I løbet af den sidste månedstid har jeg været i kontakt med en del hundeejere, som har kontaktet mig, fordi deres hunde er bange for at forlade huset eller haven efter mørkets frembrud. Fælles for dem alle er, at de har været bange i tiden op til nytår.
Hunde har fra naturens side en tendens til at blive bange for høje lyde. På samme måde som vi mennesker har en naturlig frygt for højder og kryb. I den del af deres hjerne, der tager sig af følelser, heriblandt angst, sidder der hos hunden hjerneceller, der kun reagerer, når der kommer høje lyde. Aktiveres disse, udviser hunden angst.
Uden at have nogle tal til at bakke min formodning op, så er det min fornemmelse, at rigtigt mange hunde i større eller mindre grad bliver påvirket af nytåret. Alt fra hunde der bare søger ejeren mere, når der bliver fyret af til hunde der gemmer sig, eller lige frem holder op med at spise og slet ikke vil med ud i hele perioden. Angsten for høje lyde kommer ofte med alderen og har desværre en tendens til at sprede sig til alle høje lyde. Selvom man har en hund, der ikke har reageret (endnu!), så er det desværre ikke nogen garanti for, at den ikke vil begynde at reagere til næste nytår.
De hundeejere, jeg har haft kontakt med, er forståeligt nok meget bekymrede over, at deres hunde nu nægter at gå ud, når det er blevet mørkt. Specielt her i den mørke tid, kan det være svært at nå at lufte hund, før det bliver mørkt. Det går heldigvis mod lysere tider, og for de fleste af disse hunde, vil man måske se, at problemet ”løser sig selv”, fordi det bliver lysere og lysere. Det kan give ejerne en falsk formodning om, at så er problemet løst, og for enkelte hunde kan det da også være sandt. For langt de fleste hunde er problemet dog kun løst, indtil det bliver mørkt igen og/eller der begynder at være fyrværkerilyde i aftenluften igen. Så vender hundens angst tilbage for fuld styrke og forude venter et par måneder, hvor hunden måske skal leve med at være angst dagligt.
Angst for fyrværkeri kan være meget svært at gøre noget ved. Man kan forsøge at løse det ved at give hunden angstdæmpende medicin, men det virker desværre ikke lige godt på alle hunde. Hvis din hund er bange og det hjælper at give den angstdæmpende medicin, så giv det! Endelig! Min pointe er, at det her er en af de problematikker, hvor det at investere i forebyggelse virkeligt kan betale sig. Lær hunden at høje lyde er FANTASTISKE ved at afspille høje lyde samtidigt med at du laver noget sjovt med hunden, hav skåle med godbidder stående alle steder i huset det første nytår hvalpen oplever og kast godbidder til den hver gang det brager, lær den selv at lave larm for at få godbidder. Denne tilgang kan man også bruge lidt mere gradvist med hunde, der bekymrede uden at være meget bange. Med hunde der er meget bange, kan man have held med at lære dem at høje lyde er ok ved at afspille CDer med fyrværkerilyde (læs brugsvejledningen eller søg professionel hjælp først – du kan komme til at gøre problemet værre, hvis du gør det forkert), men det virker ikke på alle hunde.
En strategi, der kan hjælpe hunde, der er bange (uanset hvad de er bange for), er at lære dem, at de kan kontrollere deres omgivelser. At føle at man har kontrol gør, at man kan ”tåle” betydeligt mere intensitet af det, man reagerer på uden at blive bange. Hvordan lærer man så sin hund at have kontrol? Det gør man ved at træne øvelser, hvor hunden lærer, at dens initiativ kan føre til noget godt. Forskellige typer af initiativøvelse er et godt sted at begynde. Der er andre strategier, man kan bruge samtidigt – alle med det formål at øge hunden tolerance overfor de høje lyde. Man ”helbreder” ikke fyrværkeriangst, men med den rette blanding af træning og en eller anden form for medicin, kan de fleste hunde få et mere udholdeligt nytår.
