Jeg har lige haft teoriaften for mit nye hvalpehold, og for et par uger siden begyndte vores 13. hold af klikkerinstruktøruddannelsen. I begge tilfælde har jeg ladet mine kursister lege en bestemt klikkerleg, som vi hos Hund & Træning næsten altid har med, når vi introducerer principperne i det at klikkertræne. Der er flere pointer med den her øvelse, men lad mig lige forklare øvelsen i tilfælde af, at der er nogle læsere derude, som ikke kender den.
Kursisterne bliver delt op, så de er to og to. Én skal være træner, og én skal være ”hund”. De får udleveret fire forskellige duploklodser og en klikker. Den kursist, der skal være træner, skal finde på en opgave, den kursist, der er ”hund”, skal lære med klodserne. Reglerne er enkle. Træneren skal klikke ”hunden” (som kun skal bruge én hånd, ellers bliver det lidt for kompliceret) til at udføre den ønskede opgave. Opgaven kunne f.eks. være at sætte en blå klods oven på en rød, som igen skal oven på en gul. Træneren må ikke sige noget (hverken ”nej”, ”ups”, eller lign.), og ”hunden” skal, med kun klikkeren som feedback, løse opgaven.
I de fleste tilfælde går den her del af opgaven nogenlunde smertefrit. ”Hunden” får i de fleste tilfælde løst opgaven, mere eller mindre hurtigt afhængigt af trænerens evner til at time klikket korrekt. Når begge kursister har været både ”hund” og træner, twister jeg opgaven en smule og giver en af kursisterne en sværere variant, de skal lære deres ”hund”. Den opgave er typisk noget med, at ”hunden” skal gøre noget anderledes med én bestemt klods. F.eks. tage den blå klods og sætte den på hovedet, på gulvet, sit lår eller på et bord. Denne type opgave gør lige pludselig legen meget anderledes, og jeg ser ofte væsentlig mere frustration, når kursisterne træner den her type opgave. Jeg har en helt bestemt pointe med at give kursisterne denne type opgave. Det handler om det at få den rigtige ide – dvs. evnen til at kunne tænke ud af boksen. Hvorfor er denne variation ofte så svær? Det skyldes vores forventning til, hvad man skal gøre, når man har med klodser at gøre. Vores første tilskyndelse, når vi har fire klodser til rådighed er, at vi skal bygge noget, for klodser er da til for at blive bygget med. Med mindre vi som ”hund” tænker ud af boksen, kan det være meget svært for træneren at få ”hunden” på andre tanker. De personer der skal gætte opgaven, forsøger ofte et utal af kombinationer, og kan være meget vedholdende i deres forsøg, også selvom de stort set ikke får nogen klik. Med det følger ofte en del frustration. Det kræver evnen til tænke kreativt, enten som træner eller som ”hund”, hvis man skal have opgave løst uden alt for meget frustration. Som træner kan man, hvis man enten har viden eller evne til at tænke kreativt, gøre opgaven lettere ved at ændre det setup, vi begynder med. I min snak med kursisterne efter jeg har stoppet legen, gør jeg ofte et nummer ud af at fortælle, at jeg aldrig har sagt, at alle klodser skulle være tilgængelige. Ved at ændre på setuppet og i det her tilfælde f.eks. kun at have én klods tilgængelig, er det væsentligt lettere for ”hunden” at få den tanke, at klodsen kan bruges til noget andet end at blive sat sammen med andre klodser.
