Dette års Nordiske Mesterskab fandt sted i Stockholm. En hyggelig køretur på omkring syv timer. Christina havde været så sød at tage med, selvom hun havde valgt ikke selv at stille op, og det satte jeg STOR pris på. Hotellet var glimrende (om end meget dyrt!) og lå perfekt direkte i forbindelse med hallen. Luftemulighederne var ikke overvældende, men der var et stadion i nærheden omgivet af et græsareal, hvor hundene kunne spæne lidt rundt.
Vi ankom sidst på torsdagen. Køreturen var gået rigtig fint til trods for min meget dårlige ryg, der til gengæld valgte at forringe kvaliteten af min nattesøvn de kommende nætter helt afsindigt. Grrr…
LP-ringen lå helt nede i den fjerneste ende af en kæmpe stor hal fuld af udstillingshunde
Fredag eftermiddag er der altid træning i ringen, så hundene kan få en chance for at vænne sig til underlaget. Hallen var giga stor. Fuld af udstillingsringe. Helt nede i den fjerneste ende lå LP-ringen. Hallens gulv var lavet af beton. Overalt på gulvet løb der lange baner med metalplader. Jeg går ud fra, at der gemte sig elektriske ledninger el. lign. nede under. Det er ikke noget, man umiddelbart lægger mærke til, da de er malet i samme farve som resten af gulvet. Men enkelte af pladerne ligger lidt løst, så de klikker, når man træder på dem. Sådan en trådte Lukka på og blev skrækslagen. Pludselig turde hun overhovedet ikke gå på gulvet. Hun stod stiv af skræk på neglene med galoperende hjerte som Bambi på isen. Det var absolut værst der, hvor vi havde ”lejr”. Øv øv… Jeg synes, det var så synd for hende. Det må være rigtig ubehageligt at være panisk over hvert skridt, man tager.
Men i ringen var der heldigvis tæppe på. Tæppet var som altid ret glat, men det generede ikke Lukka synderligt. Hun er efterhånden en erfaren hund og afpasser fint tempoet derefter. Træningen gik rigtig godt. Min største bekymring var springet. Lukka har i sin ungdom slået sig seriøst på et spring og har lige siden – i perioder – været meget usikker, når hun skulle springe. Dette spring var magen til det, hun i sin tid slog sig på (også i Sverige), og det tog da også en del forsøg, før hun var nogenlunde okay med det.
Lørdag
Vi havde fået start nr. 5. Jeg var glad for at skulle starte tidligt. Eneste minus var, at dommernes bedømmelser som regel bliver lidt mildere i løbet af dagen. Der er fire dommere til NM. Højeste og laveste karakter falder bort, og så tager man et snit af de to i midten. En god og fair måde, synes jeg.
Første øvelse var fællessit. Lukka flyttede en enkelt pote, så der fik hun 9.
Lukka top koncentreret lige inden vi skal i ringen
Selve programmet begyndte med fri ved fod. Jeg havde en god fornemmelse i maven, og da vi først begyndte at gå, føltes det fantastisk. Lukka ”dansede” ved min side. Jeg havde hendes fulde opmærksomhed, og hun gik så smukt, som hun overhovedet kunne. Jeg synes selv, at nogle af dommerne var lidt strenge i deres bedømmelse. De gav hhv. 7,5 – 8,0 – 8,5 – 9,0 = 8,25.
Derefter skulle vi lave indkald. Lukka kom i fin fart, hurtig men lidt skæv stå, flot dæk og fint indløb. Snit 8,75.
Næste øvelse var fremsending, som jeg synes, Lukka lavede helt perfekt. Pointene var hhv. 7 – 8 – 9 – 10! Hmm… man får jo ingen kritik, så jeg ved ikke, hvad de trak for, men de må jo have meget forskellige kriterier… Et eller andet sted er det lidt useriøst med så forskellige bedømmelser. Som om der slet ikke er nogen retningslinjer for, hvordan øvelsen skal se ud. Men det er der jo netop!
Dagens sidste øvelse var næseprøven. Også her lavede Lukka en rigtig flot øvelse med fin fart og et pænt søg. 7,5 – 8,0 – 9,0 – 9,5 = 8,5.
Vi sprang ud af ringen. Eller nærmere hen til udgangen af ringen. For Lukka ville ikke forlade tæppet og ud på det farlige gulv. Men hold op en fantastisk følelse jeg havde i ringen. Alt gik perfekt, og jeg var flyvende. Resten af dagen kunne jeg sidde helt roligt og nyde alle de andre dygtige ekvipager. Vores præstation rakte til en foreløbig 5. plads.
Søndag
Ny lodtrækning. Denne gang fik vi start nr. 14, hvilket passede mig perfekt. Vi lagde ud med fællesdæk. Lukka lå helt stille i de fire minutter med hovedet limet til gulvet. Da jeg kom tilbage og gik om bag ved hende, rykkede hun hovedet en smule. Det var der to dommere, der trak et halvt point for. Snit = 9,75.
Lynet
Første individuelle øvelse var lynet. Lukka gik det den smukkeste fri ved fod og indtog positionerne lynhurtigt. Det var en klasse-øvelse, når jeg selv skal sige det :-). Hun fik 9 i snit.
Apport
Derefter var det apporten. Flot kegle, flot udløb, perfekt opsamling og rigtig fint hjemløb. Men et lille ryk, mens hun stod og ventede ved keglen på at blive dirigeret videre, er dyrt. Snit 8,75.
Umiddelbart inden det “meget farlige” spring!