Har du en hund, der er bange for fyrværkeri eller vil du bare gerne undgå, at det sker, så kom evt. til det foredrag jeg holder i Klampenborg d. 5. marts. Se mere her: http://shop.dogtraining.dk/foredrag-81/
Til jyderne – jeg kommer til Jylland og/eller Fyn i løbet af foråret.
Sidste år fik jeg et kuld hvalpe på min yngste tæve Lilli, hvilket var en så fantastisk oplevelse, at jeg planlægger at gøre det igen til næste år. Denne gang er det så meningen, at jeg selv vil beholde en tæve fra kuldet. Jeg er så småt gået i gang med forberedelserne og har næsten styr på, hvilken hanhund jeg gerne vil bruge. Jeg går med andre ord rundt og tænker hvalp hele tiden. Det bliver ikke bedre af, at jeg synes, at der er rigtigt mange i min omgangskreds, der enten lige har fået hvalp, skal have en hvalp eller planlægger at skulle have hvalp.
I weekenden startede vores klikkerinstruktøruddannelse på Fyn og en af kursisterne havde medbragt en super lækker ung labradorhvalp. Der er noget helt fantastisk ved at træne med hvalpe. De suger træningen til sig og man har endnu ikke fået lavet alt for mange træningsfejl med dem. Og lad mig lige rette det – det er fantastisk at træne med hvalpe, der er trygge ved at færdes i den verden, de er i! Utrygge, nervøse eller direkte skræmte hvalpe er en helt anden sag. Sådan en hvalp skal have hjælp med overhovedet at eksistere. De fleste mennesker, der har bare en lille smule viden om hunde, ved efterhånden godt, at socialisering af hvalpe er yderst vigtigt, specielt i forhold til at forebygge adfærdsproblemer. På det kursus Ray Coppinger lige har afholdt i Danmark var en af hans pointer da også, at effekten af den tidlige socialisering ikke kan overvurderes.
Jeg ser desværre stadig en del hvalpe eller voksne hunde, der har problemer, der med stor sandsynlighed skyldes enten en genetisk defekt eller mangelfuld socialisering. Det er utroligt svært (og i nogle tilfælde umuligt) at rette op på en mangelfuld socialisering. Hvalpens hjerne udvikler sig lynhurtigt i socialiseringsperioden og hvalpe lærer mere i de første 16 uger af deres liv end i hele resten af deres liv. Og det er ikke småting, de skal lære. Alt fra hvordan man bevæger sig til at komme på et indkaldssignal.
Rigtigt meget ansvar ligger hos opdrætteren.Først valget af tæve og hanhund. De gener, der bliver videregivet til hvalpene, danner rammen for, hvad hvalpene er i stand til at lære, når de er blevet født. En dårlig ”ramme” gør socialiseringsopgaven betydeligt sværere. Tævens følelsesmæssige tilstand under drægtigheden kan også få stor betydning for, hvor let hvalpene senere har det med at klare f.eks. nye sanseindtryk. Interaktioner med de andre hvalpe i kuldet, venlige voksne hunde og miljøoplevelser udgør en stor del af socialiseringen.
Som hvalpekøber er det lige så vigtigt at fortsætte socialiseringen og miljøtræningen, så hvalpen får de bedste forudsætninger for at kunne leve i et menneskeskabt samfund. Ikke forstået på den måde, at hvalpen skal se og opleve alt 24 timer i døgnet, men den skal opleve tilstrækkeligt til, at dens hjerne lærer, at nyt er ok.