Den samme problematik kan opstå, når vi træner vores rigtige hunde. Vi kan uden at ville det komme til at sætte hunden i situation, hvor hunden vil ”bygge med klodser”, og vi vil ”have klodsen på gulvet”. Vi kan selvfølgelig forsøge at gøre det lettere for hunden, ved at ændre på setuppet på en sådan måde, at hunden får lettere ved at udvise adfærd i den ønskede retning, men det er ikke altid nok. Nogle variationer er sværere, fordi hunden simpelthen ikke kan få den rigtige ide. Skal du f.eks. lære en utrænet hund at stikke hovedet ind i noget (f.eks. en spand), så kan du formodentligt hurtigt få hunden til at forstå, at hovedet skal ind i spanden. Men hvad hvis du gerne vil have, at den fastholder hovedet inde i spanden? Når du tilbageholder klikket, skal hunden få den ide, at det er fastholdelse, du ønsker og ikke alt muligt andet. Det er ikke sikkert, at hunden overhovedet overvejer, at fastholdelse er en mulighed – ideen opstår simpelthen ikke. Til gengæld risikerer du at få al mulig anden adfærd, når du hæver dit kriterie, og fordi forsøgene ikke bliver belønnet, medfører det ofte en del frustration hos hunden. I andre tilfælde kan andre øvelser være en forudsætning for at få det til at lykkes. I det her tilfælde, kan det f.eks. være en ide at have lært hunden konceptet ”fastholdelse” i en øvelse, hvor det er lettere at forstå, så hunden kan komme på den ide, når du hæver kriteriet i andre sværere øvelser.
Kun ved at træne med vores hunde og have fokus på både at få lavet det rette setup og på at få lært hunden den basiskompetence, at variation kan svare sig, kan vi gøre træningen lettere for både hund og træner. Vi skal med andre ord have fokus på at få hunden til at forstå begrebet variation i en meget bred forstand. Så snart den evne er på plads, glider træningen ofte meget lettere. Når en kursist har prøvet klikkerlegen og har lært, at han/hun kan gøre andet end at bygge med klodser, er der næsten ingen ende på, hvor let det er at få al muligt adfærd frem, f.eks. tag klodsen, rejs dig og gå over og sæt den på en lampe. En adfærd der er næste umulig at få frem, hvis den, der leger ”hund”, ikke først har lært at tænke mere varieret.
Prøv evt. selv at træne denne klikkerleg med andre du kender – gerne forsvarsløse familiemedlemmer og venner, der ikke er klikkerkloge.
Sommeren er en god tid at få hvalp på og der er mange som vælger at få hvalp i forbindelse med deres ferie. Nu er sommerferien så ved at være slut og hverdagen skal til at begynde igen. Er du en af dem der har fået en hundehvalp i løbet af sommeren, skal din hvalp formodentligt nu for alvor til at være alene hjemme. Langt de fleste hvalpe lærer at være alene hjemme uden de helt store problemer, men der også dem, der synes det er meget svært at blive efterladt og som viser det via vokalisering, urenlighed og/eller destruktion. Der er rigtigt meget, du kan gøre, for at forebygge at din hvalp får problemer:
Begynd i det små. Forhåbentligt har din hvalp oplevet at være alene i kortere tidsrum allerede hos opdrætter, så den har oplevet at det er ok. Det er en god idet at introducere det at være alene hjemme gradvist, så hvalpen ikke går fra uafbrudt samvær til 8 timer. Kan det lade sig gøre, så gå fra hvalpen først 5 minutter, så 10, så 15, så ½ time, så 1 time, så et par timer og øg så tiden med ½-1 time indtil du rammer den tid hvalpen skal kunne være alene hjemme