SÅ skulle vi til springet! Jeg stillede mig klar med Lukka ved min side, kastede metalapporten og sagde ”Spring-apport”. Lukka tog ét galopspring frem mod springet og tøvede. Hun stod trippende foran springet i et split sekund, men for mig føltes det som minutter. Så tog hun mod til sig og sprang over, hentede apporten, løb tilbage mod springet og tøvede igen. Jeg var 100 på, at hun ville løbe udenom. Men igen samlede hun sig og sprang tilbage og satte sig fint på plads. Hold op, hvor var det nervepirrende. Jeg var selvfølgelig smadder lettet men samtidig også ked af det, for jeg kunne jo se, at Lukka ikke syntes, det var særlig sjovt. Men hun gjorde det!!! Og selvom vi naturligvis ikke fik særlig høje point, var det ikke helt så dyrt, som jeg frygtede. Dommerne gav 7,0 – 7,0 – 7,5 – 8,0.
Klar til stillinsskift med alle dommerne omkring os
Den allersidste øvelse var stillingsskift. En øvelse som Lukka kan lave til 10, hvis hun er i sit es. Men det var tydeligt, at hun var påvirket af oplevelsen med springet så skiftene var ikke helt så flotte, som de kan være, men hun rykkede sig ikke en millimeter. Til gengæld snuste hun lidt, da jeg gik fra hende, hvilket er MEGET dyrt! Her fik vi 2 x 8,5 og 2 x 9,0.
Så var det hele slut! NM var ovre for vores vedkommende. Søndagen havde ikke været helt så perfekt som lørdagen, men alt i alt synes jeg, Lukka havde gjort det fantastisk. Det med springet var jeg forberedt på kunne dukke op, og jeg er sikker på, at det ”farlige” gulv også har påvirket hende i en eller anden grad. Men for pokker hvor jeg er stolt af hende. Jeg har skrevet det flere gange tidligere. Lukka er en MEGET sensitiv hund og måske ikke den optimale konkurrencehund, da hun lader sig påvirke af mangt og meget, men hun er samtidig en helt utrolig dygtig hund, og JEG synes, hun er verdens bedste! Det er jo trods alt det, der vægter højest i sidste ende.
Lukka og jeg endte på en 7. plads. Det lyder måske ikke af meget, men i det selskab er det faktisk super flot. Umiddelbart efter konkurrencen var jeg, et eller andet sted, en smule skuffet, for jeg havde dybt i mit inderste drømt om en plads på skamlen. Men det kræver, at alt går op i en højere enhed og der manglede lige nogle småting. Men vi blev bedste danske ekvipage og slog trods alt alle nordmændene og alle svenskerne på nær én. Det er bare de pokkers finner, der er så afsindigt dygtige. De indtog 7 pladser på top 10! WAU! Tillykke Finland med guldet og med guld, sølv og bronze individuelt.
Holdleder Mads Møller, Kari Mølmer, Helle Damkjær, Miriam Søndergård, Louisa Wibroe, Birgitte Brüel og holdleder Jennifer Riis
Tak til Sverige for et godt arrangeret mesterskab, tak til hele holdet for endnu en hyggelig tur og kæmpe tak til Christina for at tage med og for altid at være der for mig på alle måder og til alle tider. Næste gang vi skal af sted, vil Lukka gerne bede om, at Senna også tager med. Med hendes seje søster ved sin side er verden ikke helt så farligt et sted 😉
Jeg møder ind imellem personer, der ikke selv er interesserede i hunde, som kommenterer på, at jeg lever af at træne hunde i en let forundret tone, som om dét virkelig skulle være et job. Jeg synes jo, at det er verdens bedste job, jeg har. Jeg elsker at undervise engagerede mennesker og se dem og deres hund rykke sig og blive glade, når noget lykkes. Vi der træner hund ved jo, at hundetræningen handler om meget mere end at få hunden til at sidde eller lægge sig ned. Samarbejde og kommunikation med hunden handler om så meget mere end den rent tekniske side af hundetræningen. Vi oplever glæde, samhørighed, lykkefølelse når træningen lykkes, når vi kan kommunikere med vores hund, og det føles som om hunden kan læse vores tanker, men vi kender i høj grad også til frustration, vrede, afmagt, følelsen af at støde panden mod en mur, når hunden simpelthen bare ikke forstår, hvad det er, vi gerne vil. For hundetræningen rummer hele følelsesregistret, særligt når der opstår problemer med hunden, og i allerhøjeste grad når vi går til konkurrencer. ☺
Hvis vi åbner os for den mulighed, det er at udvikle os som mennesker igennem hundetræningen, så kan vi lære uendeligt meget om os selv og f.eks. blive bedre til at takle udfordrende situationer på trænings- og konkurrencebanerne og i livet generelt. Utålmodighed, vrede og irritation er ofte afmagtsreaktioner, der stammer fra modstand mod forandring. Vi støder alle på denne type af udfordringer i hundetræningen, der ikke handler om det træningstekniske men om os selv og vores reaktionsmønstre. De udfordringer vi hver især møder i hundetræningen repræsenterer et udviklingspunkt, hvor vi kan opleve stor fremgang, hvis vi er villige til at forandre os og lære noget nyt. Det er samtidig det sted, hvor det kan opleves som ubehageligt at lave noget om, fordi det kan være en del af de reaktionsmønstre, vi har som menneske i mange andre situationer, og vi derfor skal være meget bevidste om at ændre. Ofte kræver det sparring fra en tålmodig underviser eller træningskammerat.
