Det var så i den forløbne weekend, at jeg havde holdopstart på mine almindelige træningshold. Der er altid et eller andet fantastisk ved at have første træningsgang – også selvom jeg måske kender alle kursister i forvejen. Denne gang kan jeg med sindsro sige, at det i hvert fald ikke var vejret, der var fantastisk. I den første time, hvor jeg har mit hverdagslydighedshold, var vejret ok. Det smådryppede lidt, men der var ophold i det. Jeg er så heldig, at jeg har et par stykker af Lillis hvalpe med på det hold og det er rart at kunne få lov til at følge dem. Næste hold er mit apportering-til-jagtbrugs-hold – nu også kaldet mit motionshold. I modsætning til de fleste af de typer hold jeg har, så kræver denne type træning en del plads og det betyder, at jeg får bevæget mig en del. Jeg har overvejet at tage løbeskoene med næste gang. Det småregnede/småsneede det meste af timen – men jeg kunne stadig holde mig tør. I tredje time, hvor jeg har mit konkurrencehold, tiltog regnen og blev til rigtig slud. Det er utroligt, hvor meget mere våd man bliver af slud end af både regn og sne. Af en eller anden årsag var der ingen af mine kursister, der havde formået at tage opklaring med, men en af mine kursister lovede at tage kage med, hvis vejret kunne arte sig næste gang, så jeg krydser fingre! Jeg har altid Lilli med til træning, fordi jeg plejer at træne med hende bagefter, men efter tre timer i regn/slud var jeg gennemblødt og for første gang blev hun spist af med en kort tur i området.
Min jakke nåede lige at blive tør til om søndagen, hvor jeg træner med Lilli på et konkurrencehold (DKK klasse 2 og 3) hos en af mine dygtige kollegaer, Hanne Skaarup. Hanne var kommet på den ide, at alle vi kursister skulle træne det at gå til prøve i søndags. Forrige søndag havde vi fået besked om at vælge en øvelse, vi ville til ”prøve” i. Det skulle være en øvelse, der var færdigtrænet. Det vi skulle træne var selve det at gå til prøve. Hanne havde lavet en startopstilling, som vi fik tilsendt og vi gik så op i vores øvelse en af gangen. Der var adgang forbudt på banen, før vi skulle på og vi blev i det hele taget instrueret i, at det hele ville foregå som til en rigtig prøve, kun med den forskel, at vi ”kun” skulle op i én øvelse.
Jeg havde været på stranden i en time lige op til træningen og Lilli havde leget med to af sine hvalpe og været ude at svømme. Vejret havde været ok på det tidspunkt, men det var som om, at træning var lig regn i weekenden, for da vores hold skulle til at begynde, begyndte det igen at regne med slud (man kan vel ikke kalde det at sludre!?).
Her er nogle billeder af hvor fantastisk hvidt og vådt det var!
Med hensyn til prøveøvelsen, så havde jeg valgt fremsendelsen, fordi det er den øvelse, Lilli er allerbedst til og mest sikker i. Hun plejer aldrig at fejle – men det syntes hun, at hun skulle i søndags. Hun løb fint ud til feltet, stoppede og lagde sig på signal. Mens jeg var på vej ud til hende, besluttede hun, at det ikke lige var der, hun ville ligge, så hun rejste sig. Jeg gav et signal mere og det tog hun – så hun lå stadig inde i feltet. Da jeg var på vej væk fra hende igen, tyvstartede hun så. Hmmm… Når min hund fejler i en øvelse, som hun ellers er så sikker i, giver det stof til eftertanke. Hvad kan være årsag til, at hun fejlede? Vejret var dårligt, men hun er normalt ret ligeglad med vejret. Faktisk ville jeg forvente, at hvis hun skulle fejle pga. vejret, så havde hun rullet sig i græsset ude i feltet – hun gjorde det på vej hen til startlinjen. Hun elsker vand! Jeg tror med andre ord ikke, at det var derfor hun rejste sig. Jeg havde fjernet en lort af en eller anden slags fra feltet, da vi lagde det ud, så måske kunne det være det. Jeg talte selvfølgelig med Hanne om det efter holdet for at høre, om hun havde nogle gode tanker om det. Hun spurgte, om jeg havde krudtet Lilli godt nok af og med en time på stranden kunne jeg kun svare ja. Det fik mig dog til at tænke over, om jeg havde fået hende varmet nok op – altså fået hende i den rigtige stemning, inden vi skulle op. Jeg havde lidt travlt med at tage billeder, så jeg brugte ikke så lang tid på at varme op, så det er muligt, at det er derfor hun fejlede. Hun var ikke træt, farten ud til feltet var fin og hun var også godt ”på” resten af timen. Hanne opnåede men sin træning i søndags, i hvert fald at få mig til at tænke lidt mere over det at forberede min hund godt til det at gå til prøve og mon ikke det også var en bagtanke. Det var i hvert fald en god weekend, selvom jeg må indrømme, at jeg søndag eftermiddag, var meget træt af at være våd!