Gå tilbage til hvalpen, hvis den bliver ked af det. Du kan opleve, at der er mennesker, der vil fortælle dig, at du endelig ikke må gå tilbage til en hvalp der piber. Det er rigtigt, at hvalpen kan lære, at den kan få dig til at komme tilbage ved at pibe, men alene hjemme træning handler om at lære hvalpen, at det er trygt at være alene hjemme. Bliver hvalpen bange, så tag hånd om følelsen. Gå roligt tilbage som om det hele tiden var meningen, at du ville komme hjem nu. Bliv hjemme indtil hvalpen er faldet til ro og gå så igen lidt kortere tid. Nogle hvalpe kan godt protestere over at blive efterladt uden, at det betyder at de er bange. Prøv at høre, om hvalpen kun er lidt utilfreds, eller om den er bange. Er den bange, eller er du i tvivl, så gå tilbage til den med det samme og læg så en ny plan
Sørg for at hvalpen er stimuleret. Hvalpe har behov for både fysisk og mental stimulation – og mest at det sidste. Giver du ikke din hund nok at beskæftige sig med, risikerer du at den beskæftiger sig selv, og det er sjældent, den beskæftigelse er noget du synes er en god ide. Stå derfor gerne tidligere op, så der er tid til at gå en god tur med hvalpen, hvor den har tid til at snuse. Små hvalpe skal ikke have så meget fysisk motion, men skal opleve verden. Giv hvalpen sin morgenmad spredt i haven eller i forskellige former for aktivitetslegetøj (f.eks. en rengjort ½ l flaske), så den har brugt sin hjerne og er træt, før den skal efterlades alene hjemme
Sørg for at hvalpen er rolig og afslappet, før du går. Det er meningen at hvalpen skal sove/hvile, når den er alene hjemme. Har du leget med din hvalp lige før du går, vil den være tændt og klar til mere. Sådan en hvalp vil har lettere til at vokalisere og ødelægge ting, når den efterlades. Sørg derfor for at din hvalp er afslappet før du forlader den. Lad den få ro de sidste 20-30 minutter før du går fra den. På den måde kan hvalpen nå at geare ned og blive lidt træt, før du går. Hvalpen skal være træt men ikke så sovende, at den ikke opdager, at du går
Hav hvalpen på et hvalpesikkert sted med noget af dens legetøj. Et køkken eller bryggers, hvor der er grænser for hvor mange ulykker hvalpen kan lave, og hvor det er let at tørre op, hvis der sker et uheld, er meget velegnet. Husk at hvalpe i gennemsnit ikke kan holde sig så mange timer ad gangen og det er derfor en ide at hvalpen ikke er mere end 3-4 timer alene hjemme, hvis det kan lade sig gøre. Giv gerne hvalpen forskellige slags legetøj, som den kan beskæftige sig med mens den er alene. Jeg vil dog anbefale at du undgår aktivitetslegetøj, hvor hvalpen skal manipulere legetøjet for at få godbidder/mad til at falde ud. Den slags legetøj kan køre hvalpen op, så den er helt tændt, når den er færdig. Og hvad skal den så lave? Der er risiko for at hvalpen begynder at bide i ting, der er uhensigtsmæssige at bide i som møbelben og tapet. Giv den i stedet f.eks. en frossen KONG el.lign. fyldt med f.eks. kylling og ris. Den holder hvalpen beskæftiget, men den ligger roligt ned og tygger i stedet for at fare rundt efter f.eks. en bold med godbidder
Sig kort farvel og hils på hvalpen, når du kommer hjem.Sig gerne et kort farvel til hvalpen, så den ved, at du går. Sig ”jeg kommer snart igen” eller en anden kort sætning og giv den evt. sin KONG når du går. På den måde etablere du en rutine, som gør hvalpen tryg ved at du skal gå. Undgå dog at det bliver et langt afskedsritual, så kan forskellen mellem det at være sammen med dig og være alene blive for stor. Når du kommer hjem, så hils på hvalpen. Der er dem der mener at hvalpen skal ignoreres helt, når du kommer hjem, men det er meget hårdt for en social art at blive ignoreret og det er unødvendigt. Hils i stedet afdæmpet på din hvalp, også selvom den er meget entusiastisk. Tal f.eks. stille og roligt til den og lad evt. som om du har to store indkøbsposer, du lige skal have tømt, før du kan hilse. Når hvalpen sætter sig roligt ned, kan du hilse rigtigt på den