Men hvornår kan man som opdrætter eller ny hvalpeejer gå i gang med hvad? Hvordan kan man som opdrætter give hvalpen de bedste forudsætninger og hvordan kan man som hvalpeejer fortsætte de gode takter? Du har mulighed for at høre mine og Karen S. Ulrichs tanker om dette, når vi holder foredrag onsdag d. 3. oktober i Holte. Du kan læse mere og evt. tilmelde dig her: www.hundogtraening.dk
Til jer der gerne vil høre foredraget men synes, at der er lidt langt til Sjælland, så er foredraget på vej til Jylland. Vi mangler endnu de sidste detaljer, men det kommer. Følg med på hjemmesiden eller bliv ven med os på facebook
Kort før sommerferien var jeg så heldig at høre en af Zooverdenens store træningskapaciteter, Steve Martin (www.naturalencounters.com). Steve Martin begyndte sin karriere som fugletræner, men har efterhånden arbejdet med stort set alle slags zoo dyr. Foredraget handlede om ”The SECRET of Animal Training” og hemmeligheden er slet ikke hemmelig. Bogstaverne i SECRET er et akronym, der står for:
S: Science and skills (videnskab og færdigheder)
E: Empowerment
C: Communication
R: Respect
E: Enrichment
T: Trust (tillid)
I løbet af sommeren har jeg gået og tænkt over det med tillid. I Zoodyrsverdenen er det essentielt at opbygge en relation, til det dyr man træner. Det er vilde dyr og for en stor dels vedkommende, kan de ikke tvinges til noget som helst (kun ved at bedøve dem). Det betyder, at man er tvunget til at træne, så dyrene har lyst til at være med og det er det, der er ”The SECRET”. Som træner er det vigtigt, at dit zoodyr har tillid til dig. Er dyret mistroisk overfor dig som træner, bliver det meget svært f.eks. at lære det at gå ind i kasse eller stikke en legemsdel ud af buret, så det kan få en injektion af en eller anden art. Tillid er ikke bare noget zoodyr har, det skal oparbejdes. Steve Martin taler om, at man opretter en trust account – en tillidskonto. Ved at have viden om, hvordan dyr lærer, have respekt for dyret og anerkende dyrets ret til at sige ”nej tak” til træning og ved at sørge for, at interaktionen med dyret er positiv, kan man opbygge tilliden.
For nyligt hørte jeg så en fortælle mig, at vedkommende havde hørt en anden fortælle at han altid lod hvalpe sove på brystet af ham for at opbygge tillid, for det var nødvendigt at have noget på ”bankbogen” når træningen skulle til at gå i gang. Vi er så utroligt privilegerede, når vi træner hunde. Hvis hvalpe ellers har fået en nogenlunde socialisering er tilliden til mennesker nærmest ubegrænset fra begyndelsen. Vi skal selvfølgelig forme en relation til vores lille hvalp, men der er sat utroligt meget ind på tillidskontoen allerede fra begyndelsen. Vi kan tillade os utroligt meget med vores hunde, uden at vi tømmer tillidskontoen. Det gælder alt fra negleklip og sårrens, til skæl ud og fysisk afstraffelse. Forestil dig at skulle rense sår på en tiger, der ikke har lyst! Jeg er helt sikker på at begge mine hunde, hverken har lyst til at komme i bad eller få klippet negle, men jeg kan gøre det på dem begge, uden at ødelægge det forhold jeg har til mine hunde – det er da at være privilegeret!
Det var så i den forløbne weekend, at jeg havde holdopstart på mine almindelige træningshold. Der er altid et eller andet fantastisk ved at have første træningsgang – også selvom jeg måske kender alle kursister i forvejen. Denne gang kan jeg med sindsro sige, at det i hvert fald ikke var vejret, der var fantastisk. I den første time, hvor jeg har mit hverdagslydighedshold, var vejret ok. Det smådryppede lidt, men der var ophold i det. Jeg er så heldig, at jeg har et par stykker af Lillis hvalpe med på det hold og det er rart at kunne få lov til at følge dem. Næste hold er mit apportering-til-jagtbrugs-hold – nu også kaldet mit motionshold. I modsætning til de fleste af de typer hold jeg har, så kræver denne type træning en del plads og det betyder, at jeg får bevæget mig en del. Jeg har overvejet at tage løbeskoene med næste gang. Det småregnede/småsneede det meste af timen – men jeg kunne stadig holde mig tør. I tredje time, hvor jeg har mit konkurrencehold, tiltog regnen og blev til rigtig slud. Det er utroligt, hvor meget mere våd man bliver af slud end af både regn og sne. Af en eller anden årsag var der ingen af mine kursister, der havde formået at tage opklaring med, men en af mine kursister lovede at tage kage med, hvis vejret kunne arte sig næste gang, så jeg krydser fingre! Jeg har altid Lilli med til træning, fordi jeg plejer at træne med hende bagefter, men efter tre timer i regn/slud var jeg gennemblødt og for første gang blev hun spist af med en kort tur i området.