Jeg har haft en del hunde gennem tiden, ikke mange for jeg vil helst have god tid til hver enkelt, og hver hund har givet mig en masse vigtig lærdom, som jeg har kunnet tage med mig videre. Det fascinerende i hundetræningen er jo, at hver enkelt hund er så individuel, så det selv indenfor samme race kan kræve meget omstilling at finde den optimale måde at gribe træningen an på. Jeg vil her komme med eksempler på nogle af de ting jeg har lært.
Amanda: It is all in your mind
Amanda var min første rigtige konkurrencehund, som jeg kom på landsholdet med. Hun gik helt ind under huden på mig og var med mig overalt. Hun lærte mig rigtig mange ting, her vil jeg blot nævne et par eksempler. Hun var grunden til, at jeg i 1996 begyndte at interessere mig for mentaltræning og visualisering. Vi vandt rigtig mange konkurrencer, men på et tidspunkt begyndte der at ske mærkelige ting til konkurrencer, hvor der nogle gange i træk liiige var et eller andet, der gik galt. Vi er til f.eks. DM, og jeg tænker: ihh det her går godt, vi mangler lige næseprøven, så har vi vundet, hvorefter hun lavede et eller andet underligt i næseprøven, så vi alligevel ikke vandt. Da jeg begyndte at interessere mig for mentaltræning og visualisering, lærte jeg at fokusere helt anderledes i vores konkurrencer, og vi vandt igen store konkurrencer og klarede os rigtig godt i de store mesterskaber.
Chillie: Alt er godt
Chillie er min nu 13 år gamle, glade og ekstremt sensitive hund. Hun har bl.a. lært mig at give slip på al vrede, irritation og alle andre følelser end, at alt hvad hun gjorde var godt! Hvis ikke jeg kunne have den følelse, så måtte jeg sørge for at arrangere træningen, så jeg kunne få den. Mit mål var, at hun til konkurrencer også på landsholdet til f.eks. VM, kunne gå en konkurrence, hvor hun udstrålede glæde, energi og intensitet og det lykkedes til fulde. Hun har, uden at jeg i begyndelsen var klar over det, været min prøveklud for empowermenttræning. Da jeg læste James O’Heares bog om empowermenttræning, der bl.a. har til formål at give hunden selvtillid og større psykisk modstandskraft, kunne jeg se, at det var den systematik jeg havde gennemført på Chillie, og endda med stor succes. For mig handler empowermenttræning også om den tilgang, vi som hundetrænere har til træningen, og de tanker og følelser vi har under træninge. De er mindst lige så vigtige. Empowermenttræningen og min holdningsændring smittede bl.a. også af på hendes evne til at overkomme vanskeligheder i træningen, og gjorde, at både hun og jeg udviklede os.
Senna: Giv slip
Med mit totalt højenergiske turbodyr Senna skulle jeg selv helt ned i gear igen og arbejde med at være rolig og afslappet. Jeg er selv en meget energisk person og fandt hurtigt ud af, at lidt for meget energi hos mig forplantede sig i hende, ligeså hurtigt som øl forsvinder på et teenageværelse fredag aften. Jeg har derfor arbejdet meget med ro i træningen, og synes at jeg har opnået store fremskridt her. Da vi var til VM i Finland i sommer, følte jeg at jeg havde fundet denne balance, hun var præcist der, hvor jeg gerne ville have hende. Desværre forstuvede jeg foden, 3 timer inden vi skulle på banen, hvilket ikke gjorde noget godt for vores præstation… Men den viden jeg fik om, hvor vigtigt det var, at jeg gav slip på mine forventninger om, hvordan Senna skulle være, og acceptere hende 100% med al hendes ustyrlige energi, var guld værd. Når jeg giver slip på mine forventninger til hende, slapper hun af og bliver meget mere rolig.
Min nye lille hund Vince, der nu er et halvt år, kender jeg af gode grunde ikke indgående endnu, men han virker foreløbig ret ukompliceret. Jeg glæder mig til at lære ham bedre at kende og opleve nye sider af både ham og mig selv!
Her i sommerferien har jeg fået en ny hvalp. Han hedder Vince og er nu knap 4. måneder gammel. Jeg er fuldstændig vild med ham, så nu er du advaret☺ Jeg blev helt blød i knæene, da jeg i foråret så, at norske Harry Pepper skulle være far til et kuld hvalpe. Han er mit ideal af en hanhund, super godt temperament, masser af energi, og samtidig har han hovedet med sig, når han arbejder. Tæven, som Harry Pepper skulle parres med hedder Dålli. Det virkede som det helt rigtige valg, og jeg var så heldig, at jeg midt i sommerferien kunne hente en hanhvalp fra dette kuld. Da jeg tog til Norge for at kigge på hvalpene, så jeg med det samme Vince i kuldet på seks hvalpe. Jeg vælger hund med hjertet og vidste med det samme, at der var HAN! Han hedder Vince, og han er alt det jeg håbede på. Intelligent, lærenem, kærlig og fantastisk med alle andre hunde og mennesker.
For mig at se, er det der kræver mest, når vi vil træne en hund til konkurrencer, at få hunden til at performe med den perfekte motivation og intensitet. Det at lære hunden de forskellige øvelser i eliteklassen, synes jeg ikke er den vanskeligste del af hundetræningen. Det der kræver mest er, at skabe den rette balance i træningen, så hunden kan udføre øvelserne med den intensitet der er optimal for hver enkelt øvelse, og samtidig skifte mellem aktivet og passivet. At uddanne en hund der har det rette mode til træning og til konkurrencer i alle øvelser – det er en kunst. Når man ser en hund, hvor denne opgave er lykkes, som det f.eks. er for Vince’s halvsøster Kylie eller far Harry Pepper, så er lydighed jo fuldstændig fantastisk. Det er det mål jeg stræber efter i min træning.