Skæld aldrig hvalpen ud for ulykker, den har lavet, mens den var alene. Hvalpen kan ikke forstå, hvorfor du skælder den ud, så det har derfor ingen præventiv virkning. Nogle vil hævde at hvalpen godt ved at den har gjort noget galt, for den ser skyldig ud, men hunde er ikke i stand til den form for abstrakt ræsonnering. Hvalpen, og voksne hunde for den sags skyld, kan lære, at når der f.eks. ligger noget, der er tygget i stykker, så er du sur, når du kommer hjem. Men hvalpen kan ikke forstå, at det er det, at den har ødelagt det, der er årsagen til, at du er sur. Hvalpen kan altså lære at vise underlegen adfærd, når noget er ødelagt, men det er ikke tegn på skyldfølelse – uanset hvordan det ser ud! Husk også at du ikke kan forvente, at hvalpe har blærekontrol, før de er ca. ½ år, og at det er naturligt for dem at undersøge alt med munden og tænderne. Det er bl.a. derfor det er en god ide at have hvalpen et hvalpesikkert sted, når den er alene
Overtager du en hund, der har alene hjemme problemer eller begynder din hund at udvise alene hjemme problemer, er det ikke altid let at løse. Ofte er der dog tiltag, der kan gøre det lettere for både hund og ejer, men det kræver ofte professionel hjælp. Har din hund en tendens til alene hjemme problemer, dvs. den er urenlig, hyler/gør eller ødelægger ting en gang i mellem, så husk at uafbrudt samvær med mennesker ofte er en udløsende faktor for alene hjemme problemer. Har din hund været konstant været sammen med dig i løbet af sommeren, så start den blidt op med kun lidt tid alene ad gangen.
Vil du vide mere om, hvad du kan gøre for at undgå eller løse alene hjemme problemer, så afholder Hund & Træning foredraget ”Alene hjemme – åh, nej!” fredag d. 22. august kl. 18.30 i Hedehusene-Fløng Jagtklub. Læs mere på www.hundogtraening.dk.
Jeg forklarer altid mine kursister (og andre, der evt. kommer til at stå i vejen), at hvordan de vælger at træne er et etisk valg. Helt basalt handler det om, hvorvidt hunden skal arbejde for at opnå noget behageligt eller for at undgå et ubehag. Mine tanker her handler ikke om, hvorfor jeg ønsker, at mine hunde skal arbejde for at opnå noget behageligt eller hvilke fordele, der er i den strategi, men mere om de konsekvenser det valg har for nogle.
Den menneskelige natur kan være meget interessant. Vælger du at klikkertræne og gør det i nærheden af mennesker, der træner på en anden måde, risikerer du at blive mødt med skepsis, modvilje og nogle gange direkte fjendtlighed. Skepsis er ok, for så er de fleste alligevel nysgerrige nok til gerne at ville høre mere. Træner du sammen med dem, som mener, at klikketræning er noget tøsetræning, som kun er vejen til alt ondt, er du i risiko for at blive mobbet, når du møder en udfordring i din træning. Kommentarer som: ”nå, kan det der klikkertræning ikke løse det?!”, gerne sagt med let foragt er typiske. Det er som om, at hvis du vælger at klikkertræne, så kan du ikke have udfordringer i din træning, uden det er metoden, der er helt ude i skoven. Det at træne positivt handler ikke om, at du aldrig mere har udfordringer i din træning. Det handler om den holdning, du har til, hvordan du vil løse dem. Jeg undrer mig meget over sådanne kommentarer. Det er jo ikke, fordi strafbaseret træning er ufejlbarlig, og sætter du dig hårdt nok på din hund, så er der aldrig problemer med diverse øvelser. Jeg har i hvert fald set rigelig træning til at afkræfte den myte!
Det værste er dem, der får kommentarer om, at de ødelægger deres hund, når de vælger at klikkertræne, og bemærkningerne kan blive meget ondskabsfulde. Et eller andet sted kan jeg godt forstå de trænere, der siger sådan. Viser du dem, at du kan lykkes med en hund, uden brug af ubehag og straf, fjerner du samtidigt deres undskyldning for, at det er ok at straffe sin hund, for ellers bliver den ustyrlig, ulydig eller overtager verdensherredømmet! Du viser dem, at der er en anden vej, og det er meget provokerende.