Min jakke nåede lige at blive tør til om søndagen, hvor jeg træner med Lilli på et konkurrencehold (DKK klasse 2 og 3) hos en af mine dygtige kollegaer, Hanne Skaarup. Hanne var kommet på den ide, at alle vi kursister skulle træne det at gå til prøve i søndags. Forrige søndag havde vi fået besked om at vælge en øvelse, vi ville til ”prøve” i. Det skulle være en øvelse, der var færdigtrænet. Det vi skulle træne var selve det at gå til prøve. Hanne havde lavet en startopstilling, som vi fik tilsendt og vi gik så op i vores øvelse en af gangen. Der var adgang forbudt på banen, før vi skulle på og vi blev i det hele taget instrueret i, at det hele ville foregå som til en rigtig prøve, kun med den forskel, at vi ”kun” skulle op i én øvelse. Jeg havde været på stranden i en time lige op til træningen og Lilli havde leget med to af sine hvalpe og været ude at svømme. Vejret havde været ok på det tidspunkt, men det var som om, at træning var lig regn i weekenden, for da vores hold skulle til at begynde, begyndte det igen at regne med slud (man kan vel ikke kalde det at sludre!?).
Her er nogle billeder af hvor fantastisk hvidt og vådt det var!
Med hensyn til prøveøvelsen, så havde jeg valgt fremsendelsen, fordi det er den øvelse, Lilli er allerbedst til og mest sikker i. Hun plejer aldrig at fejle – men det syntes hun, at hun skulle i søndags. Hun løb fint ud til feltet, stoppede og lagde sig på signal. Mens jeg var på vej ud til hende, besluttede hun, at det ikke lige var der, hun ville ligge, så hun rejste sig. Jeg gav et signal mere og det tog hun – så hun lå stadig inde i feltet. Da jeg var på vej væk fra hende igen, tyvstartede hun så. Hmmm… Når min hund fejler i en øvelse, som hun ellers er så sikker i, giver det stof til eftertanke. Hvad kan være årsag til, at hun fejlede? Vejret var dårligt, men hun er normalt ret ligeglad med vejret. Faktisk ville jeg forvente, at hvis hun skulle fejle pga. vejret, så havde hun rullet sig i græsset ude i feltet – hun gjorde det på vej hen til startlinjen. Hun elsker vand! Jeg tror med andre ord ikke, at det var derfor hun rejste sig. Jeg havde fjernet en lort af en eller anden slags fra feltet, da vi lagde det ud, så måske kunne det være det. Jeg talte selvfølgelig med Hanne om det efter holdet for at høre, om hun havde nogle gode tanker om det. Hun spurgte, om jeg havde krudtet Lilli godt nok af og med en time på stranden kunne jeg kun svare ja. Det fik mig dog til at tænke over, om jeg havde fået hende varmet nok op – altså fået hende i den rigtige stemning, inden vi skulle op. Jeg havde lidt travlt med at tage billeder, så jeg brugte ikke så lang tid på at varme op, så det er muligt, at det er derfor hun fejlede. Hun var ikke træt, farten ud til feltet var fin og hun var også godt ”på” resten af timen. Hanne opnåede men sin træning i søndags, i hvert fald at få mig til at tænke lidt mere over det at forberede min hund godt til det at gå til prøve og mon ikke det også var en bagtanke. Det var i hvert fald en god weekend, selvom jeg må indrømme, at jeg søndag eftermiddag, var meget træt af at være våd!