Balance kan bruges som kodeord både for hvalpens træning, men er også for hundens træning set i hele hundens livsperspektiv. Jeg er ikke interesseret i at lave den yngste elitechampion. Jeg er interesseret i at min hund kan holde længe. Hunde udvikler sig mht. power og intensitet, og er for de mindre og mellemstore hunde ofte på toppen mellem 5 – 7 års alderen. Jeg ser nogle, som har for travlt med at træne øvelser for tidligt i hundens liv, men får problemer der er svære at løse senere, fordi det grundlægende handler om at regulere hundens intensitetsniveau, og ikke bare lige fikse en øvelse her og nu. Hvis man ikke har en grundtræning at gå tilbage til, er det langt mere kævende at putte ind i hunden senere.
Miljøtræning og socialisering
Miljøtræning og socialisering er jo som bekendt en uundværlig del af hvalpens uddannelse. Jeg mener, at hvalpen skal have oplevet alle de miljøer, den senere skal færdes i, mens den er i socialiseringsfasen. Derfor bruger jeg meget tid på, i et afbalanceret tempo at sørge for at Vince oplever mange forskellige miljøer. Han er med, når jeg holder kursus, og han har allerede sovet en del forskellige steder. Han har også gået på mange forskellige underlag, som f.eks. jernplader, græs, badebroer, asfalt, kunstgræs, glatte gulve, tæpper, gummiunderlag osv. Han har oplevet mange forskellige lyde, og han har lige siden jeg fik ham være meget tryg og miljøsikker. Han er en af de mest stabile og miljøsikre hvalpe, jeg nogensinde har haft. Border collie, er en race der indimellem kan blive nærtagende overfor andre hunde, derfor sætter jeg oplevelser med andre hunde meget højt på min socialiseringsliste. Her er Vince fantastisk, han aflæser lynhurtigt den anden hund og hilser stille og fornuftigt inden, han eventuelt begynder at lege, hvis den anden hund er med på det. Han er nu næsten fire måneder og ovre den udviklingsfase man kan kalde selvstændighedsfasen. Han har haft nogle ganske få reaktioner, i denne fase, men egentlig utrolig lidt synes jeg.
Basis for træning – samarbejde
Når jeg får en ny hvalp, der skal trænes til konkurrencer, er det allervigtigste at etablere et samarbejde med hvalpen, og samtidig gøre hvalpen motiveret for træningen. Jeg vil, at min hund skal have en meget høj motivation for at samarbejde med mig. Uden samarbejde ingen træning, og her er det vigtigste at skabe en god relation til sin hund. Derfor tager jeg udgangspunkt i KLIK-konceptet, som er de fire indsatsområder som min grundtræning består af. K står for kontakt – dvs. frivillig tilbudt kontakt, L står for leg, I står for initiativ og K står for kontrol, som i kropskontrol, selvkontrol og belønningskontrol.
Gennem KLIK konceptet arbejder vi med en række små og enkle øvelser, der styrker hundens empowerment og arbejdsglæde. Alt efter hvilken hund det drejer sig om, vurderer jeg, om der skal fokuseres på at gøre hunden mere intens og initiativrig, eller om der skal lægges mest vægt på at udvikle hundens selvkontrol, f.eks. gennem fristeøvelser. For mig er grundtræningen det fundament, hele min øvrige træning skal bygges op om. Det er i grundtræningen, at jeg lærer min hund at lege og det er i grundtræningen, at hunden lærer at den skal gøre noget for at få en belønning. Det er også her jeg opbygger de redskaber og de færdigheder, jeg senere skal bruge i træningen, som f.eks. kan være forskellige former for targetadfærd. Hunden skal også lære min træningssystematik at kende. Når jeg klikker min hund i en bliv-position, så skal den blive i positionen, indtil jeg kommer hen til den med belønningen, mens den i andre øvelser gerne må gå efter belønningen osv. Hunden skal vide hvad jeg forventer, når jeg tilbageholder klikket, og i hvilke situationer jeg vil have mere af det samme, højere intensitet eller noget nyt. De redskaber kan man godt indarbejde senere i hundens liv, det er bare så meget lettere og hurtigere at gøre det i hvalpealderen.
Vince var motiveret for at samarbejde med det samme, men han er ikke særlig interesseret i mad og godbidder, han går tit fra maden, uanset hvad han bliver tilbudt. Jeg kan tydeligt se på hans reaktioner i træningen, at legetøjet tænder ham langt mere. Jeg kunne sagtens vælge at træne ham i alle øvelser med legetøj, men jeg VIL kunne bruge godbidderne som belønning, da der er mange situationer, hvor de er de mest velegnede. Samtidig vil jeg gerne kunne bruge godbiddene til at regulere hans intensitetsniveau med. Jeg arbejder derfor med at variere godbidderne, jeg bruger mange forskellige slags og har fundet ud af, at han bedst kan lide våde godbidder. (Jeg er vegetar og kan bedst lide at bruge tørre godbidder, men det skal vi nok komme frem til ☺) Jeg blander legetøj og godbidder i træningen, og bruger selvfølgelig mig selv til at belønne med også. Det går rigtig meget fremad, og det skal nok blive godt. Det betyder dog samtidig, at jeg har nedprioriteret træningen på nogle af de områder, hvor jeg gerne vil have en høj godbidsinteresse, som f.eks. fri ved fod og target-træningen. Jeg vil, at han skal være topmotiveret, inden vi går i gang med fri ved fod træningen. Indtil videre er han blevet belønnet for at sidde og stå i pladspositionen og for at følge mig baglæns. Træning af elefantøvelsen er vi også i fuld gang med, den skal bruges til at lære bagbenskontrol. Jeg kan se på videoer af tæver fra kuldet, at de er længere fremme end Vince i fokusering og aktivitetsniveau. Jeg har før set denne forskel mellem hanner og tæver, så jeg tager det helt roligt!
