom det på ingen måde var optimalt at stille op med en ung urutineret hund, der ikke har trænet den sidste uge, tog jeg alligevel chancen. Med det samme kunne jeg mærke at hun ikke var helt sig selv. Og da jeg sendte hende ud efter apporten, ramte hendes ømme tå keglen, så hun kom springende tilbage på tre ben (med apporten naturligvis ;-)), hvorefter jeg straks afbrød prøven.

Derefter blev Lukka holdt i ro i flere uger – nu skulle den tå bare være 100% i orden. Ingen træning, ingen løbeture, ikke nemt med en super aktiv border… Så begyndte jeg at træne en lille bitte smule og kun de stille øvelser. Tåen holdt 🙂

Her i weekenden kunne vi så endelig komme til at debutere i klasse 3. Træningen havde på ingen måde været optimal men mine træningskammerater, og ikke mindst Christina, overbeviste mig om at Lukka var klar til at gå op. Lørdag lavede hun et rigtig pænt program. Der var ikke fuld turbo på og små skønhedsfejl her og der men alt i alt et pænt program. Og til min store overraskelse gik hun hen og vandt klassen med 270,5 p ud af 280 mulige!

 

Søndag tænkte jeg, at hun nok ville være træt og knap så meget på. Men næ nej. Søndag gik hun endnu bedre end om lørdagen og vandt igen klassen denne gang med 272,5 p. Viiiildt!!! Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi troet kunne lade sig gøre. Lukkas LP3 prøve

Og som om det ikke var nok. Begge dage havde jeg meldt Thekla til rally ekspertklassen. Lørdag vandt hun klassen med 96 p ud af 100 mulige og søndag blev hun nr. 2 med 97 p og fik dermed sin sidste pind og titlen Dansk Rally Champion. Jo, det var en weekend jeg sent glemmer… 🙂

Prøver og travlhed

Så er der virkelig forårstravlhed med prøver, træning og undervisning 🙂 Jeg har lige afsluttet fire dages undervisning, først vores adfærdsbehandlere, der nu har afsluttet deres første semester, derefter klikkerinstruktørene der kun har to gange tilbage af deres uddannelse og derefter undervisning for DKK’s instruktører i klikkertræning. Jeg elsker at undervise og er taknemmelig for, at jeg kan få lov til at have et job, hvor jeg beskæftiger mig med det jeg allerbedst kan lide. Ud over undervisningen synes jeg det er en fornøjelse at skrive, og jeg har besluttet at jeg vil have mere tid til det bogprojekt, som Karen Ulrich og jeg er begyndt på i fællesskab. Vi har så meget brug for bogen til undervisningen, og jeg synes jeg har hovedet fuld af så mange ideer, som jeg gerne vil have ned på papiret. Vi har afprøvet nogle af bogens koncepter i undervisningen med utroligt godt resultat og jeg glæder mig vildt meget til at se det på tryk. Jeg har bestemt mig for, at jeg VIL prioritere bogskrivningen i den kommende fremtid.

Træningsmæssigt går det godt. Senna og jeg har være til tre prøver i klasse 2 på godt en uge. Vi fik en vinderplacering i Ølstykke med 215,5 point, en andenvinder placering i Hillerød med 205 point og en vinderplacering med 215 point. Det var rigtigt dejligt, og jeg føler at flere ting i hendes træning nu begynder at falde på plads. Efter hendes løbetid er der kommet en modenhed, der ikke var der før. For en tæve er hun blevet meget sent moden. Hun er også lidt af en drengepige, så måske er det det der er forklaringen. Man kan træne og træne, men hvis biologien vil noget andet, er der ikke så meget at gøre. Inden løbetiden var det ligesom et puslespil der ikke rigtig kunne falde helt på plads. Et stykke tid efter løbetiden var det ligesom alle de små dele vi har gået og trænet på lige pludselig faldt i hak. Specielt er jeg glad for, at hun i alle prøverne blev i fællesdæk, som tidligere var vores svageste øvelse. Andendagen i Hillerød gik den hund der lå ved siden af hende, og en hund en plads længere væk gøede under hele prøven, mens den skiftevis indtog sit og dæk – den var blevet lidt for begejstret ved udsigten til agilitybanen. Senna lå trygt, så nu føler jeg vi er klar til klasse 3.

