Sidste år fik jeg et kuld hvalpe på min yngste tæve Lilli, hvilket var en så fantastisk oplevelse, at jeg planlægger at gøre det igen til næste år. Denne gang er det så meningen, at jeg selv vil beholde en tæve fra kuldet. Jeg er så småt gået i gang med forberedelserne og har næsten styr på, hvilken hanhund jeg gerne vil bruge. Jeg går med andre ord rundt og tænker hvalp hele tiden. Det bliver ikke bedre af, at jeg synes, at der er rigtigt mange i min omgangskreds, der enten lige har fået hvalp, skal have en hvalp eller planlægger at skulle have hvalp.
I weekenden startede vores klikkerinstruktøruddannelse på Fyn og en af kursisterne havde medbragt en super lækker ung labradorhvalp. Der er noget helt fantastisk ved at træne med hvalpe. De suger træningen til sig og man har endnu ikke fået lavet alt for mange træningsfejl med dem. Og lad mig lige rette det – det er fantastisk at træne med hvalpe, der er trygge ved at færdes i den verden, de er i! Utrygge, nervøse eller direkte skræmte hvalpe er en helt anden sag. Sådan en hvalp skal have hjælp med overhovedet at eksistere. De fleste mennesker, der har bare en lille smule viden om hunde, ved efterhånden godt, at socialisering af hvalpe er yderst vigtigt, specielt i forhold til at forebygge adfærdsproblemer. På det kursus Ray Coppinger lige har afholdt i Danmark var en af hans pointer da også, at effekten af den tidlige socialisering ikke kan overvurderes.
Jeg ser desværre stadig en del hvalpe eller voksne hunde, der har problemer, der med stor sandsynlighed skyldes enten en genetisk defekt eller mangelfuld socialisering. Det er utroligt svært (og i nogle tilfælde umuligt) at rette op på en mangelfuld socialisering. Hvalpens hjerne udvikler sig lynhurtigt i socialiseringsperioden og hvalpe lærer mere i de første 16 uger af deres liv end i hele resten af deres liv. Og det er ikke småting, de skal lære. Alt fra hvordan man bevæger sig til at komme på et indkaldssignal.
Rigtigt meget ansvar ligger hos opdrætteren. Først valget af tæve og hanhund. De gener, der bliver videregivet til hvalpene, danner rammen for, hvad hvalpene er i stand til at lære, når de er blevet født. En dårlig ”ramme” gør socialiseringsopgaven betydeligt sværere. Tævens følelsesmæssige tilstand under drægtigheden kan også få stor betydning for, hvor let hvalpene senere har det med at klare f.eks. nye sanseindtryk. Interaktioner med de andre hvalpe i kuldet, venlige voksne hunde og miljøoplevelser udgør en stor del af socialiseringen.
Som hvalpekøber er det lige så vigtigt at fortsætte socialiseringen og miljøtræningen, så hvalpen får de bedste forudsætninger for at kunne leve i et menneskeskabt samfund. Ikke forstået på den måde, at hvalpen skal se og opleve alt 24 timer i døgnet, men den skal opleve tilstrækkeligt til, at dens hjerne lærer, at nyt er ok.
Men hvornår kan man som opdrætter eller ny hvalpeejer gå i gang med hvad? Hvordan kan man som opdrætter give hvalpen de bedste forudsætninger og hvordan kan man som hvalpeejer fortsætte de gode takter? Du har mulighed for at høre mine og Karen S. Ulrichs tanker om dette, når vi holder foredrag onsdag d. 3. oktober i Holte. Du kan læse mere og evt. tilmelde dig her: www.hundogtraening.dk
Til jer der gerne vil høre foredraget men synes, at der er lidt langt til Sjælland, så er foredraget på vej til Jylland. Vi mangler endnu de sidste detaljer, men det kommer. Følg med på hjemmesiden eller bliv ven med os på facebook