Jeg arbejder også på at gøre Vince mere fokuseret og initiativrig, ved at lave forskellige typer af tricks med ham. Vi går til hvalpetræning flere steder bl.a. hos en af Danmarks dygtigste dog dancere Johanna Allanach. Her arbejder vi med mange sjove ting, f.eks. at gå op i en papkasse eller en hulahopring, at dreje til højre og venstre, at gå rundt om en stang og at stikke hovedet gennem en løkke i linen. Det er en perfekt måde at gøre hunden mere interesseret i samarbejdet på. En anden ting jeg arbejder på er kropskontrol. Her er en lille video med Vince på balancepude. Han elsker at kravle op på den, og jeg er overbevist om, at han nok skal få en god kropskontrol, men lige nu vokser hans ben 5 cm om dagen, og han har fået spagetti-bagben. Bl.a. derfor venter jeg en lille smule med træningen af fjernkontrol. Vi er begyndt med de låste forben, og jeg bruger et aflangt target i træningen.
Grundtræning
Legen er en vigtig del af grundtræningen. Her lærer jeg også min hund at komme tilbage med legetøjet i den leg, vi kalder return to sender. Jeg smider et legetøj ud, hunden løber ud og kommer tilbage til mig. I begyndelsen er jeg ligeglad med om hunden har legetøjet med tilbage, det vigtigste er, at den kommer tilbage til mig og vil lave en trækkeleg. Fordelen ved denne leg er, at hunden lærer at komme tilbage med legetøjet som en boomerang. Det er mest praktisk i forhold til at fortsætte træningen, samtidig lærer hunden et hurtigt returløb, hvilket er en perfekt forberedelse til returløb i indkald og apportøvelser. Vince havde en lille bitte tendens til ikke at ville komme tilbage til mig med legetøjet. Det har vi arbejdet på, og jeg synes det går rigtig godt. Her er en video fra da Vince lige var blevet tre måneder. I denne lille legesession laver vi rigtig mange forskellige ting. Jeg kaster det bedste legetøj ud, og han kommer tilbage til et dårligere – dygtig hund! Vi skifter mellem aktivitet og passivitet, han bliver fristet og han tilbyder selv sit og dæk. Sidst i videoen arbejder vi med at gå på tæppe og blive liggende. Det er en meget vigtig træning at kunne blive på stedet og forholde sig i ro. Det arbejder vi også på, når vi er til træning sammen med de andre hvalpe. Her foregår det uden tæppe. Jeg belønner ham for at ligge i ro, når der er pauser i træningen, og han er begyndt selv at lægge sig ned, når der ikke er aktivitet. Perfekt!
Det er også for mig vigtigt, at Vince lærer at koncentrere sig og træne på steder, hvor der er fremmede hunde og mennesker. Det kan man ikke begynde med for tidligt. Her er et lille klip, hvor Vince træner return to sender indimellem mine træningskammerater, der laver mere og mere larm. De laver også forskellige lyde, mens jeg arbejder lidt med fjernkontrol.
Indkald fungerer rigtig godt, Vince har lige fra begyndelsen reageret super fint på sit navn. På videoen her er der først et træningsindkald og derefter træning af at skifte mellem aktivitet og passivitet, det gør han rigtig godt synes jeg. Han er som sagt en rolig og afbalanceret hvalp, som jeg overhovedet ikke er i tvivl om bliver super hurtig som voksen ☺
Fungere i dagligdagen
Alle vores konkurrencehunde er også familiehunde, der skal fungere både i hverdagen og i konkurrencesituationer. Derfor er det vigtigt at træne helt basale øvelser som indkald, gå pænt i line, opholde sig i bur, være med på hotelværelser, kende forskel på din og min mad og alle de andre ting, som det er nødvendigt at hunden kan i dagligdagen. Vi har alle sammen vores grænser for, hvad vi kan leve med. En af de ting, der er forbudt hos mig er at grave i haven, og det synes Vince er lidt unfair, da han er meget botanisk interesseret. Foreløbig regner jeg med, at jeg har fået styr på det. Jeg hører indimellem historier om klikkertrænede hunde, der f.eks. går på bordene. Det kommer ikke til at ske hjemme hos mig. Jeg har fodersække stående tilgængelige for hundene, men ingen af mine tre hunde kunne drømme om at tage mad fra dem eller fra andre steder.
Alt i alt føler jeg mig utrolig heldig og meget glad for, at Vince er kommet ind i mit liv. Han er en helt igennem fantastisk hund, og jeg er vildt begejstret for ham. Tusind tak Line og Monika K for at han måtte flytte til Danmark!!!