I fredags havde jeg fornøjelsen af at være sammen med vores første hold adfærdsrådgivere. Et af emnerne for dagen, var hunde og børn og i den forbindelse læste jeg op på de gavnlige effekter, der er ved at have hund. Der er fordele for både børn og voksne – og der er forskning der bekræfter det! Uden at have noget som helst videnskabeligt belæg for det, synes jeg det er fantastisk at have hund. For bare at nævne nogle få årsager:
De er altid glade for at se mig, uanset om klokken er tidligt om morgenen eller sent om natten
Jeg er vild med den følelse jeg får, når træningen har været god (og det er den heldigvis det meste af tiden)
Det er fedt at gå i skoven med mine hunde – at se dem løbe rundt og nyde livet gør turen meget sjovere
Og jeg er vild med, at de gerne vil sove på mine fødder, når jeg sidder hjemme og arbejder – det er da hyggeligt!
Men udover mine helt personlige og følelsesmæssige grunde til, at jeg synes det er fedt at have hund, så er der også en lang række helbredsmæssige fordele. Helt generelt så får vi ,der har hund væsentligt mere motion end dem, der ikke har hund. Det gælder for mennesker i alle aldre og er specielt gavnligt for børn og ældre. For ældre betyder det bl.a. at dem med hund sjældnere har behov for at gå til lægen end deres hundeløse medmennesker. De lever også længere. En af årsager er, at det at have hund, betyder at man får mere motion. Motion er gavnligt af mange årsager og er i sig selv stressnedsættende. Men bare det at have hund, er også i sig selv stressnedsættende. Der er teorier om, at det at se på dyr, der er rolige, virker stressnedsættende, fordi det hos fortidsmennesket viste, at der ikke var rovdyr i nærheden. Effekten kan man få, bare ved at have akvariefisk, men der er flere fordele ved at have hund. Der findes f.eks. studier, der viser at bl.a. terapihunde kan nedsætte stress hos børn, der skal undersøges hos lægen, nedsætter stress hos hjertepatienter og mindsker dødeligheden for patienter der er opereret for hjerteproblemer. Mennesker med hunde har også lavere blodtryk og mindre fedt i blodet end dem, der ikke har hund. Der er altså rigtigt mange helbredsmæssige fordele ved at have hund.
Har man børn, giver det også børnene yderlige psykiske fordele. I flg. www.hej-hund.dk, som er en hjemmeside, hvor den danske dyrlægeforening giver gode råd til hvordan man bedst har hund sammen med børn, får børn respekt for andre levende væsner ved at have hund. De udvikler også større empatiske evner, bliver bedre til at afkode kropssprog og får et bedre immunforsvar.
De fleste af de mennesker jeg kender, der har hund opfatter også deres hund som en del af familien. I flg. visse forskere kan grunden være at hunde går ind og stimulerer de samme ”adfærdsmønstre” og følelser, som børn gør. Det er en slags forprogrammering, der skal sikre at vi knytter os til vores afkom – og i min egen erfaring er det en meget god ting, ellers tror jeg at den menneskelige race var uddød. Ekstrem mangel på søvn bliver ikke uden grund brugt som torturredskab og det er de færreste spædbørn, der sover igennem fra begyndelsen. Vi har altså nogle ”knapper” som børn trykke på og så hunde altså også kan trykke på og som bevirker at vi knytter os til dem, som var de en del af familien.
Så til alle jer der i forvejen synes det er fantastisk at have hund, så er jeg glad for at kunne have givet jer grund til et endnu bredere smil, når I går med jeres hund og møder en af de stakkel mennesker uden hund.