Er du en af dem, der har stået model til sådanne kommentarer eller måske stadig står for skud, fordi du er den eneste i nærheden, der har valgt at træne uden brug af straf, så skal du bare vide, at vi er mange, der er på din side – og vi bliver flere og flere. Vid at jeg hepper på dig og tager hatten af for, at du bliver ved!
For nyligt havde jeg en enetime med en jæger, der indtil da, udelukkende havde trænet strafbaseret. Han ville meget gerne have en bedre kommunikation med sin hund og han synes ikke rigtigt, at de forslag han havde fået fra bl.a. sine træningskammerater virkede. Eller sagt på en anden måde, han synes, der er en grænse for, hvor hård det var meningen, at han skulle være ved sin hund for at få den til at lystre. Der er ingen tvivl om, at han har haft straffet sin hund, men han syntes ikke at løsningen: ”hunden skal knækkes” var noget for ham. Det fik ham til at stille spørgsmålstegn til den metode han havde brugt og fået ham til at tænke, at der må være en anden måde at træne hund på – fantastisk! Det er en lang proces at begynde at klikkertræne (uanset om man har en klikker i hånden eller bruger et andet markørsignal), når man er vandt til at træne anderledes og det tager tid at få sine vaner ændret, men det er et fantastisk første skridt.
Den her enetime fik mig til at tænke på episoden med Egtved Jagtforening. Hvis der er nogle der ikke ved, hvad den sag drejer sig om, så var der et videoklip, der florerede på facebook for en månedstid siden. Det viste noget fra en træningstime, hvor der blev trænet ”bliv” men nogle hunde. Kunne hundene ikke holde position, blev de straffet på forskellig vis (skældt ud, tager fat i, løftet, osv.). Der er ingen tvivl om at metoderne, der blev brugt var kritisable, MEN det der skete efterfølgende fik mig til at tænke. Der kom næsten en hetz-stemning omkring foreningen, så meget at en af trænerne endte i nyhederne på TV2. Hvem var det der genererede denne stemning? Det var mennesker, der træner positivt med deres hund og var forargede over de metoder der blev anvendt. Der er igen tvivl om, at det var grimt at se hunde blive behandlet på den måde, men når vi nu træner vores hunde med positive metoder, hvorfor er det så så svært at gøre det samme med andre mennesker?
Min erfaring (om end begrænset) med mennesker, der bruger straf i deres træning, er, at de gør det af afmagt. De gør det ikke for at være onde ved deres hunde, men fordi de ikke ved bedre. At hænge dem offentligt ud, giver dem næppe lyst til at søge ny viden og andre måder at træne på. De fleste af os vil reagerer negativt på den behandling. Jeg er ikke uenig i, at det er en god ide at gøre opmærksom på problemer, men jeg kan huske en episode fra mine spæde hundeår, før jeg selv fik hund, men i stedet havde en hund boende nogle måneder. Jeg vidste ingenting om hundetræning eller adfærd. Hunden trak voldsomt og det gjorde ondt, så hvad gjorde jeg? Jeg trak (læs ryk) igen. Så voldsomt at hunden på et tidspunkt slog en baglæns kolbøtte. Det er absolut ikke noget jeg er stolt af! Der var en dreng, der så mig rykke hunden voldsomt i halsbåndet og kaldte mig dyreplager. Fik den bemærkning mig til at ændre adfærd? NEJ! Jeg blev ked af det – jeg synes ikke jeg var en dyreplager. Jeg gjorde mit bedste med den viden jeg havde. Det var først da jeg begyndte at interessere mig mere for hundetræning, at jeg fandt ud af, at der er en anden måde at gøre tingene på – en måde som er sjov for både hund og ejer.