Christina og jeg havde valgt at flyve til VM. Vi har tidligere fløjet til og fra Finland med vores hunde. De var ikke vilde med det, men de overlevede ;-). Det gjorde de også denne gang! Men det er stadig meget grænseoverskridende at overlade vores højt elskede hunde til vildt fremmede mennesker. Og tænk nu hvis hundene ikke kom med! Vi var nogle meget emsige passagerer, der spurgte ALLE (stewardesser, piloter, indtjekningspersonale mm.), om hundene var med om bord. Og tanken om, at de skal sidde i et larmende lastrum helt alene er skrækindjagende. Nå, men alt gik godt og vi nåede alle frem i ét stykke.
Hotellet lå få minutter fra lufthavnen og var på alle måder et godt hotel, men der var bare ingen ordentlige luftemuligheder. Små stykker græs her og der, forskellige cykelstier og gruspladser var, hvad vi kunne finde. Både Lukka og Senna er hunde, der løber rigtig meget. Og har brug for at strække ud. Det er deres måde at ”slappe af” på. Give den gas rent fysisk og få ”tømt hovedet” rent mentalt. Så efterhånden som dagene gik, følte vi, at de blev mere og mere anspændte og rastløse.
Det var ikke meget motion det blev til 😉
Mandag stod på afslapning
Mandag var vores ”fridag”, hvor hundene kunne slappe af og få rejsen ud af kroppen. Det havde været skønt at kunne gå en laaaang tur med dem, men de måtte nøjes med diverse småture og nogle af dem endda i snor!
Tirsdag var der træning
Vi skulle ud i hallen og træne. Hver hund får tildelt nogle få minutter til lige at mærke underlaget og blive komfortabel med ringen. Christina og jeg valgte at gå på banen sammen, så vi fik dobbelt træningstid. Vi har begge været på landsholdet flere gange, så hundene har efterhånden prøvet en del forskellige setups og havde da heller ingen problemer med forholdene.
Onsdag – 1. konkurrencedag
Der stiller 100 hunde op til VM i den indledende konkurrence, fordelt over to dage. Lukka og jeg skulle op som nr. 11 og som den første danske hund. Fællesøvelser gik fint, bortset fra at Lukka rykkede en enkelt pote i sit. Selve programmet gik også rigtig fint. Ingen kiks. Ingen nuller. God power. Der var bare liiiige en lille skønhedsfejl i flere af øvelserne. Som f.eks. lidt lyd i fri ved fod, et lille ryk med kroppen i stillingsskift og et poteflyt i indkald. Småting men DYRE småting! Sådan synes jeg ofte det er til de store mesterskaber. Der sker små uforudsete ting, når adrenalinen drøner rundt i kroppen på hund og fører. Og vi så mange af de rigtig dygtige ekvipager miste øvelser.
Lukka var skøn at have med i ringen. Hun var virkelig tændt og i hopla. Noget friskere end jeg havde indstillet mig på. Efter dagens konkurrence lå vi på en delt 12. plads, men da det kun er de 20 bedste, der går videre til finalen, var chancerne ikke så store.
Torsdag – 2. konkurrencedag
Torsdag efter frokost skulle Christina og Senna op. Morgenens fællesøvelser gik rigtig godt. Senna var afbalanceret og fokuseret.
Senna er en hund med ufattelig meget energi, og det ville virkelig gøre hende godt, hvis hun kunne få lov til at strække lidt ud. Så vi besluttede at finde en skov, der lå i nærheden af hallen og gå en god tur. På vej derover skulle vi krydse nogle sporvognskinner, og det var så ufattelig uheldigt, at Christinas fod sad fast i den ene skinne, og hun fik sig en voldsom forstuvning. Hun kunne overhovedet ikke støtte på foden. Så var gode råd dyre! Én hentede is hos det nærmeste hotel. Én ringede til dem, der stadig befandt sig i hallen, så Christina kunne blive hentet. Èn gik en hurtig tur i den nærliggende skov med Senna. Og stakkels Christina lå og vred sig af smerte. Kun TRE timer inden hun skulle i ringen. Det var så uheldigt, som noget overhovedet kunne være.
Tilbage i hallen tog samaritterne sig godt af Christina. Få timer senere, med en forstuvet fod og en masse smerter, gik Christina og Senna i ringen. Desværre indledte Senna med at tage den forkerte næseprøve, men ellers var hun bare ”på” og gik den bedste fri ved fod længe. Hun var fuld af power som altid, men det var tydeligt at se, at hun tilpassede sig sin haltende fører efter bedste evne, og at hun ind i mellem var lidt desorienteret, fordi Christina på ingen måde var sig selv. Alligevel leverede de et – efter omstændighederne – fantastisk flot program!
Efter dagens konkurrence måtte jeg med ærgrelse sande, at Lukkas og mit program ”kun” rakte til en 21. plads (ud af verdens 100 bedste hunde)! Til VM er det de 20 bedst placerede hunde, der går videre til finalen, så det var så tæt på, som det overhovedet kunne være! Øv øv…
Fredag – finalen
Da den værste skuffelse havde lagt sig over ikke at være med i finalen, kunne vi i ro og mag sidde (for Christinas vedkommende ligge) og nyde de 20 dygtigste ekvipager i verden. En flot finale med en værdig vinder – liiiige bortset fra at føreren på et tidspunkt midt i fri ved fod giver hunden et lille puf/spark med foden, som INGEN af dommerne så!!!