Hvalpe er super søde de første uger, men det er lidt ligesom babyer: de skider, sover og spiser. Nu hvor Lillis hvalpe har fået øjne, ører og kan løbe rundt er nuttethedsfaktoren steget dramatisk. De er også begyndt at vise deres personlighed og det er bl.a. de to mindste i kuldet er meget fremme i skoene. Det er også nu jeg synes det begynder at være rigtigt sjovt. Hvalpene er lige blevet 6 uger og jeg skal love for at der er fart på. Det er utrolig at se hvor hurtigt de lærer og hvor meget de er i stand til at lære. Jeg har hele tiden haft en løs plan over hvad de skulle lære. Jeg har vidst et stykke tid at jeg ville have hvalpe på et tidspunkt, så jeg har skrevet mig mange gode råd bag ørerne og nu har jeg så endelig mulighed for at bruge dem. Jeg ligger et stort arbejde i hvalpene og det betyder derfor selvfølgeligt utroligt meget for mig, at jeg finder de helt rigtige familier til hvalpene. Jeg søger stadig et par gode hjem hos nogle, der har lyst til at få en super trænbar labradorhan, så er du den person eller kender du nogle som er, så kontakt mig gerne. Hvis du får lyst til at se flere billeder af hvalpene, kan du også se mere på min nyoprettede hjemmeside: www.karenslabradors.mono.net
Socialisering til mennesker er et must. Jeg har to små børn (3 og snart 5 år) som synes at hvalpene er super søde og som meget gerne vil ind til dem og klappe dem eller bare sidde med dem. Vi har også en del børn i forskellige aldre i vennekredsen, så det med at være vant til børn, den er klaret. Vi har også inviteret gæster med et formål at de skulle socialisere hvalpene og i weekenden har både min mand og min søn fødselsdag og vi får huset fuldt af gæster, så får hvalpene også prøvet at være sammen med mange mennesker. De har selvfølgelig deres hvalpegård, så det skal nok få lov til at sove det de har brug for.
Socialisering til andre hunde har jeg også tænk over. Jeg har selvfølgelig Freja, min gamle hund på snart 10 år. Hun var meget hurtigt med inde over pasningen af hvalpene og Lilli var heldigvis helt ok med det. Når hvalpene lå hos Lilli var det typisk at Freja kom ind og hjalp med at holde den rene. Nu hvor de selv går rundt synes hun de er lidt mindre fantastiske. Men hun er god til at lære dem hundesprog. Hvis de kommer for tæt på knurrer hun. Sætter de sig eller ligger sig ned stopper hun. Fortsætter de skruer hun op for volumen indtil hun til sidst siger et meget højt vov ned i hoved op dem. Det er skægt at se hvordan de har udviklet evnen til at læse hende, lige bortset fra de gange hvor de kommer til at tro at hun er Lilli. Freja har altid selv mulighed for at bestemme om hun vil være sammen med hvalpene eller ej. Jeg har også haft besøg at et par hanhunde, som begge synes at de der hvalpe var nogle underlige størrelser. Jeg regner med at der kommer andre hunde på besøg også, så må vi se hvordan de synes det er. Der er ingen, hverken hunde eller hvalpe der skal presses til noget.
Motorisk udvikling er selvfølgelig også noget der er godt at stimulere, så jeg har ting og sager i min udendørs hvalpegård, som hvalpene kan kravle op på og under. Jeg har hørt fra bl.a. Runar Næss at det at lave en forhindringsbane til hvalpene skulle være en god ide, så det har jeg gjort i det små. Jeg flytter også jævnligt om på hvordan tingene står i hvalpegården, så det ser lidt nyt ud. Jeg har også tænkt at hvalpene skulle lære at bevæge sig på forskelligt underlag, så indtil videre har jeg haft dem på en palle der vipper, oppe i en indkøbsvogn og i går var de både ude og gå på småsten og på en trampolin. Stenene var ok, men trampolinen var lidt underlig, specielt fordi de kan se igennem den. Min mand sad i trampolinen, så de havde lidt støtte. De fik dog gået lidt rundt alle sammen, men jeg kan tydeligt se forskel på hvem af dem der er mest fremme i skoene.