Min pointe er, at den enetime jeg havde for nyligt, hører til en af de sjældne – han har helt uden hjælp gennemskuet, at der må være en anden vej. Langt de fleste af os, skal have en hjælpende hånd. En hånd der ikke er fordømmende og straffende, men som blidt kan vise os, at der findes en anden måde at gøre tingene på. Straf skaber modvilje – også hos mennesker. Spørgsmålet er om vi, mig selv inklusive, for alvor kan vi kalde os positive trænere, før vi kan finde ud af at være positive i vores omgang med mennesker, der har en anden (og håbløs) tilgang til det at træne hunde?
Det har vel næppe undsluppet nogens opmærksomhed, at folkeskolerne kører på meget lavt blus pga. lock-out. Uden at dette blogindlæg skal handle om den konflikt, så giver det i min husholdning lidt af en udfordring. Jeg er vandt til at træne hunde om morgenen, når jeg har afleveret mine børn. Det fungerer super godt. For tiden kan det ikke helt lade sig gøre fordi jeg har begge børn hjemme og jeg har altid afholdt mig fra rigtigt at træne hunde, når jeg også har mine børn med ude og gå tur. Jeg ved at der sikkert er en del derude, som uden problemer kan gøre det, men jeg har ikke helt stimuluskontrol nok på mine børn til, at det kan lade sig gøre 😉
Efter en uge uden anden træning end det jeg kan gøre mens jeg går (dvs. fri ved fod, positioner under gang og enkelte stillingsskift) kunne jeg ikke holde det ud længere. Jeg er gået i gang med at træne jagttræning med min yngste hund Lilli, og hun skal helst ud og lave noget hvor hun løber dagligt for at fungere optimalt. Hendes apport er rimelig stabil, så i går tænkte jeg, at når jeg nu har børn med, så kan de vel også bruges som forstyrrelser! Freja (min ældste og pensionerede hund) fik et søg efter nogle godbidder (eller en af ungerne satte sig og fodrede hende med godbidder) og ungerne fik så på skift lov til at kaste dummier til Lilli. Ungerne synes heldigvis at det var super sjovt (så ud over lidt konflikt om hvem der skulle kaste hvornår, gik det fint) og jeg gentog det igen her til morgen. Lilli får ikke trænet så meget på det vi ellers arbejder på, men får til gengæld trænet apport med forhindringsbane. Når en dummy er kastet, vælger mine børn enten at sætte sig ved siden af dummyen (opsamling med forstyrrelser), løbe frem mod apporten samtidigt med at Lilli enten løber ud for at hente den eller er på vej ind med den (fremløb og tilbageløb med forstyrrelser) eller også sætter de sig ved siden af mig, løber rundt om mig el.lign. (aflevering med forstyrrelser). Det er gået forbløffende godt – bortset fra i morges, da jeg prøvede at filme det. At jeg har en kamera i hånden samtidigt med, at hun skal komme ind på plads, var alligevel lidt for meget 😉
En lidt uskarp video – men det var sjovt alligevel 🙂
Ungerne har også lagt dummyen for mig, så vi kan træne dirigeringer. Hverken jeg eller hunden har helt styr på hvor, så det kræver faktisk lidt mere af Lilli end hvad hun er vandt til. God træning! Hun skal slå næsen til når jeg giver mit søgefløjt – hun kan ikke nøjes med sine øjne. Og jeg er i fuld gang med at overveje hvilke andre øvelser jeg kan lokke ungerne til at synes er sjove at hjælpe mig med. Det er på ingen måde optimal træning – men det er i det mindste træning!
I løbet af den sidste månedstid har jeg været i kontakt med en del hundeejere, som har kontaktet mig, fordi deres hunde er bange for at forlade huset eller haven efter mørkets frembrud. Fælles for dem alle er, at de har været bange i tiden op til nytår.
