Jeg tænker, hvad der egentlig er det endegyldige tegn på, at man er gået helt i hundene. I går var jeg til træning på hold med min lille Lupus og det var da en udsøgt fornøjelse igen at have mulighed for at træne egen hund på hold. Det er altså ikke det samme at gå alene og nørkle med tingene, selvom det selvfølgelig altid er skønt at træne hund. Findes der mon en bedre belønning for ens egen indsats, end når tingene lykkes – og det er da helt i top, når ens makker er en firbenet ven, der også er vild med træning.
Det er længe siden, jeg har gået på hold med Lupus og jeg var spændt på hendes reaktion på de andre hunde og de mange forstyrrelser fra omgivelserne. Kunne hun mon koncentrere sig og hvordan ville det gå med træningen af de øvelser, vi netop har nørklet med alene i lang tid. Jeg må sige, at mine tvivl blev gjort til skamme. Lupus arbejdede rigtig godt i alle de øvelser, vi nåede igennem – endda trods lidt regn til sidst, hvilket bestemt ikke er hendes livret.
Et stort hurra for legetøj som belønning. Det har jeg jo arbejdet på at lære Lupus at værdsætte over de sidste ca. 1½ år og det fungerer bare helt i top nu. Hun er vild med især trækkelegetøj med plys udenpå og piv indeni. En almindelig wubba snugga kan dog også bruges i en snæver vending. Legetøjet blev flittigt brugt ved træningen i går og trods forstyrrelser og en enkelt lidt kaotisk episode med en hund på afveje blev Lupus ved med at ville arbejde for en omgang trækkeleg (selvfølgelig varieret med godbidder som beløning). Det er en kæmpesejr at være nået så langt med hende i brugen af legetøj – det havde jeg nok ikke troet, da jeg først gik i gang med at klikke hende for at trække, da hun allerede var fuldvoksen og ikke havde lært at legetøj kunne være en belønning tidligere.
Hyg jer derude med træning af alle jeres dejlige hunde – det er slet ikke så tosset at være gået i hundene :o)
Idag deltog min “gamle” hund og jeg for første gang i et heldags rallykursus. Kurset blev holdt i Hund & Trænings eget regi med Conni Hansen som instruktør. Og sikke en herlig dag! Conni var super inspirerende og havde bygget hele dagen op på en sådan måde, at vi kom rigtig mange øvelser og små baner igennem, selv lavede baner til hinanden og oven i købet sluttede af med en lille konkurrence.
Thekla og jeg har tidligere trænet meget lydighed, men Thekla har desværre (næsten helt) mistet sin hørelse, så lydigheden har vi opgivet. Vi har også trænet en hel del agility, men uheldigvis fik hun en permanent skade i ryggen, så det blev der også sat en stopper for. Nu træner vi rally, hvilket Thekla er rigtig glad for, mens jeg egentlig gør det mest for hendes skyld…
Men jeg skal love for, at jeg nu har fået blod på tanden. De fleste af øvelserne i de første rally klasser, er der altså ikke meget udfordring i for en gamel elitelydighedschampion, men i championklassen der bliver det sjovt. Øvelserne bliver sværere, og derudover skal ALLE øvelser også kunne laves med højrehandling. Det giver virkelig nogle udfordringer. Ikke mindst for føreren da skiltene ikke findes til højrehandling!!! Så man skal selv “tænke” sig frem til, hvordan øvelsen præcis skal udføres. De fleste, der har gået rally, vil nok give mig ret i, at flere af skiltene faktisk er ret ulogiske og når man så ikke engang skal gøre det der står, men måske skal gøre det spejlvendt, eller hunden skal gå højre om, når der står venstre om og måske omvendt men ikke hver gang… hmm… så kan det blive en smule indviklet.
Men under kyndig vejledning af vores helt fantastiske og super søde, glade og engagerede underviser, blev vi rigtig meget klogere. Alle udrustet med super godt humør, en masse hundeguffer og seks meget forskellige hunderacer blev dagen på alle måder en succes. Tak til alle deltagere og tusind tak til Conni – sjældent har jeg fået så meget med hjem fra et hundekursus. 🙂
Velkommen til bloggen
Her skriver Christina Ingerslev Karen Strandbygaard Ulrich og Karen Frost Knudsen