Forskellig former for legetøj som de kan have i munden og bære på er også en vigtig del af min plan for hvalpene. Indtil videre har de har bløde ting som fleecetove, plysdyr og lege med. Men også reb, bolde, en tennisapport og gummilegetøj har de adgang til. Da jeg jo ikke ved om nogle af dem kommer til at blive konkurrencehunde (det håber jeg :o)) har jeg også sørget for at de har metal at bære på. De har dels en metalapportlignede genstand, men mine børns trillebør er også blevet inddraget. Den tygger de dels i, men de kravler også op på den og under den og så har den en dejlig metallisk lyd når de skubber til den. Planen er at de selvfølgelig også skal have et kaninskind, et par fuglevinger og et rådyrben, så de også har prøvet at have det i munden.
Tilvænning til forskellige lyde sker helt automatiske når man har børn i den aldersgruppe jeg har. Bølgerne mellem mine to børn kan nogle gange godt gå rimeligt højt og min søn elsker at larme. Den anden dag sad han og ”spillede” musik ved at slå metalapporten ind i metalbur og hvalpeindhegning. Jeg tror ikke at de her hvalpe kommer til at være lydfølsomme – de kan i hvert fald sove gennem det meste.
For at fremme deres mentale udvikling har jeg også gjort mig nogle tanker. Jeg læste for et par år siden om et ”trænings”program for hvalpe, som det amerikanske militær havde udviklet. Det hedder the Bio Sensor Program eller the Super Dog Program. Kort fortalt handler det om at man ved at lave fem øvelser med hvalpene når de er helt små kan kickstarte deres neurale udvikling. Allerede dengang besluttede jeg mig for at det skulle mine hvalpe udsættes for. Effekten af programmet skulle bl.a. være at de får et bedre stressrespons, dvs. de har sværere ved at blive stresset, de skulle få et bedre immunforsvar og de skulle få en bedre hjertefunktion. De fem øvelser er at stimulere hvalpens tæer med en vatpind, holde den oprejst, holde den med hovedet nedad, ligge den på ryggen og ligge den på et koldt underlag. Hver øvelse må kun gentages én gang i ca. 3 – 5 sek. fra hvalpen 3 dage til den er 16 dage. Det kunne have været videnskabeligt interessant kun at have gjort det på halvdelen af hvalpene, men det havde jeg alligevel ikke lyst til.
Jeg her selvfølgelig tænkt mig at hvalpene skal klikkertrænes. Jeg begyndte selv at træne med Lilli da hun var 6 uger og det har jeg tænkt mig også at gøre med hvalpene. Jeg glæder mig helt vildt og jeg kan se dag for dag hvor meget de er i stand til at lære. Jeg er begyndt at lege lidt trækkeleg med dem og vi træner selvkontrol hver morgen. De vækker mig gerne omkring kl. 05 (!) med en hylekoncert, men for at komme ud af deres hvalpegård er de nødt til at tie stille. Jeg står stille indtil de tier stille og så bliver de en efter en løftet ud. Det har de lært, forstået på den måde at når jeg har front mod dem og skal til at løfte en af dem op, så er de stille. I det sekund jeg har taget en op og vendt mig om er der hylekoncert, men når jeg så vender mig om igen klapper de i. Nogle morgner går det selvfølgelig bedre end andre, men jeg er garanteret et godt grin fra morgenstunden!
De skal selvfølgelig også opleve at være alene, prøve at køre bil, være fremmede steder både med og uden resten af flokken. I går var de hos min veninde og det tog de med ophøjet ro. Men jeg glæder mig til alle de ting jeg skal nå med dem i denne uge. Jeg begynder bl.a. at klikkertræne dem og jeg skal have dem ud enkeltvis et fremmed sted (det grønne område lige foran huset).
Fantastisk at have hvalpe – jeg kan kun anbefale det!