Lørdag
Tidligt lørdag morgen forlod vi Helsinki og fløj hjem igen. Denne gang behøvede vi ikke at være så bekymrede for, om hunden var med om bord, for vi kunne tydeligt høre dem!!! Det var selvfølgelig på sin vis beroligende, men det var også ubehageligt, for det vidnede om, at de var utrygge og utilfredse. De var da også ved at gå ud af deres gode skind af begejstring, da vi fik dem udleveret i Kastrup.
Bortset fra skuffelsen over at være så tæt på og så alligevel så langt fra rent resultatmæssigt, og bortset fra Christinas voldsomme forstuvning og al den smerte det medførte hende, så var det en rigtig god tur. Stemningen var helt i top på holdet, og vi havde mange hyggelige dage og aftener med diverse grineflip og røverhistorier. Tak til hele VM landsholdet 2014 og specielt til Christina & Senna – vores yndlingsrejsekompagnoner – for endnu et dejligt hundeminde til samlingen.
Sommeren er en god tid at få hvalp på og der er mange som vælger at få hvalp i forbindelse med deres ferie. Nu er sommerferien så ved at være slut og hverdagen skal til at begynde igen. Er du en af dem der har fået en hundehvalp i løbet af sommeren, skal din hvalp formodentligt nu for alvor til at være alene hjemme. Langt de fleste hvalpe lærer at være alene hjemme uden de helt store problemer, men der også dem, der synes det er meget svært at blive efterladt og som viser det via vokalisering, urenlighed og/eller destruktion. Der er rigtigt meget, du kan gøre, for at forebygge at din hvalp får problemer:
Begynd i det små. Forhåbentligt har din hvalp oplevet at være alene i kortere tidsrum allerede hos opdrætter, så den har oplevet at det er ok. Det er en god idet at introducere det at være alene hjemme gradvist, så hvalpen ikke går fra uafbrudt samvær til 8 timer. Kan det lade sig gøre, så gå fra hvalpen først 5 minutter, så 10, så 15, så ½ time, så 1 time, så et par timer og øg så tiden med ½-1 time indtil du rammer den tid hvalpen skal kunne være alene hjemme
Gå tilbage til hvalpen, hvis den bliver ked af det. Du kan opleve, at der er mennesker, der vil fortælle dig, at du endelig ikke må gå tilbage til en hvalp der piber. Det er rigtigt, at hvalpen kan lære, at den kan få dig til at komme tilbage ved at pibe, men alene hjemme træning handler om at lære hvalpen, at det er trygt at være alene hjemme. Bliver hvalpen bange, så tag hånd om følelsen. Gå roligt tilbage som om det hele tiden var meningen, at du ville komme hjem nu. Bliv hjemme indtil hvalpen er faldet til ro og gå så igen lidt kortere tid. Nogle hvalpe kan godt protestere over at blive efterladt uden, at det betyder at de er bange. Prøv at høre, om hvalpen kun er lidt utilfreds, eller om den er bange. Er den bange, eller er du i tvivl, så gå tilbage til den med det samme og læg så en ny plan
Sørg for at hvalpen er stimuleret. Hvalpe har behov for både fysisk og mental stimulation – og mest at det sidste. Giver du ikke din hund nok at beskæftige sig med, risikerer du at den beskæftiger sig selv, og det er sjældent, den beskæftigelse er noget du synes er en god ide. Stå derfor gerne tidligere op, så der er tid til at gå en god tur med hvalpen, hvor den har tid til at snuse. Små hvalpe skal ikke have så meget fysisk motion, men skal opleve verden. Giv hvalpen sin morgenmad spredt i haven eller i forskellige former for aktivitetslegetøj (f.eks. en rengjort ½ l flaske), så den har brugt sin hjerne og er træt, før den skal efterlades alene hjemme
Sørg for at hvalpen er rolig og afslappet, før du går. Det er meningen at hvalpen skal sove/hvile, når den er alene hjemme. Har du leget med din hvalp lige før du går, vil den være tændt og klar til mere. Sådan en hvalp vil har lettere til at vokalisere og ødelægge ting, når den efterlades. Sørg derfor for at din hvalp er afslappet før du forlader den. Lad den få ro de sidste 20-30 minutter før du går fra den. På den måde kan hvalpen nå at geare ned og blive lidt træt, før du går. Hvalpen skal være træt men ikke så sovende, at den ikke opdager, at du går
Hav hvalpen på et hvalpesikkert sted med noget af dens legetøj. Et køkken eller bryggers, hvor der er grænser for hvor mange ulykker hvalpen kan lave, og hvor det er let at tørre op, hvis der sker et uheld, er meget velegnet. Husk at hvalpe i gennemsnit ikke kan holde sig så mange timer ad gangen og det er derfor en ide at hvalpen ikke er mere end 3-4 timer alene hjemme, hvis det kan lade sig gøre. Giv gerne hvalpen forskellige slags legetøj, som den kan beskæftige sig med mens den er alene. Jeg vil dog anbefale at du undgår aktivitetslegetøj, hvor hvalpen skal manipulere legetøjet for at få godbidder/mad til at falde ud. Den slags legetøj kan køre hvalpen op, så den er helt tændt, når den er færdig. Og hvad skal den så lave? Der er risiko for at hvalpen begynder at bide i ting, der er uhensigtsmæssige at bide i som møbelben og tapet. Giv den i stedet f.eks. en frossen KONG el.lign. fyldt med f.eks. kylling og ris. Den holder hvalpen beskæftiget, men den ligger roligt ned og tygger i stedet for at fare rundt efter f.eks. en bold med godbidder