I den sidste periode har jeg også trænet på, at hun blev lidt mere rolig og afbalanceret under træningen og kørt en hel del godbidstræning, for at få ro på. Hvor det før gik temmelig vildt for sig, er der nu kommet en afbalancerethed som gør, at jeg synes vi er parate til at give den lidt mere gas i flere af øvelserne. Den hund kan simpelthen spæne, så jord og græstotter flyver om ørerne på hende. I indkaldet vil jeg dog stadig arbejde med en tilpas fart – løber hun så hurtigt som hun kan, så bliver det simpelthen for svært for hende at stoppe. Selv jeg må erkende at man kan få for meget fart. Jeg har ikke lyst til at have en hund, der ræser rundt uden, at der er styr på hvad den laver.

Jeg ved ikke hvordan andre konkurrenceudøvere har det, men jeg bruger meget tid på at diskutere med mig selv og især med Louisa, hvordan jeg vil frem i klasserne, hvad jeg vil satse på og hvornår hunden er klar til den ene og den anden klasse. Med Senna har jeg valgt at blive i klasserne, til jeg har fået en tilfredsstillende førstepræmie, dvs. at jeg synes hun kan øvelserne i klassen på en for mig tilfredsstillende måde. Der er altid mere at arbejde med, men så længe jeg føler hun har gjort det godt, er det OK at gå videre. Senna er min syvende konkurrencehund og på nær med min første Beagle tror jeg ikke, at jeg er gået op igen i klasse 2 efter at jeg har fået en førstepræmie i klassen. Det føltes dog godt at gøre det i Hillerød og jeg var meget tilfreds med, at jeg styrede min utålmodighed og ikke liiige prøvede klasse 3, hvor jeg godt ved at hun har styr på det meste, men ikke føler at vi er helt færdige i træningen endnu. Det har vi så tre uger til at færdiggøre, inden vi skal afprøve klasse 3 i Albertslund. Hun kan øvelserne, men der er flere detaljer vi skal have på plads før vi kan få toppoint. Hun er dejlig kreativ og der kommer ind imellem ting ind i træningen, som havde fået væk. Senest er hun begyndt at bodyslamme mig, når hun skal på plads efter springet og i indkaldet. Det var væk inden vi begyndte at træne indendørs i vinter, men efter at vi kom udenfor kom det igen. Jeg afprøver flere metoder og regner med at finde en der virker godt. Vores mål er at deltage i klasse 3 i år og se hvor langt vi kan komme i klassen, samtidig med at vi forbereder os på eliteklassen.

Gået i hundene

Jeg tænker, hvad der egentlig er det endegyldige tegn på, at man er gået helt i hundene. I går var jeg til træning på hold med min lille Lupus og det var da en udsøgt fornøjelse igen at have mulighed for at træne egen hund på hold. Det er altså ikke det samme at gå alene og nørkle med tingene, selvom det selvfølgelig altid er skønt at træne hund. Findes der mon en bedre belønning for ens egen indsats, end når tingene lykkes – og det er da helt i top, når ens makker er en firbenet ven, der også er vild med træning.

Det er længe siden, jeg har gået på hold med Lupus og jeg var spændt på hendes reaktion på de andre hunde og de mange forstyrrelser fra omgivelserne. Kunne hun mon koncentrere sig og hvordan ville det gå med træningen af de øvelser, vi netop har nørklet med alene i lang tid. Jeg må sige, at mine tvivl blev gjort til skamme. Lupus arbejdede rigtig godt i alle de øvelser, vi nåede igennem – endda trods lidt regn til sidst, hvilket bestemt ikke er hendes livret.

Et stort hurra for legetøj som belønning. Det har jeg jo arbejdet på at lære Lupus at værdsætte over de sidste ca. 1½ år og det fungerer bare helt i top nu. Hun er vild med især trækkelegetøj med plys udenpå og piv indeni. En almindelig wubba snugga kan dog også bruges i en snæver vending. Legetøjet blev flittigt brugt ved træningen i går og trods forstyrrelser og en enkelt lidt kaotisk episode med en hund på afveje blev Lupus ved med at ville arbejde for en omgang trækkeleg (selvfølgelig varieret med godbidder som beløning). Det er en kæmpesejr at være nået så langt med hende i brugen af legetøj – det havde jeg nok ikke troet, da jeg først gik i gang med at klikke hende for at trække, da hun allerede var fuldvoksen og ikke havde lært at legetøj kunne være en belønning tidligere.

Hyg jer derude med træning af alle jeres dejlige hunde – det er slet ikke så tosset at være gået i hundene :o)