Hunde har fra naturens side en tendens til at blive bange for høje lyde. På samme måde som vi mennesker har en naturlig frygt for højder og kryb. I den del af deres hjerne, der tager sig af følelser, heriblandt angst, sidder der hos hunden hjerneceller, der kun reagerer, når der kommer høje lyde. Aktiveres disse, udviser hunden angst.
Uden at have nogle tal til at bakke min formodning op, så er det min fornemmelse, at rigtigt mange hunde i større eller mindre grad bliver påvirket af nytåret. Alt fra hunde der bare søger ejeren mere, når der bliver fyret af til hunde der gemmer sig, eller lige frem holder op med at spise og slet ikke vil med ud i hele perioden. Angsten for høje lyde kommer ofte med alderen og har desværre en tendens til at sprede sig til alle høje lyde. Selvom man har en hund, der ikke har reageret (endnu!), så er det desværre ikke nogen garanti for, at den ikke vil begynde at reagere til næste nytår.
De hundeejere, jeg har haft kontakt med, er forståeligt nok meget bekymrede over, at deres hunde nu nægter at gå ud, når det er blevet mørkt. Specielt her i den mørke tid, kan det være svært at nå at lufte hund, før det bliver mørkt. Det går heldigvis mod lysere tider, og for de fleste af disse hunde, vil man måske se, at problemet ”løser sig selv”, fordi det bliver lysere og lysere. Det kan give ejerne en falsk formodning om, at så er problemet løst, og for enkelte hunde kan det da også være sandt. For langt de fleste hunde er problemet dog kun løst, indtil det bliver mørkt igen og/eller der begynder at være fyrværkerilyde i aftenluften igen. Så vender hundens angst tilbage for fuld styrke og forude venter et par måneder, hvor hunden måske skal leve med at være angst dagligt.
Angst for fyrværkeri kan være meget svært at gøre noget ved. Man kan forsøge at løse det ved at give hunden angstdæmpende medicin, men det virker desværre ikke lige godt på alle hunde. Hvis din hund er bange og det hjælper at give den angstdæmpende medicin, så giv det! Endelig! Min pointe er, at det her er en af de problematikker, hvor det at investere i forebyggelse virkeligt kan betale sig. Lær hunden at høje lyde er FANTASTISKE ved at afspille høje lyde samtidigt med at du laver noget sjovt med hunden, hav skåle med godbidder stående alle steder i huset det første nytår hvalpen oplever og kast godbidder til den hver gang det brager, lær den selv at lave larm for at få godbidder. Denne tilgang kan man også bruge lidt mere gradvist med hunde, der bekymrede uden at være meget bange. Med hunde der er meget bange, kan man have held med at lære dem at høje lyde er ok ved at afspille CDer med fyrværkerilyde (læs brugsvejledningen eller søg professionel hjælp først – du kan komme til at gøre problemet værre, hvis du gør det forkert), men det virker ikke på alle hunde.
En strategi, der kan hjælpe hunde, der er bange (uanset hvad de er bange for), er at lære dem, at de kan kontrollere deres omgivelser. At føle at man har kontrol gør, at man kan ”tåle” betydeligt mere intensitet af det, man reagerer på uden at blive bange. Hvordan lærer man så sin hund at have kontrol? Det gør man ved at træne øvelser, hvor hunden lærer, at dens initiativ kan føre til noget godt. Forskellige typer af initiativøvelse er et godt sted at begynde. Der er andre strategier, man kan bruge samtidigt – alle med det formål at øge hunden tolerance overfor de høje lyde. Man ”helbreder” ikke fyrværkeriangst, men med den rette blanding af træning og en eller anden form for medicin, kan de fleste hunde få et mere udholdeligt nytår.
Har du en hund, der er bange for fyrværkeri eller vil du bare gerne undgå, at det sker, så kom evt. til det foredrag jeg holder i Klampenborg d. 5. marts. Se mere her: http://shop.dogtraining.dk/foredrag-81/
Til jyderne – jeg kommer til Jylland og/eller Fyn i løbet af foråret.