Sig kort farvel og hils på hvalpen, når du kommer hjem.Sig gerne et kort farvel til hvalpen, så den ved, at du går. Sig ”jeg kommer snart igen” eller en anden kort sætning og giv den evt. sin KONG når du går. På den måde etablere du en rutine, som gør hvalpen tryg ved at du skal gå. Undgå dog at det bliver et langt afskedsritual, så kan forskellen mellem det at være sammen med dig og være alene blive for stor. Når du kommer hjem, så hils på hvalpen. Der er dem der mener at hvalpen skal ignoreres helt, når du kommer hjem, men det er meget hårdt for en social art at blive ignoreret og det er unødvendigt. Hils i stedet afdæmpet på din hvalp, også selvom den er meget entusiastisk. Tal f.eks. stille og roligt til den og lad evt. som om du har to store indkøbsposer, du lige skal have tømt, før du kan hilse. Når hvalpen sætter sig roligt ned, kan du hilse rigtigt på den
Skæld aldrig hvalpen ud for ulykker, den har lavet, mens den var alene. Hvalpen kan ikke forstå, hvorfor du skælder den ud, så det har derfor ingen præventiv virkning. Nogle vil hævde at hvalpen godt ved at den har gjort noget galt, for den ser skyldig ud, men hunde er ikke i stand til den form for abstrakt ræsonnering. Hvalpen, og voksne hunde for den sags skyld, kan lære, at når der f.eks. ligger noget, der er tygget i stykker, så er du sur, når du kommer hjem. Men hvalpen kan ikke forstå, at det er det, at den har ødelagt det, der er årsagen til, at du er sur. Hvalpen kan altså lære at vise underlegen adfærd, når noget er ødelagt, men det er ikke tegn på skyldfølelse – uanset hvordan det ser ud! Husk også at du ikke kan forvente, at hvalpe har blærekontrol, før de er ca. ½ år, og at det er naturligt for dem at undersøge alt med munden og tænderne. Det er bl.a. derfor det er en god ide at have hvalpen et hvalpesikkert sted, når den er alene
Overtager du en hund, der har alene hjemme problemer eller begynder din hund at udvise alene hjemme problemer, er det ikke altid let at løse. Ofte er der dog tiltag, der kan gøre det lettere for både hund og ejer, men det kræver ofte professionel hjælp. Har din hund en tendens til alene hjemme problemer, dvs. den er urenlig, hyler/gør eller ødelægger ting en gang i mellem, så husk at uafbrudt samvær med mennesker ofte er en udløsende faktor for alene hjemme problemer. Har din hund været konstant været sammen med dig i løbet af sommeren, så start den blidt op med kun lidt tid alene ad gangen.
Vil du vide mere om, hvad du kan gøre for at undgå eller løse alene hjemme problemer, så afholder Hund & Træning foredraget ”Alene hjemme – åh, nej!” fredag d. 22. august kl. 18.30 i Hedehusene-Fløng Jagtklub. Læs mere på www.hundogtraening.dk.
Jeg forklarer altid mine kursister (og andre, der evt. kommer til at stå i vejen), at hvordan de vælger at træne er et etisk valg. Helt basalt handler det om, hvorvidt hunden skal arbejde for at opnå noget behageligt eller for at undgå et ubehag. Mine tanker her handler ikke om, hvorfor jeg ønsker, at mine hunde skal arbejde for at opnå noget behageligt eller hvilke fordele, der er i den strategi, men mere om de konsekvenser det valg har for nogle.
Den menneskelige natur kan være meget interessant. Vælger du at klikkertræne og gør det i nærheden af mennesker, der træner på en anden måde, risikerer du at blive mødt med skepsis, modvilje og nogle gange direkte fjendtlighed. Skepsis er ok, for så er de fleste alligevel nysgerrige nok til gerne at ville høre mere. Træner du sammen med dem, som mener, at klikketræning er noget tøsetræning, som kun er vejen til alt ondt, er du i risiko for at blive mobbet, når du møder en udfordring i din træning. Kommentarer som: ”nå, kan det der klikkertræning ikke løse det?!”, gerne sagt med let foragt er typiske. Det er som om, at hvis du vælger at klikkertræne, så kan du ikke have udfordringer i din træning, uden det er metoden, der er helt ude i skoven. Det at træne positivt handler ikke om, at du aldrig mere har udfordringer i din træning. Det handler om den holdning, du har til, hvordan du vil løse dem. Jeg undrer mig meget over sådanne kommentarer. Det er jo ikke, fordi strafbaseret træning er ufejlbarlig, og sætter du dig hårdt nok på din hund, så er der aldrig problemer med diverse øvelser. Jeg har i hvert fald set rigelig træning til at afkræfte den myte!
Det værste er dem, der får kommentarer om, at de ødelægger deres hund, når de vælger at klikkertræne, og bemærkningerne kan blive meget ondskabsfulde. Et eller andet sted kan jeg godt forstå de trænere, der siger sådan. Viser du dem, at du kan lykkes med en hund, uden brug af ubehag og straf, fjerner du samtidigt deres undskyldning for, at det er ok at straffe sin hund, for ellers bliver den ustyrlig, ulydig eller overtager verdensherredømmet! Du viser dem, at der er en anden vej, og det er meget provokerende.
Er du en af dem, der har stået model til sådanne kommentarer eller måske stadig står for skud, fordi du er den eneste i nærheden, der har valgt at træne uden brug af straf, så skal du bare vide, at vi er mange, der er på din side – og vi bliver flere og flere. Vid at jeg hepper på dig og tager hatten af for, at du bliver ved!
