Hundetræning som selvudvikling
Jeg møder ind imellem personer, der ikke selv er interesserede i hunde, som kommenterer på, at jeg lever af at træne hunde i en let forundret tone, som om dét virkelig skulle være et job. Jeg synes jo, at det er verdens bedste job, jeg har. Jeg elsker at undervise engagerede mennesker og se dem og deres hund rykke sig og blive glade, når noget lykkes. Vi der træner hund ved jo, at hundetræningen handler om meget mere end at få hunden til at sidde eller lægge sig ned. Samarbejde og kommunikation med hunden handler om så meget mere end den rent tekniske side af hundetræningen. Vi oplever glæde, samhørighed, lykkefølelse når træningen lykkes, når vi kan kommunikere med vores hund, og det føles som om hunden kan læse vores tanker, men vi kender i høj grad også til frustration, vrede, afmagt, følelsen af at støde panden mod en mur, når hunden simpelthen bare ikke forstår, hvad det er, vi gerne vil. For hundetræningen rummer hele følelsesregistret, særligt når der opstår problemer med hunden, og i allerhøjeste grad når vi går til konkurrencer. ☺
Hvis vi åbner os for den mulighed, det er at udvikle os som mennesker igennem hundetræningen, så kan vi lære uendeligt meget om os selv og f.eks. blive bedre til at takle udfordrende situationer på trænings- og konkurrencebanerne og i livet generelt. Utålmodighed, vrede og irritation er ofte afmagtsreaktioner, der stammer fra modstand mod forandring. Vi støder alle på denne type af udfordringer i hundetræningen, der ikke handler om det træningstekniske men om os selv og vores reaktionsmønstre. De udfordringer vi hver især møder i hundetræningen repræsenterer et udviklingspunkt, hvor vi kan opleve stor fremgang, hvis vi er villige til at forandre os og lære noget nyt. Det er samtidig det sted, hvor det kan opleves som ubehageligt at lave noget om, fordi det kan være en del af de reaktionsmønstre, vi har som menneske i mange andre situationer, og vi derfor skal være meget bevidste om at ændre. Ofte kræver det sparring fra en tålmodig underviser eller træningskammerat.
Jeg har haft en del hunde gennem tiden, ikke mange for jeg vil helst have god tid til hver enkelt, og hver hund har givet mig en masse vigtig lærdom, som jeg har kunnet tage med mig videre. Det fascinerende i hundetræningen er jo, at hver enkelt hund er så individuel, så det selv indenfor samme race kan kræve meget omstilling at finde den optimale måde at gribe træningen an på. Jeg vil her komme med eksempler på nogle af de ting jeg har lært.
Amanda: It is all in your mind
Amanda var min første rigtige konkurrencehund, som jeg kom på landsholdet med. Hun gik helt ind under huden på mig og var med mig overalt. Hun lærte mig rigtig mange ting, her vil jeg blot nævne et par eksempler. Hun var grunden til, at jeg i 1996 begyndte at interessere mig for mentaltræning og visualisering. Vi vandt rigtig mange konkurrencer, men på et tidspunkt begyndte der at ske mærkelige ting til konkurrencer, hvor der nogle gange i træk liiige var et eller andet, der gik galt. Vi er til f.eks. DM, og jeg tænker: ihh det her går godt, vi mangler lige næseprøven, så har vi vundet, hvorefter hun lavede et eller andet underligt i næseprøven, så vi alligevel ikke vandt. Da jeg begyndte at interessere mig for mentaltræning og visualisering, lærte jeg at fokusere helt anderledes i vores konkurrencer, og vi vandt igen store konkurrencer og klarede os rigtig godt i de store mesterskaber.
Chillie: Alt er godt
Chillie er min nu 13 år gamle, glade og ekstremt sensitive hund. Hun har bl.a. lært mig at give slip på al vrede, irritation og alle andre følelser end, at alt hvad hun gjorde var godt! Hvis ikke jeg kunne have den følelse, så måtte jeg sørge for at arrangere træningen, så jeg kunne få den. Mit mål var, at hun til konkurrencer også på landsholdet til f.eks. VM, kunne gå en konkurrence, hvor hun udstrålede glæde, energi og intensitet og det lykkedes til fulde. Hun har, uden at jeg i begyndelsen var klar over det, været min prøveklud for empowermenttræning. Da jeg læste James O’Heares bog om empowermenttræning, der bl.a. har til formål at give hunden selvtillid og større psykisk modstandskraft, kunne jeg se, at det var den systematik jeg havde gennemført på Chillie, og endda med stor succes. For mig handler empowermenttræning også om den tilgang, vi som hundetrænere har til træningen, og de tanker og følelser vi har under træninge. De er mindst lige så vigtige. Empowermenttræningen og min holdningsændring smittede bl.a. også af på hendes evne til at overkomme vanskeligheder i træningen, og gjorde, at både hun og jeg udviklede os.
Senna: Giv slip
Med mit totalt højenergiske turbodyr Senna skulle jeg selv helt ned i gear igen og arbejde med at være rolig og afslappet. Jeg er selv en meget energisk person og fandt hurtigt ud af, at lidt for meget energi hos mig forplantede sig i hende, ligeså hurtigt som øl forsvinder på et teenageværelse fredag aften. Jeg har derfor arbejdet meget med ro i træningen, og synes at jeg har opnået store fremskridt her. Da vi var til VM i Finland i sommer, følte jeg at jeg havde fundet denne balance, hun var præcist der, hvor jeg gerne ville have hende. Desværre forstuvede jeg foden, 3 timer inden vi skulle på banen, hvilket ikke gjorde noget godt for vores præstation… Men den viden jeg fik om, hvor vigtigt det var, at jeg gav slip på mine forventninger om, hvordan Senna skulle være, og acceptere hende 100% med al hendes ustyrlige energi, var guld værd. Når jeg giver slip på mine forventninger til hende, slapper hun af og bliver meget mere rolig.
Min nye lille hund Vince, der nu er et halvt år, kender jeg af gode grunde ikke indgående endnu, men han virker foreløbig ret ukompliceret. Jeg glæder mig til at lære ham bedre at kende og opleve nye sider af både ham og mig selv!
